Folketingsvalg 2019
1   15

Valg: Det mener partierne om inklusion og lærernes forberedelsestid

Ingen skolepolitikere fra de opstillede partier svarer 'ja' på spørgsmålet, om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid. Men om det er en sag for Christiansborg, er der delte meninger om. Se her, hvis du vil orientere dig om partiernes skolepolitik, før du sætter dit kryds grundlovsdag.

"Hvis man skal starte noget nyt op, man ikke har prøvet før, skal man bruge mere tid, end hvis man skal forklare noget til nogle små børn, som man har forklaret dem mange gange før. Så det må være noget med gynger og karruseller", svarer Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl på spørgsmålet, om lærerne har nok forberedelsestid.

Underforstået: Forskellige fag, klasser og erfaringsgrundlag for lærerne kalder på differentieret forberedelsestid.

Artiklen fortsætter under banneret

Fra Jacob Mark, SF, og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten i den modsatte side af Folketingssalen lyder det, at man fra Christansborgs side skal tilføre ekstra penge til folkeskolen, så der er råd til en arbejdstidsaftale, som sikrer lærerne en bedre forberedelsestid.

Men også i blå blok er der bekymring for forberedelsestiden:

"Jeg vil egentlig gerne have lov til at følge udviklingen efter den seneste justering vi har lavet. Jeg håber, det kan være med til at give mere luft. Og så må vi følge udviklingen. Jeg anerkender, at der har været behov for at give mere tid til forberedelse", sige undervisningsordfører Anni Matthiesen, og De konservatives Brigitte Klintskov Jerkel siger:

"Jeg sidder i byrådet i Greve Kommune, og der ville vi meget gerne fra Konservatives side afsætte 12 millioner kroner til at sænke lærernes undervisningstid, men det kunne vi ikke få flertal til".

Lærernes forberedelsestid er bare ét af de emner, folkeskolen.dk har spurgt skolepolitikerne fra de 12 opstillingsberettigede partier ind til. 

Vi har også spurgt dem til, hvordan de mener, man kan gøre det mere attraktivt at være folkeskolelærer.

"Jeg tror, at man skal give lærerne friheden over deres egen arbejdstid tilbage, så de eksempelvis ikke behøver at forberede sig på skolen", siger Anette Prang, kandidat for det nystiftede Klaus Riskær Pedersen-parti.

"For det første er der en opgave i at få talt vigtigheden af gode folkeskolelærere op. Det har politikerne en opgave i, men det har eksempelvis Anders Bondo også", siger Anni Matthiesen fra Venstre, der fortsætter:

"Vi skal tale positivt om folkeskolen. Men jeg mener også, at der er steder i læreruddannelsen, hvor man bør kigge efter, om man klæder lærerne godt nok på til de udfordringer, de kommer til at stå over for".

Også Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, mener, at DLF kunne tale jobbet mere op, og så tilføjer han:

"I DF har vi støttet, at der indgås lokalaftaler. Det kan være med til at gøre lærerjobbet mere attraktivt, fordi man føler sig hørt. Så det vil vi fortsat opfordre kommuner til at gøre".

"Og så skal vi have reformeret læreruddannelsen, som de Radikale lavede, da de sad på undervisningsministerposten. Den har vist sig ikke at være god, så det skal vi have rettet op på".

Flere penge skal gøre folkeskolen attraktiv

Folkeskolen.dk's journalister har også spurgt politikerne til, om de anser det for et problem, at stadig flere familier søger friskoler. Ikke overraskende er det i rød blok, man ser dét som et problem:

"Friskolerne udgør et godt pædagogisk alternativ til folkeskolen. Men samtidig mener vi også, at folkeskolen helst skal være det naturlige førstevalg for størstedelen af forældrene. Og når vi over en årrække har set antallet af folkeskoler systematisk falde, så er det et problem for vores ide om det frie skolevalg", lyder det fra Annette Lind, Socialdemokratiet, der tilføjer:

"For mange af de nye friskoler er jo netop kommet til, fordi der er blevet centraliseret for meget, og små folkeskoler i tyndtbefolkede områder er lukket. Den udvikling skal vi have vendt igen. Det skal vi f.eks. ved at tilføre folkeskolerne flere midler, så de igen bliver et attraktivt tilvalg".

Carolina Magdalene Maier fra Alternativet mener, friskolesøgnignen er et problem for folkeskolen, men at der ikke af den grund skal tages noget ra friskolerne:

"Det ene punkt er penge - så længe folkeskolen kan tilbyde 28 i 0. klasse og friskole 20 elever, så er det ikke så underligt, at forældrene vælger det sted, hvor der er tid - og desuden en kortere skoledag".

"Det andet er, at mange af friskolerne har friheden til selv at skabe en mere varieret og tilpasset undervisning, så de små børn beskæftiger sig med kreative fag, som de bedre kan magte og fordybe sig i".

"Jeg hører mange forældre, der siger, at deres børn ikke skal sidde og tage nationale test i 2. klasse. Vi politikere skal give skolerne friere rammer til at sammensætte spændende forløb og fjerne måstyring og dokumentationskrav".

Flere politikere er bekymrede for balancen melem forberedelse til arbejdslivet og dannelse til livet.

"Det er vigtigt, at folkeskolen både uddanner eleverne til arbejdslivet og til livet generelt. Men lige nu er der en skævvridning, hvor parathedsvurderinger og test har alt for meget fokus på elevens faglige kunnen, og ikke på eleven som et helt menneske", siger Kristendemokraternes spidskandidat til valget Stig Grenov.

"Derudover er der ikke meget plads til refleksion og dannelse i skolen. Begreberne 'ansvar' og 'refleksion' fylder kun på læreplanerne, der handler om miljø og klima, hvilket er helt fejlagtigt. Det er vigtigt i alle fag".

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?, har redaktionen spurgt alle ordførerne. Marianne Jelved, De Radikale, svarer sådan her:

"Folkeskolen er ikke lykkedes som folkeskole, hvis det ikke lykkes at skabe inklusion. Der er ingen, der forventer at alle skal være der, og vi har afskaffet 96 procent-målsætningen".

"I stedet står der noget i retning af at alle børn har ret til faglig og social udvikling i fællesskab. Den formulering har jeg taget med mig fra skoleledernes formand og formuleret ind i loven, da vi ændrede fra 96 procent-målsætningen"

Nye Borgerlige går til valg på, at der skal indføres et nationalt curriciulum i folkeskolen. Skoleordfører Mette Thiesen er selv folkeskolelærer.

"Når vi siger 'nationalt curriculum' mener vi ikke en virkelig detaljeret beskrivelse af undervisningen i hver eneste time. Derimod mener vi, at det nationale curriculum skal indeholde nogle helt grundlæggende færdigheder, som vi forventer, at skolerne underviser eleverne i".

"Om de lærer det i en almindelig klassetime eller ude i naturen, er op til hver enkelt skole. Vores pointe er, at skolen skal sættes fri, men at vi samtidig skal sørge for, at vi har en faglig og god grunduddannelse i hele Danmark".

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.445 andre er allerede tilmeldt