Piger er mindre tilbøjelige til at ryge e-cigaretter end drenge. Blandt de 15-årige drenge har 30 procent prøvet e-cigaretter, mens 13 procent bruger dem jævnligt. Blandt de jævnaldrende piger har 17 procent prøvet e-cigaretter, mens syv procent bruger dem jævnligt.

Skoleelever køber forbudte e-cigaretter

Hver fjerde 15-årige har prøvet e-cigaretter, viser tal for Skolebørnsundersøgelsen. Det er forbudt at sælge e-cigaretter til personer under 18 år. Alligevel får børn og unge fat på dem, og dét bekymrer Lotus Sofie Bast, strategisk leder for forskningsområdet rygning på Statens Institut for Folkesundhed: ”Vi ved, at e-cigaretter indeholder mange skadelige stoffer og ofte også nikotin. Særligt nikotin er afhængighedsskabende og skadeligt for udviklingen af børns hjerner,” siger hun til Statens Institut for Folkesundhed.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Statens Institut for Folkesundhed: Omkring hver fjerde skoleelev har prøvet e-cigaretter