DLF-formand Anders Bondo Christensen tager sig tid til at gå ud og synge med på fællessang sam-men med sin kone Gitte og DLF-næstformand Dorte Lange.

OK18: En meget stille forhandlings-søndag

Dagen i dag har været præget af mange pauser, hvor forhandlerne på skift har kigget ud i solen og talt med de mange mennesker, der er mødt frem. Ingen tør sige noget om, hvor lang tid forhandlingerne kommer til at vare.

Publiceret
KL's topforhandler Michael Ziegler stillede op til mange selfiefotos i løbet af dagen.

Det forhandler de - stadig - om 

Danmarks Lærerforening vedtog overenskomstkrav på kongressen ioktober 2017. På arbejdstidsområdet lød kravet:

"Aftalte rammer for arbejdstiden, der skal understøtte etprofessionelt lærerarbejde, lærernes mulighed for at leve op tilkravene i lovgivningen og skabe kvalitet i undervisningen.Arbejdstidsregler for lærere skal sikre rettigheder, som modsvarerøvrige ansattes rettigheder på det kommunale arbejdsmarked." Dertilkommer en række løn- og tryghedskrav:

DLF har vedtaget overenskomstkrav - se dem her

Siden er kravene indgået i de samlede generelle krav fra dekommunalt ansattes Forhandlingsfællesskab til KL - hent dem her 

og i Lærernes Centralorganisations specielle krav påunderviserområdet - hent dem her 

Fra arbejdsgiverside har KL rejst  krav på det generelleområde - hent dem her

og på lærerområdet - hent dem her

De har indtil 1. maj

Med forligsmand Mette Christensens anden udskydelse har hun ikkelængere mulighed for at forlænge forhandlingerne efter 1. maj. Detvil sige, at det offentlige Danmark senest på ArbejdernesInternationale kampdag ved, om der er indgået en aftale, eller omde bliver sendt ud i en storkonflikt.

Løber tiden ud vil strejken træde i kraft søndag den 6. maj,mens lockouten vil ramme lørdag den 12. maj. Kalder forligsmandenfor sammenbrud inden da, vil både strejken og lockouten træde ikraft fem dage efter.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver gang lærernes formand Anders Bondo Christensen træder ud af Forligsinstitutionen flokkes kameraerne om ham. Og gang på gang lyder spørgsmålet: Hvad forventer du vil ske?

"Jeg vil give jer et rigtigt godt råd, lad være med at spørge mig om, hvad jeg forventer, for der har jeg godt nok ikke ramt skiven", siger han.

Lærere støtter forhandlerne dag og nat

Selv om timerne går, er han stadig optimist.

"Jeg er ligeså meget optimist, som jeg var, da jeg kom. Vi er helt, helt fremme ved målstregen".

 

Anders Bondo er med i forhandlingerne på både det kommunale, regionale og kommunale område, og det kan godt udfordre, siger han.

"Jeg er jo næsten med ved fire borde, for der er også en læreraftale, så det er udfordrende. Vi havde ikke regnet med, at vi skulle sidde herinde til bunkebryllup, som vi gør i øjeblikket".

Også topforhandler for de kommunale arbejdsgivere er ofte nede og snakke lidt med folk uden for Forligsinstitutionen. Han fortæller, at man stadig ikke er i mål:

"Der udstår de samme tre knaster, som har været der hele tiden. Intervallet på løn er snævret betydeligt ind, men så er der stadig lærernes arbejdstid og det med spisepausen", siger Michael Ziegler.

"Fra KL's side er vi optaget af, at vi er rigtig glade for den spisepause, vi har. Vi er afhængige af, at de fleste medarbejdere er til rådighed, også når de spiser frokost. Og det er det, vi fortæller kommunerne i vores vejledninger, så vi mener slet ikke, at der er et issue".

De statsansattes topforhandler Flemming Vinther tør heller ikke spå om, hvornår der kommer udmeldinger fra forhandlingerne.  

"Jeg aner det ikke. Det tager den tid, det tager. Og den tid er jeg villig til at investere. Man skal tro på det her, og det gør jeg. Vi ønsker en aftale. Vi har aldrig ønsket en konflikt".