Debat

Bevar det gode samarbejde om folkeskolen i Furesø

Henrik Poulsen (A) formand for udvalg for skole og ungdomsuddannelser i Furesø og Louise Brandt formand for Furesø Lærerkreds har i fællesskab skrevet dette debatindlæg i Furesø Avis.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2014 indgik Furesø Kommune og Furesø Lærerkreds en lokal aftale om at sikre fornuftige rammer for lærernes arbejde, så de kunne udføre deres arbejde professionelt og under hensyn til de forskellige opgaver. Aftalen tog udgangspunkt i Folketingets vedtagelse af lov nr. 409 om lærernes arbejdstid. Vi kalder vores aftale for Fælles Forståelse.

Se debatindlægget i Furesø Avis her:

Vi har gennem de sidste tre år justeret på den lokale aftale, der bl.a omfatter et maksimalt årligt undervisningstimetal pr. lærer og mentorordninger for nyansatte.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I 2014 var der ganske få kommuner der fulgte op med lokale aftaler, i dag har over 70 % af kommunerne lokale aftaler, hvor man sammen definerer de overordnede indsatser.

Vi mener, at det er et klart signal til forhandlingsparterne. Kommunerne ønsker aftaler, der sikrer den bedst mulige undervisning. Vi har derfor foreslået, at man ved en central aftale kan tage udgangspunkt i Furesøs Fælles Forståelse.

Uanset hvilken central aftale som kan landes, vil vi opfordre til at den giver plads til, at de lokale parter får mulighed for at finde løsninger, som er tilpasset vores forskelligartede udfordringer og muligheder.

Det er helt afgørende, at parterne nu også centralt får lavet en aftale, så vi kan fortsætte med at udvikle vores skoler til alles bedste. I Furesø ved vi hvor meget det betyder for samarbejdet om folkeskolen.