Lærer- og efteruddannelse
1   199

Studerende forenkler kristendom og islam

Demokrat-Jesus møder intolerant islam i de første eksamensopgaver fra lærerstuderende på nyt fag, der kobler religion med politik og kulturmøde. Undervisningsministeriet undersøger, om det betyder, at fagets målsætning skal justeres.

Kristendom og Jesus står fadder til velfærdsstat, demokrati og humanisme, mens islam er lig med indiskutable regler og tvang. Det stærkt forenklede billede genfinder man ifølge en netop offentliggjort rapport i en stor del af 177 af de første eksamensopgaver fra det nye fag KLM på læreruddannelsen. KLM er ikke det hollandske flyselskab, men står for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

»Der har nok altid eksisteret en særlig feel-good-kristendom på læreruddannelsen, men nu bliver det voldsomt problematisk, fordi KLM lægger op til at sætte religion i relation til politik og kulturmøde«, siger teolog og ph.d. Pia Rose Böwadt, som står bag undersøgelsen sammen med teolog Ane Kirstine Brandt. De underviser begge på læreruddannelsen Blaagaard/Københavns Dag- og Aftenseminarium under Professionshøjskolen UCC i København.

Artiklen fortsætter under banneret

De stereotype eksamensresultater får forfatterne til at anbefale Undervisningsministeriet at ændre de centrale kundskabs- og færdighedsområder, CKF'erne.

Ambitioner mislykkes ofte

KLM kom på skemaet i studieåret 2007/2008, da den nye læreruddannelse trådte i kraft. KL, kristendom og livsoplysning, eksisterede allerede som fag og fik altså nu tilføjet et M, der for første gang gjorde undervisning i medborgerskab obligatorisk i Danmark. Kombinationen af fag rummer et potentiale, mener Ane Kirstine Brandt, der selv er master i medborgerskab.

»Medborgerskab er en gevinst, fordi det styrker de studerendes forståelse for demokratiske værdier og deres betydning i folkeskolen. Når det lykkes, er der ingen tvivl om, at de bliver rustet til at diskutere en sekulariseret skole, hvor religion i dag er en identitetsmarkør«, siger hun.

Rapporten konkluderer imidlertid, at ambitionen ofte mislykkes, fordi nuancerne går tabt, når religion og samfundsspørgsmål krydser klinger. Det viser formuleringer i eksamensopgaver som for eksempel »Demokrati er folkestyre, hvor borgerne har medbestemmelse. Islam er med sharia baseret på teokrati, 'Gudsstyre', som er indiskutabelt« eller »Til slut skal det lige siges, at muslimerne jo virkelig tror på alt, der er nævnt i koranen«.

»Det er en reduceret form for kristendom, hvor man fremhæver det, man kan lide, som 'Elsk din næste' og 'Vend den anden kind til' - og lader resten ligge. Så bliver kristendommen hele tiden positiv i forhold til islam, og begge religioner bliver meget fortegnede«, siger Pia Rose Böwadt.

Medier og politikere i sort-hvid

Rapportens resultat kommer bag på professor Ove Korsgaard, der forsker i medborgerskab og leder fagets masteruddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

»Det overrasker mig, at forholdet mellem kristendom og islam ses ret sort-hvidt«, siger han. »Det kan skyldes mediernes påvirkning eller unuancerede undervisere. Vi ved det faktisk ikke. Det kan også være, at medborgerskab bliver klistret på de problemstillinger, man er vant til at arbejde med i kristendom og livsoplysning, men så tager man ikke fagets egen teori, viden og færdigheder alvorligt«.

Rapportens forfattere underviser begge selv i KLM og genkender det unuancerede resultat i opgaverne fra deres egne studerende.

»Jeg har brugt et helt års undervisning på at tale imod stereotyperne og spørger mig selv, hvor de studerende får det fra. Men de møder jo hver dag medier og politikere, der giver et firkantet billede af kristendom og islam, og det bliver nemt til en slutning om, at man må være den gode lærer, der hjælper muslimer til at lære om demokrati og tolerance«, siger Pia Rose Böwadt.

Hendes kollega supplerer:

»Når medborgerskab blander sig med kristendom som fag, smitter det af på undervisningen, at religion i dag er bundet op på en ophedet politisk debat. Aktualiteten er fagets potentiale, men når det går skidt, så får det pludselig den modsatte effekt«, siger Ane Kirstine Brandt.

Undervisningsministeriet leder tankerne

Undervisningsministeriet har ifølge rapporten en del af ansvaret for det unuancerede eksamensresultat på grund af formuleringen af fagets mål og CKF'er. Det overordnede mål med KLM siger for eksempel, at de studerende skal kunne »forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng«. Det er problematisk, mener Ane Kirstine Brandt.

»Faget har potentiale til at vise, at demokratiets værdier er opstået over tid i en konflikt om, hvad der er bedst«, siger hun og mener, at Undervisningsministeriets formuleringer leder tanken hen på en modsætningsfri udvikling ved at beskrive værdi-grundlaget i Europa og Danmark i ental.

Rapporten efterspørger mere åbne og reflekterende formuleringer af det centrale kundskabs- og færdighedsområde, der i dag siger, at religionsundervisningen skal vise »Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati og velfærdsstat og skole i Danmark«.

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, tilslutter sig kritikken.

»Det er en fejlslutning at sætte lighedstegn mellem kristendommen og den nordiske velfærdsmodel, og jeg forventer, at ministeriet af egen drift kigger på rapportens kritikpunkter«, siger han.

Per B. Christensen er formand for den følgegruppe, som Undervisningsministeriet har bedt vurdere effekten af den nye læreruddannelse fra 2007.

Folkeskolen har forelagt kritikken for Undervisningsministeriet, hvor man har valgt at svare skriftligt. Ministeriet meddeler, at man nu beder relevante fagpersoner som fagets censorformandskab om at vurdere rapportens anbefalinger.

»På denne baggrund vil der blive taget konkret stilling til, hvorvidt rapporten giver anledning til justering af fagets CKF'er«, hedder det i e-mailen fra ministeriet.

Medborgerskab i skolen

Medborgerskab er et nøgleord i en række internationale uddannelsesdokumenter fra blandt andet EU, OECD og Unesco. I England, Canada og Australien har det i flere år været et obligatorisk fag for folkeskolens elever, mens Danmark endnu kun underviser frivilligt i medborgerskab. For eksempel prøver Guldberg Skole kræfter med at udvikle en medborgerskabskultur.Se www.guldbergskolen.kk.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ