Ok15 – aftalen indeholder en konstatering af, at parterne ikke kunne blive enige om en ny arbejdstidsaftale, derfor reguleres arbejdstiden (også fremover) ved lov nr. 409.

Jamen så kunne en konsekvens jo være at medlemmerne via en urafstemning og evt. konflikt/strejke presser på for at opnå en sådan enighed og altså en ny arbejdstidsaftale.

Lykkes det ikke denne gang vil det stå klart, at der også fremover vil være ballade og et fortsat yderlige pres ved kommende overenskomstforhandlinger lige indtil også lærerne – ligesom alle andre faggrupper i dette land – har løn og arbejdsvilkår, de kan leve med.

Lov nr. 409 var et indgreb for at stoppe en konflikt, som begyndte at have (for) store samfundsmæssige konsekvenser. Overenskomster laves normalt ikke af folketinget og loven gælder derfor også kun til 1.4. 2015, hvor parterne igen mødes for at komme til enighed.

Men nu anbefaler DLF medlemmerne at stemme ja til en aftale, som betyder, at lov nr. 409 skal forsætte (mindst) til 2018. Selvom de hævder, at afstemningen ikke handler om lov nr. 409, kan et nej til OK13 sagtens være et udtryk for, at mange ikke mener det er ok, at en accept af en fortsættelse af lov nr. 409 er en på forhånd given præmis.

Derfor er der al mulig grund til og rum for at sætte en ny dagsorden for OK15. Det vil derfor være en rigtig god idé at formulere nogle præcise krav som DLF skal søge at få indfriet ved et nej til det foreliggende. Måske kunne man se på de oprindelige krav – som DLF mødte op med til forhandlingerne og som de fraveg til fordel for nærværende forlig – og starte herfra? Jeg efterlyste disse krav forud for OK15, men her ønskede man ikke at offentliggøre dem af stratetiske grunde, men hvad var de konkrete krav herunder til en arbejdstidsaftale?

Det vil også give forligsinstitutionen en mulighed for at kunne vurdere hvor et evt. nyt snit (mæglingsforslag) kunne lægges for at tilfredstilde DLFs medlemmer i tilfælde af et nej til det nuværende forlig.

Efter et nej lykkes det måske ikke at komme helt igennem med alle sine krav, måske bliver en ny aftale kun lidt bedre end den foreliggende eller måske ikke.

Måske ender det hele igen med et nyt lov indgreb. Det vil i givet fald være helt usædvanligt og mig bekendt er noget sådan aldrig sket tidligere – at folketinget på hinanden følgende to gange har dikteret en faggruppes overenskomst!

Også selvom det skulle ende med et nyt lovindgreb, vil lærerne i mine øjne havde vundet ved, at det med al tydelighed vil fremgå, at de dels ikke er tilfredse med deres nuværende arbejdsvilkår, og dels at de af den lovgivende magt helt usædvanligt og som eneste faggruppe i Danmark får dem trukket ned over hovedet.

Selvom jeg her og i andre indlæg således plæderer for et nej, vil jeg gerne understrege, at der bestemt også er fordele ved at sige ja. Aftalen henstiller jo til, at begge (alle) parter arbejder konstruktivt og positivt indenfor de anførte rammer ­ – herunder lov 409 og skolereform. Og føler man, at man kan det, så er det bare at få ja-hatten og arbejdstøjet på og se fremad – skolen og eleverne fordrer en pro-aktiv deltagelse af alle dem, der omgiver dem. Jo før jo bedre.

Når jeg er engageret i debatten, skyldes det især, at jeg synes DLF byder medlemmerne at sige ja til noget, som ikke er meget langt fra det alle underkendte i 2013 og som udløste konflikten.. Med en sådan defensiv tilgang er DLF medvirkende til at udstille lærerne som en ualmindelig svag faggruppe, hvilket har konsekvenser også udover det rent overenskomstmæssige. Som en af mine venner forleden formulerede det: ”Når lærerne ikke engang kan sørge for selv at få nogle rimelige løn og arbejdsvilkår, hvordan kan man så have tillid til at de kan sørge for, at eleverne får det – altså en kompetent og optimal skolegang?”

Uanset om det bliver et ja eller et nej, så står lærerne og ikke mindst DLF overfor en stor udfordring med at få det hele til at fungere. Se også, ”DLF støtter op også efter et nej, naturligvis”:

http://www.folkeskolen.dk/559482/dlf-stoetter-op-ogsaa-efter-et-nej-naturligvis