Onlineundervisning
0   2

Ingen onlineundervisning: Kommune har sendt elever på forlænget juleferie

I onsdags blev elever landet over sendt hjem til undervisning bag skærmen. Men ikke i Faxe Kommune. Her blev de sendt på lang juleferie. Timerne skal indhentes på et andet tidspunkt.

Mens de fleste elever blev sendt hjem til undervisning bag skærmen i sidste uge, har alle hjemsendte elever i Faxe Kommune i stedet fået ferie fra 15. december til og med 4. januar. Timerne fra de skoledage, eleverne går glip af, skal i stedet indhentes inden sommerferien.

Det skriver dr.dk.

I et brev fra Faxe Kommune til forældrene står der, at der ikke tilbydes fjernundervisning, fordi skolerne ville skulle tilbyde virtuel undervisning samtidig med nødpasning, og forventningen er, at flere elever end ved tidligere nedlukninger vil benytte sig af nødpasning.

"Vi vurderede, at der var så kort tid til juleferie, og vi kunne også risikere, at mange lærere ville være smittede, så det her var den rigtig gode løsning for os", siger direktør i Faxe Kommune Marianne Hoff Andersen til dr.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

Marianne Hoff Andersen fortæller, at kommunen har gode erfaringer fra tidligere med at indhente forsømte fagtimer på den her måde.

Hun mener, at det kan lykkes uden at betyde alt for mange ekstra timer til eleverne.

"Der er jo som regel lagt det man kalder trivselstimer ind og forskellige andre ting i løbet af et skoleår, og det er dem, man går ind som lærer og skoleleder og vurderer på, hvordan de kan lægge de ekstra fagtimer ind der. Så der er ingen der skal være bekymrede for, at de skal gå i skole om aftenen eller weekenden", siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.080 andre er allerede tilmeldt