Skolepolitik (Christiansborg)
9   35

Skolelederformand: Beslutning om Muhammedkrise-forløb er uanstændig statsstyring

Børne- og Undervisningsministeriet skal udarbejde undervisningsmateriale om Muhammed-krisen og lægge det på sin portal EMU. Samtidig bliver Muhammed-krisen obligatorisk i historiekanonen. Det er der politisk flertal for, efter SF fredag bragte regeringen i mindretal.

I den danske folkeskole er det skolebestyrelsen, der godkender undervisningsmaterialer, og lærerne har metodefrihed til at tilrettelægge undervisningen efter elevgruppen.

Derfor er der tale om en "uanstændig statsstyring", når Folketinget pålægger Børne- og Undervisningsministeriet at udarbejde undervisningsmateriale om Muhammed-krisen, der skal lægges på ministeriets portal EMU.

Sådan lyder det fra formand fra skolelederforeningen Claus Hjortdal.

"Jeg synes, det er grotesk, at de samme politikere, der vil give folkeskolen frihed og snakker om tillid til lederne, begynder at detailstyre i den grad", siger han til folkeskolen.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

FAKTA: SÅDAN LYDER BESLUTNINGSFORSLAGET

"Folketinget pålægger regeringen at sikre en opdatering af skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde læringsforløb på emu.dk om Muhammedkrisen, som lærere i folkeskolen har mulighed for at bruge i undervisningen.

Folketinget pålægger endvidere regeringen at inddrage Muhammedkrisen som en formativ periode i historiekanonen".

Se hele forslaget med bemærkninger her.

Beslutningsforslaget, der blev fremsat af de borgerlige partier fredag og stemt igennem uden om regeringen med støtte fra SF, pålægger ministeriet at udarbejde undervisningsforløb til EMU om Muhammed-krisen.

Samtidig skal krisen tilføjes som punkt på historiekanonen. Der er dog fortsat ikke noget krav for lærerne om at bruge undervisningsmaterialet i undervisningen.

Claus Hjortdal mener, at der i forvejen er masser af relevant materiale for lærerne at gribe til.

Hvad er din holdning til, om der findes selvcensur i folkeskolen?

"Jeg er sikker på, at lærerne i forvejen underviser i det her på præcis den måde, der egner sig til deres elever. Det synes jeg, man skal give dem lov til. Vi har ikke set alvorlige trusler i Danmark. Hvis de kommer, er det en anden sag", siger han.

"Men jo mere, politikerne rører i gryden, jo vanskeligere bliver det for os at undervise i Muhammed-krisen. Vi har ingen problemer, hvis de bare holder sig væk fra gryden".

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen understreger over for Jyllands-Posten, at han ikke har noget imod beslutningen om at lave undervisningsmateriale på EMU.

"Selvfølgelig skal lærerne have undervisningsmateriale til rådighed, men det vigtigste er, at vi fastholder, at det er lærerne ude på skolerne, der vurderer, hvilke undervisningsmetoder der egner sig bedst i de klasser, de underviser i", siger han til avisen og tilføjer, at han nu håber på en bred drøftelse med folkeskolens parter om emnet. 

Frygt for selvcensur

Debatten om Muhammed-tegninger i undervisningen har kørt på højtryk siden oktober sidste år, hvor den franske lærer Samuel Paty blev dræbt, efter at have vist eleverne Charlie Hebdos tegninger i sin undervisning.

Flere partier gav i debatten i folketingssalen udtryk for, at de frygter selvcensur blandt lærerne, hvis de fravælger at undervise i bestemte emner af frygt for repressalier.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) anerkendte i debatten, at selvcensur er et problem i skolen.

Men hun advarede imod, at man i forsøget på at bekæmpe den kommer til at begrænse lærernes metodefrihed. Hun tilføjede, at der er planer om at tage temaet op i sektorpartnerskabet Sammen om skolen.

"Vi skal finde en vej, hvor vi får taget højde for, hvilke hjørner af vores egen frihed, vi får skåret af i ønsket om at bevare eller udbygge en anden frihedsgrad", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeriet har allerede udarbejdet materiale til EMU - som ikke normalt indeholder konkrete undervisningsmaterialer - med vejledning i at undervise i kontroversielle emner, påpegede ministeren.

Hun understregede desuden, at straffene for forbrydelser, der har til hensigt at knægte andres ytringsfrihed er fordoblet, og at der er udarbejdet nye beredskabsplaner for skolerne, der blandt andet skal gøre det tydeligere, hvor man skal henvende sig, hvis man oplever radikalisering blandt eleverne.

Ordførerne fra partierne bag beslutningsforslaget understregede dog med henvisning til, at det er knap et år siden, den første forespørgselsdebat om emnet var på programmet i folketingssalen, at de ikke er imponerede over tempoet.

"Der er mange lærere, der føler, at de bliver skubbet forrest uden at have politikkerne i ryggen", lød det fra Konservatives Mai Mercado.

Venstres Ellen Trane Nørby understregede, at lærernes metodefrihed ikke er truet, da de ikke pålægges at bruge undervisningsmaterialet.

Hun mener til gengæld, at lærernes ytringsfrihed og undervisningsfrihed er under pres på grund af "voldsmandens veto":

"Muhammed-krisen er skelsættende for nyere dansk historie. Det handler ikke kun om nogle tegninger. Det handler om Danmarks placering i verden, om udenrigspolitik og ytringsfrihed. Og også om undervisningsfrihed for lærerne, som selvfølgelig ikke skal stå med en frygt, der gør, at de udøver selvcensur. Det nytter ikke noget i et demokratisk samfund", sagde hun.

SF: Materialet skal indeholde tegningerne

I modsætning til sidst, beslutningsforslaget blev fremsat, stemte regeringens støtteparti SF denne gang for, og bringer dermed regeringen i mindretal.

Partiets politiske ordfører Karsten Hønge kaldte det "indlysende rigtigt", at lærerne skal have metodefrihed til at tilrettelægge undervisningen efter den konkrete elevgruppe.

Men han pointerede risikoen for, at "det bliver en floskel, man gemmer sig bag", og at man af "misforståede hensyn" til elev- eller forældregruppen undlader at undervise i Muhammed-krisen.

"Og så er spørgsmålet, hvad det næste er, der så fravælges", sagde han og pegede på LGBT-rettigheder, Holocaust, folkedrabet i Armenien og evolutionsteorien som andre ømtålelige emner, "når forskellige kulturer mødes".

"Vi har i Danmark ikke oplevet mord, men trusler og udbredt frygt blandt lærerne. Der er kræfter i Danmark og andre steder, der er parat til at slå ihjel på grund af en tegning", sagde han.

Det er "utænkeligt" for SF, at Muhammed-krisen og dens efterdønninger ikke indgår i undervisningen i historie eller samfundsfag, sagde han.

Karsten Hønge påpegede, at undervisningsmaterialet skal udarbejdes af fagfolk og indeholde "primærkilder som Jyllands-Postens tegninger og medfølgende artikler".

"Vi vil ikke kræve af hverken skole eller lærer, at de bruger netop det materiale. Men vi ønsker at sikre, at lærerne kan tilgå materiale uden at være aktivt opsøgende og med den rygdækning, at selv om der skulle være kolleager, der er uenige, så er det legitimt og relevant at undervise i", sagde han.

Religionslærerformand: Rigtigt at staten går forrest

Kimen til beslutningen blev sået, da formand for Religionslærerforeningen John Rydahl deltog i en debat på P1 med Konservatives Mai Marcado.

Her pointerede han det dobbeltmoralske i, at politikerne lægger pres på at få undervisning i Muhammed-krisen, uden at der ligger et undervisningsmateriale om emnet på EMU.

John Rydahl kalder det for glædeligt, at man fra politisk side har taget beslutning om, at der skal udarbejdes et undervisningsmateriale, det er frivilligt for lærerne at bruge.

"Jeg er helt enig med beslutningstagerne i, at det er for tæt på virkeligheden til, at politikerne skal blande sig i det. Men netop fordi, det har været en så alvorlig krise med så alvorlige konsekvenser, som tilfældet har været, så er statsmagten som den, der etablerer skolen, selvfølgelig nødt til at gå forrest", siger han.

Karsten Hønge understregede i folketingssalen, at målet "ikke er at skabe splittelse", og at det fortsat skal være op til den enkelte lærer at vurdere, om de vil bruge materialet.

"Det er derfor naturligvis hverken et mål om at chikanere eller træde på religiøse følelser eller at krænke nogen", lød det fra ham.

John Rydahl understreger, at undervisningsmaterialet skal være "lødigt".

"Alt, hvad der foregår i skolen, skal være lødigt. Vi er ikke sat i verden for at provokere nogen. Vi er sat i verden for at bibringe eleverne kundskaber og færdigheder", siger han.

Skal sende signal om at skolen ikke har tabuer

Er der lærere, der gerne ville undervise i det her, men som ikke har kunnet komme til det, fordi staten ikke har stillet et materiale til rådighed?

"Der er mennesker, der er blevet slået ihjel for at undervise i de her tegninger. Det er meget alvorligt. Når staten skal stille materialet til rådighed, er det for at sende et signal om, at i den danske folkeskole kan der undervises i alt", siger han.

"Det skal selvfølgelig gøres på en lødig måde og uden at udstille nogen. Der skal undervises i sagen, og sagen er den største udenrigspolitiske krise, Danmark har været i siden anden verdenskrig. Det er det, der skal undervises i - hvis læreren vurderer, at det er passende at undervise i det stof i netop den klasse".

Det er endnu uvist, om Muhammed-tegningerne kommer til at indgå i undervisningsmaterialet. Det mener SF dog, at de bør gøre. John Rydahl er enig:

"Det var tegningerne, der udløste krisen, så selvfølgelig bør de indgå i en undervisning om krisen. Andet, vil jeg mene, er at gå i flyverskjul", lyder det fra religionslærerformanden.

Den del af beslutningsforslaget, der skal gøre Muhammed-krisen til et obligatorisk emne i historiekanonen, er John Rydahl dog mindre begejstret for.

"Kanonlister er noget, fanden har skabt. Det er en uskik, at folketingspolitikerne blander sig så detaljeret i skolens undervisning. Jeg kan på ingen måde støtte, at det bliver en del af kanonen - eller kanoner i det hele taget", siger han.

Debatten fredag var førstebehandlingen af beslutningsforslaget, som er fremsat af Mette Thiesen (NB), Ellen Trane Nørby (V), Alex Ahrendtsen (DF), Mai Mercado (KF) og Henrik Dahl (LA).

Andenbehandlingen er planlagt til den 21. december.

Se hele debatten i folketingssalen her:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.581 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.125 andre er allerede tilmeldt