Flere og flere forældre vælger at hjemmeundervise deres børn i stedet for at indskrive dem i skole.
For ti år siden blev 443 børn ”hjemmeskolet”, lød estimatet i en undersøgelse for Undervisningsministeriet. Nu viser en helt ny undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget, at antallet er seksdoblet. Ved starten af dette skoleår har kommunerne 2.560 børn i hjemmeundervisning fordelt på 90 kommuner.
Udviklingen vækker opsigt i Danmarks Lærerforening:
”Det er en voldsom vækst, som jeg finder bekymrende. Der er brug for bred opbakning til vores fælles folkeskole, som er fundamentet for vores demokrati. Derfor skal vi interessere os for, hvad der ligger bag disse tal. Hvorfor forlader flere fællesskabet og finder individuelle løsninger?” siger Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
I gennemsnit har kommunerne i dette skoleår 28,5 hjemmeunderviste børn. I 2015/2016 var tallet estimeret til 4,5.
Tallet varierer på tværs af kommunerne. Fra ét hjemmeundervist barn i Glostrup Kommune og to i Fanø Kommune til 47 hjemmeunderviste børn i Syddjurs Kommune, 76 i Svendborg Kommune og 138 børn i Bornholms Regionskommune. Og Københavns Kommune, der skønner, at de i år vil have omkring 300 børn i hjemmeundervisning i løbet af dette skoleår.
Eksplosiv udvikling koster
I Danmark har man undervisningspligt, men ikke skolepligt. Vælger forældre at hjemmeundervise deres børn, skal de oplyse kommunen om det, og de skal sikre, at undervisningen kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Tilsynet med de hjemmeunderviste børn ligger hos kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, men i praksis udliciteres tilsynsopgaven til distriktsskolen, forvaltningen eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Det er en voldsom vækst, som jeg finder bekymrende.
Regitze Flannov Forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening
I Folkeskolens undersøgelse svarer syv ud af ti kommuner, at distriktsskolen fører tilsyn med hjemmeundervisning. Mange steder står skolelederne for tilsynet, eller opgaven lander hos en mellemleder eller lærere på skolen.
Vestermarkskolen i landsbyen Vester Skerninge i Svendborg Kommune har de seneste år oplevet et boom af hjemmeunderviste børn, som skolen skal bruge ressourcer på at føre tilsyn med.
Ved indgangen til dette skoleår har skolen 30 hjemmeunderviste børn fordelt på 16 familier i sit distrikt. Da Vestermarkskolen har 306 elever, svarer antallet af hjemmeunderviste elever til knap ti procent af skolens elevtal.
Udviklingen fik sidste år skolebestyrelsen på Vestermarkskolen til at råbe vagt i gevær over for kommunalpolitikerne, for tilsynsopgaven belaster skolens i forvejen pressede økonomi endnu mere.
På Vestermarkskolen er det en af skolens lærere – og i nogle tilfælde skoleleder Nikolai Stougaard Skibdal – som udfører tilsynet.
”De penge, vi bruger på at føre tilsyn med hjemmeunderviste børn, tager vi jo fra skolens øvrige elever, så det koster os noget både i forhold til opgaven med at føre tilsyn og i vores årlige økonomiske tildeling. Rent økonomisk ville det være rart, at vi i stedet havde fyldte klasser og en større økonomi at råde over,” siger han.
Som ansvarlig for kommunens årlige tilsyn kan det også være svært at garantere kvaliteten af hjemmeundervisningen, oplever Nikolai Stougaard Skibdal:
”Det er mig som skoleleder, der skal skrive under på, at familiernes hjemmeundervisning lever op til kravet om, at undervisningen skal stå mål med den undervisning, eleverne ville have modtaget i folkeskolen – altså at børnene får de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet. Det kan være svært at vurdere, især når familier vælger unschooling, hvor undervisningen gribes, når muligheden opstår – som for eksempel at have samfundsfag under en tv-avis.”
Mindre stressende liv
Foreningen for hjemmeundervisere i Danmark, Fri Læring, forklarer stigningen med, at forældre har et stort fokus på deres barns trivsel, og at mange har dårlige erfaringer med folkeskolen.
”Flere har fået øjnene op for, at hjemmeundervisning er en mulighed. Samtidig hjemmepasser flere deres børn i stedet for at sende dem i daginstitution, og så fortsætter de med at hjemmeskole, fordi familierne er glade for det mindre stressende liv,” siger Stephanie Vinther Dyreholt, forperson for Fri Læring.
Hun hjemmeunderviser selv på tredje skoleår sine tre børn på 9, 11 og 14 år. Den ældste var udfordret indlæringsmæssigt i folkeskolen, den yngste ville bare gerne lege, og den mellemste tog de ud af skolen, både fordi familien skulle flytte, og fordi det var nemmere rent logistisk.
”Alle tre børn er glade for hjemmeundervisningen, og vi har besluttet at fortsætte, til grundskolen er slut for dem alle tre,” fortæller Stephanie Vinther Dyreholt.
Forældres forskellige årsager til at vælge hjemmeundervisning blev sidste år undersøgt af Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Her angav 67 procent af kommunerne forældrenes pædagogiske eller politiske overbevisning som årsag, mens 58 pegede på barnets mistrivsel i skolen/et traditionelt skolemiljø som årsag. Andre årsager omfatter ventetid på et passende skoletilbud, samarbejdsvanskeligheder mellem forældre og skole samt behov for psykologisk eller socialfaglig udredning.
Hvordan hjemmeundervisningen foregår, på hvilke klassetrin, og hvor mange år familierne vælger at undervise, varierer også.
Ifølge Stephanie Vinther Dyreholt hjemmeundervises børnene oftest hjemme af en af forældrene, men mange mødes i lokale grupper af hjemmeundervisere – til faglige udflugter, men især til sociale arrangementer.
”Rigtig mange hjemmeundervisere kører unschooling, hvor børnene lærer gennem interesser og hverdagserfaringer. Det fungerer for nogle. Jeg underviser selv ud fra fag – med rigtig meget frit valg, men ud fra nogle rammer,” forklarer Stephanie Vinther Dyreholt, der er uddannet bioanalytiker.
Tilsyn udløser tilskud
I Svendborg Kommune har der været en massiv stigning i antal hjemmeunderviste børn de seneste år. I 2020 havde kommunen i alt 34 hjemmeunderviste børn. Sidste skoleår var der 78 hjemmeunderviste børn, og her i begyndelsen af dette skoleår er tallet 76.
I Svendborg er det især Vestermarkskolen og Issø-skolen, der har mange hjemmeunderviste børn i deres skoledistrikter.
Efter henvendelsen til politikerne har kommunens Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalg besluttet at tilføre nogle ekstra midler, så fra den 5. september i år er proceduren, at skolerne skal håndtere de første ti hjemmeunderviste børn inden for deres eksisterende økonomiske ramme. For yderligere børn får skolen årligt 1.034 kroner per barn.
”Det dækker ikke alle mine udgifter, men det er bedre end ingenting,” konstaterer skoleleder Nikolai Stougaard Skibdal.
Ud over det økonomiske pres udfordrer de mange hjemmeunderviste børn også skolen, når de fra den ene dag til den anden har mulighed for at vende retur til distriktsskolen. Især hvis de har specialpædagogiske udfordringer, som ikke er blevet udredt, eller for eksempel ordblindhed.
”De her pludselige overgange fra hjemmeundervisning til almindelig skolegang skaber et stort pres – både for lærerne og for de elever, det handler om. Det gælder især, hvis eleverne starter op tæt på eksamen i udskolingen og hurtigt skal indhente pensum. Det kan være en stor udfordring – også for lærerne,” siger han.
Tilsyn tager tid
Randers Kommune har også oplevet en eksplosion i antal hjemmeunderviste børn. I skoleåret 2014/2015 var der kun et hjemmeundervist barn i kommunen. Sidste skoleår var der 41, og ved indgangen til dette skoleår er der 58 hjemmeunderviste børn.
Rundt på skolerne svinger antallet fra nul til 10 elever, og på Østervangsskolen har de i øjeblikket fire hjemmeunderviste elever – svarende til omkring en procent af deres elevtal.
Også i Randers er tilsynet uddelegeret til distriktsskolen, og på Østervangsskolen er opgaven med kommunens to årlige tilsyn lagt i hænderne på to mellemledere.
”Børn har bedst af at komme i skole, og i min optik går hjemmeunderviste børn glip af et fællesskab og faglige kompetencer med uddannede lærere,” siger Peter Nellemann Laursen, skoleleder på Østervangsskolen.
”For os som skole tager det forholdsmæssigt lang tid med de her tilsyn, for der er både forberedelse, selve tilsynene og evalueringer, og der følger ingen økonomi med, men lige nu med fire-fem hjemmeunderviste børn er det okay.”
Ud over selve forbruget af tid på tilsynsarbejdet mister Peter Nellemann Laursen omkring 14.000 kroner årligt for hvert hjemmeundervist barn i den økonomiske tildelingsmodel. I Randers baseres tildelingen på både klasser og det enkelte barn.
Hvis tendensen med et stigende antal hjemmeunderviste børn fortsætter, mener Peter Nellemann Laursen, at tilsynet skal overtages af forvaltningen.
”Alternativt skal de hjemmeunderviste børn indskrives i en særlig kolonne på skolen, så vi også får penge for dem. For vi har ansvaret for deres faglige niveau,” siger han.
Tilstrømning fra nabolande
Marstal Skole, den eneste folkeskole på Ærø, har de seneste år haft mellem otte og 13 hjemmeunderviste børn. Lige nu er der otte.
”I begyndelsen oplevede vi en del unschooling, hvilket gav anledning til noget bekymring i forhold til tilsynet med børnenes faglige udvikling, men lige nu kører familierne med rammer, der mere ligner traditionel undervisning, så vi har ikke umiddelbart problematikker vedrørende tilsyn med det faglige indhold,” fortæller Karsten Solberg, skoleleder på Marstal Skole.
I Ærø Kommune står Marstal Skoles læsevejleder for tilsynet, og skolen får tilført ekstra midler til tilsynsarbejdet.
”Vi får midler til omkring otte timer per hjemmeundervist barn, så omkostningerne til tilsyn får vi dækket. Da vi derudover får tildelt midler til skolen efter klassetal og ikke elevtal, er vi sjældent presset på den front, da hver hjemmeundervist elev så ikke betyder så meget for os økonomisk,” siger Karsten Solberg.
Ærø Kommune oplever tyske familier, der flytter til øen og hjemmeunderviser deres børn.
”Det er noget, vi er obs på, for her skal vi også sikre os, at de får tilstrækkeligt med danskkundskaber,” konstaterer Karsten Solberg.
Netop muligheden for hjemmeundervisning i Danmark har de seneste år tiltrukket familier fra blandt andet Tyskland og Sverige, da begge lande har skolepligt – og ikke kun undervisningspligt som i Danmark.
Ifølge Folkeskolens undersøgelse havde Sønderborg i skoleåret 2014/2015 kun fem hjemmeunderviste børn. De sidste to skoleår har tallet ligget på over 100 – i dette skoleår på 101 hjemmeunderviste børn. En stor del er børn af tyske familier.
I Bornholms Regionskommune viser undersøgelsen, at i skoleåret 2014/2015 var der seks hjemmeunderviste børn. Sidste skoleår lå tallet på 130 og i dette skoleår på 138. Her kommer en stor del fra blandt andet Sverige og Tyskland.
Voldsom vækst: Flere tusinde danske børn hjemmeskoles
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.