”Vi fører tilsyn med hjemmeundervisningen en gang om året. Hvis undervisningen skønnes velfungerende, kan tilsynet skubbes nogle måneder.”
”Det er individuelt fra sted til sted – fra to gange årligt til sjældnere.”
”Nogle skoler fører tilsyn kvartalsvis, andre oftere. Det er efter behov.”
Sådan lyder svarene fra tre forskellige kommuner i en helt ny undersøgelse om hjemmeundervisning, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt landets kommuner i august i år.
Lovkravene til såvel indholdet af undervisningen for de hjemmeunderviste børn som kommunernes tilsyn er få og løse. Tilsynet svinger da også gevaldigt fra kommune til kommune – i både omfang, hyppighed og fremgangsmåde.
I Folkeskolens rundspørge, som 90 kommuner har svaret på, angiver halvdelen af kommunerne, at de fører tilsyn en gang om året. 28 procent gør det to gange om året, og ni procent gør det hyppigere end to gange om året. Mens otte procent af kommunerne foretager tilsyn efter behov.
På tilsvarende vis er det vidt forskelligt, om kommunerne bruger prøver for at sikre en tilstrækkelig kvalitet af forældrenes hjemmeundervisning. Det gør kun hver femte kommune.
Fire årlige tilsyn
Skive Kommune har en meget systematisk tilgang til tilsyn med hjemmeundervisning. Som udgangspunkt er der fire årlige tilsyn, og hvert år skal hjemmeunderviste børn igennem prøver i dansk, matematik og engelsk – og i andre fag efter behov.
I kommunen som helhed har man oplevet en stigning i hjemmeunderviste børn. Fra ingen for ti år siden til 18 hjemmeunderviste børn i dette skoleår.
Vi ser en stigning, hvor private aktører stiller tilbud til rådighed for hjemmeskolede børn, så det bliver sådan
Kristian Dissing Olesen Næstformand i Skolelederforeningen
en slags miniskole.
På Glyngøre Skole går der 74 elever, og skoledistriktet fører tilsyn med fire hjemmeunderviste børn – svarende til godt fem procent af skolens elevtal. Her sætter skoleleder Ann Baadsgaard Mortensen pris på systematikken omkring tilsynet, som udføres af hende selv og skolens læsevejleder.
”Som tilsynsførende har vi skærpet underretningspligt, vi skal lære forældre og børn at kende, og vi skal sikre os, at ingen børn falder igennem fagligt eller trivselsmæssigt. Den opgave får vi et meget bedre grundlag for ved fire årlige tilsynsbesøg og brug af prøver,” siger Ann Baadsgaard Mortensen.
Som den aktuelle situation er i skoledistriktet, mener hun, at det er muligt at sikre en tilstrækkelig kvalitet i tilsynet med de fire hjemmeunderviste børn.
”Som skoleleder på en lille skole oplever jeg at have ressourcen til at sikre kvalitet i mit tilsyn. For der gives heller ikke ekstra tildeling til opgaven, den skal løses inden for skolernes eksisterende ramme,” pointerer hun.
Kun få afholder prøver
Kravene til både undervisningens indhold og tilsynet er beskrevet i friskoleloven, men hvor de frie skoler som udgangspunkt har faguddannede lærere og er underlagt krav til en tilsynsførende, er det eneste krav til hjemmeundervisning, at ”undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
Derudover beskriver loven, at tilsynet ligger hos kommunalbestyrelsen, at kommunalbestyrelsen hvert år ”kan lade afholde prøver…”, at der skal afholdes en prøve, hvis undervisningen skønnes mangelfuld, og at barnet i sidste ende skal indskrives i en skole, hvis undervisningspligten ikke opfyldes.
”Det er interessant, hvordan kommunalbestyrelserne egentlig håndterer en mangelfuld hjemmeundervisning. I sidste instans skal barnet ifølge loven indskrives på den lokale folkeskole, men sker det?” spørger Kristian Dissing Olesen, næstformand i Skolelederforeningen.
Et spørgsmål, som ingen umiddelbart har svar på, men kommunerne oplever jævnligt problemer med kvaliteten af forældrenes hjemmeundervisning.
Lov svigter børnene
I Folkeskolens undersøgelse svarer tre ud af ti kommuner, at tilsynet inden for de seneste to år har fundet, at en hjemmeundervisning ikke stod mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet undersøgte området i 2024, angav lidt over en tredjedel af kommunerne, at de havde konstateret mangelfuld hjemmeundervisning. Danmarks Lærerforening ser tallene som en bimlende alarmklokke.
”Det er bekymrende i forhold til barnets retssikkerhed, at der er så få lovkrav, for der er en risiko for, at de hjemmeunderviste børn ikke når rundt om det, der kræves. Det peger tallene også på. Det er et svigt af børnene,” mener Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Selv om hun er læreruddannet, ville hun aldrig kunne undervise i hele fagrækken og på det niveau, der kræves for at leve op til folkeskolens faglige mål, påpeger hun.
”Det ville være at overdrive egne evner, og jeg har svært ved at se, hvordan forældre med alle mulige forskellige baggrunde kan levere en undervisning, der står mål med hele folkeskolens fagrække, dannelsen og de faglige mål,” siger Regitze Flannov.
På samme måde har hun vanskeligt ved at forestille sig, hvordan man ved mange kommuners ene årlige tilsyn kan vurdere, om hjemmeundervisningen står mål med folkeskolen.
”Det er en ret umulig opgave på et årligt tilsyn og et meget stort ansvar, for børnenes retssikkerhed er på spil, og hvis denne udvikling fortsætter, er vi nødt til at kigge på lovgivningen,” konstaterer hun.
Skolelederne mener også, at lovgivningen bør gås efter.
”Ligesom der lige nu arbejdes på en revidering af lovgivningen om sygeundervisning, fordi den eksisterende lovgivning er overhalet af virkeligheden, er det måske relevant at spørge sig selv, om lovgivningen omkring hjemmeundervisning afspejler en anden tid, og vi måske bør give den et eftersyn,” siger Kristian Dissing Olesen.
Han mener også, at man bør kaste et kritisk blik på det alternative skolemarked, der er opstået for hjemmeunderviste børn:
”Vi ser en stigning, hvor private aktører stiller tilbud til rådighed for hjemmeskolede børn, så det bliver sådan en slags miniskole. Ifølge loven er det tilladt, men er det intentionen bag hjemmeundervisning – eller er det et hul i loven?” spørger Kristian Dissing Olesen.
Stigning er bekymrende
Hos Fri Læring – foreningen for hjemmeundervisere i Danmark – finder forperson Stephanie Vinther Dyreholt de nuværende rammer for både hjemmeundervisningens indhold og tilsyn tilstrækkelige. Derfor mener hun heller ikke, at der er behov for at kigge nærmere på lovgivningen – fokus skulle i stedet rettes mod folkeskolen.
”Det er slået fast i grundloven, at vi forældre gerne må hjemmeundervise, og langt tilbage var normalen at hjemmeskole. Siden har vi indført folkets skole, som ikke fungerer for alle, så i min optik er der mere behov for at kigge på folkeskolen end på hjemmeundervisning. Kigge på, hvor vi kan lave folkeskolen om, så den kan rumme flere,” siger Stephanie Vinther Dyreholt.
Både Skolelederforeningen og Lærerforeningen begræder, at stadig flere familier vælger at hjemmeundervise i stedet for at benytte sig af folkeskolen.
”Den kraftige stigning i hjemmeunderviste børn er bekymrende, for vi har en fælles folkeskole, som vi alle som udgangspunkt skulle kunne se os i. Jeg ville ønske, at forældrene i stedet ville engagere sig i den lokale folkeskole og være med til at præge den,” siger Regitze Flannov.
Hun ser folkeskolen som en grundsten i vores danske demokrati, og hvis tendensen fortsætter, kan det få store konsekvenser. ”Folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor vores børn får nogle værktøjer i forhold til samarbejde, fællesskab og faglighed, og hvis man forestiller sig, at forældrene i langt højere grad danner egne små fællesskaber, får vi et helt andet samfund.”
Også Skolelederforeningen synes, det er ærgerligt, når børn står uden for fællesskabet i folkeskolen.
”Vi må dog også respektere, at det lovgivningsmæssigt er en valgmulighed for forældre at vælge hjemmeundervisning.”
Han mener, at politikere, kommuner og skoler bør interessere sig for, hvorfor stadig flere ikke kan se sig selv i folkeskolen.
”Handler det også om, at der ikke bliver stillet tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed til at drive en ordentlig folkeskole?” siger Kristian Dissing Olesen.
Lærerforening om hjemmeskole: Svag tilsynspligt svigter børnene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.