Vikardækning en af de store barrierer for, at lærere kan komme på kursus

Vikardækning, når en lærer skal på efter- eller videreuddannelse, handler ikke kun om økonomi. Det handler også om, hvorvidt man har erfarne vikarer, som kan sikre, at lærerens fravær ikke går ud over kvaliteten af elevernes undervisning.

Og somme tider siger lærerne nej tak til at komme på kursus ved tanken om, at de både skal forberede og planlægge den undervisning, vikaren skal stå for, og bruge tid på deres egen forberedelse og deltagelse i kurset.

Det fortæller skoleledere, tillidsrepræsentanter og lærere i en ny afdækning af efteruddannelse i grundskolen i dansk, matematik og naturfagene.

Det er Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der har kigget på området som en del af et større projekt med støtte fra Novo Nordisk Fonden, som må lukkes ned, når Eva bliver lukket til sommer som følge af en finanslovsbesparelse.

Både lærere og skoleledere påpeger over for Eva et påtrængende behov for viden om teknologiforståelse og brug af AI i undervisningen.

Dertil kommer et behov for didaktiske og pædagogiske kompetencer til at tilpasse undervisningen for en stadig mere sammensat elevgruppe.

Og så efterspørger lærerne praksisnære, fagdidaktiske redskaber, der kan anvendes direkte i undervisningen. Desuden er der en klar bevidsthed på skolerne om, at nye fagplaner og prøveformer er på vej, som lærerne også har behov for at blive klædt på til at arbejde med.

Særligt svært på små skoler

Interviewene er gennemført på et tidspunkt, hvor Den Kommunale Kompetencefond ikke havde været åben for lærere ret længe, og de nye kompetencefondsgodkendte kurser på professionshøjskolerne derfor heller ikke havde eksisteret længe.

Men det er tydeligt i interviewene, at lærerne mangler overblik over kursusmulighederne. Og først og fremmest er det altså tid, der er en central barriere for, at lærere kommer afsted på kursus, både for den enkelte lærer og for skolens ledelse.

Skoleledere og tillidsrepræsentanter fortæller i notatet, at skolelederne budgetterer midler til efteruddannelse fra år til år, og at økonomien til efteruddannelse derfor kan variere for hvert skoleår. Særligt mindre skoler oplever, at det er svært at prioritere længere kurser, og nogle lærere oplever færre selvvalgte kurser end tidligere.

Behov for en efteruddannelseskultur

Evalueringsinstituttet har også kigget på, hvordan man sikrer, at den nye viden kommer ud at leve på skolen.

Her er alle enige om, at det er en kæmpe fordel, hvis to eller flere kolleger kommer på kursus sammen. Det er med til at skabe en form for gensidig forpligtelse til at få brugt den nye viden og de nye metoder, man har fået med hjem, og det bidrager til et fælles sprog.

Som Eva konkluderer: Det er en fælles opgave for kursusudbydere, skoleledere og lærere at udvikle en efteruddannelseskultur, hvor ny viden ikke blot tilføjes, men omsættes, deles og bliver en del af skolens undervisningspraksis.

En oplagt måde er fælles pædagogiske dage for hele skolen eller kommunen, hvor alle lærer det samme, hvilket også sikrer, at de lærere, der aldrig beder om at komme på kursus, får nye input. Men her påpeger lærerne, at de kursusdage ofte bliver for generelle, for brede i deres indhold. Som en historielærer siger i Evas notat:

"Det kan godt gå lidt ud over min motivation, når vi har fælles kurser. De kan blive lidt for generelle. Det kan fx være, når vi skal deltage på obligatoriske workshops fra kommunen. Her synes jeg, indholdet nogle gange opleves mindre relevant for udskolingen."