“Vi er ikke lektor Blommes efterfølgere”: Mere end 300 lærere bakker op om ret til fysisk indgriben

“Vi er ikke Lektor Blommes efterfølgere, og vi ønsker ikke at straffe børn.”

Sådan står der i en kronik i Politiken i dag, som er underskrevet af mere end 300 lærere og skolefolk.

Kronikken er en fælles opbakning til børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) udkast til en ny lov om læreres ret til fysisk at guide elever og til at gribe fysisk ind under særlige omstændigheder. En ret, som lærernes fagforening har efterlyst i årevis.

I kronikken bliver retten til fysisk indgriben beskrevet som en hjælp til at lærerne kan udføre deres undervisningsopgave.

Set fra lærernes perspektiv er opgaven med at skabe ro i en klasse nemlig blevet markant sværere de senere år.

For mange børn uden diagnoser og særlige udfordringer har sværere ved at sidde på deres pladser, blive i klassen, tage imod en besked og generelt indordne sig under reglerne i klassefælleskabet og lærerens anvisninger, skriver de.

En guidende hånd i ryggen, når man fører en elev tilbage til sin plads, er nødvendig i et klassemiljø, hvor en mundtlig henstilling ikke længere rækker, er budskabet, der også bliver understreget i et interview med lærer Maja Rømer i Politiken.

Lærerne ser derfor det foreslåede lovforslag som “et nødvendigt skridt”, står der i kronikken.

“Det handler om at sikre lærernes retssikkerhed og elevernes ret til undervisning. Det er ikke, som Kroniken antyder, et udtryk for magtudøvelse – det er et udtryk for ansvar og omsorg”.

Kronikken kommer i kølvandet på en anden fælleskronik og en efterfølgende debat, hvor skoleforsker Louise Klinge var den bekymrede bannerfører, der talte imod lærernes ret til fysisk indgriben.

Det er dog ikke for at polarisere debatten, at de 300 lærere har indsendt den seneste kronik, men blot for at “bidrage med lærernes perspektiv ude fra klasseværelserne”, skriver de i kronikken.