Tysklærer fik endelig efteruddannelse: "Jeg havde brug for at genopfinde motivationen for mit fag"

”Skal planchen være rød eller gul?” 

Så simpelt et spørgsmål bruger Karin Nymark Andersen til at få sine elever til at turde sige noget i tyskundervisningen. For det handler ikke længere kun om at kunne den korrekte grammatik, men i stedet om at turde tale et fremmedsprog: 

”Den gammeldags tilgang, hvor man først kan begynde at lære sætninger, når man har styr på der, die og das, er død,” siger hun.

Med en 26 år gammel læreruddannelse i bagagen og længere tid, siden hun sidst var på et fagfagligt kursus, end hun kan huske, følte Karin Nymark Andersen, at hun havde brug for ny inspiration og faglige input til sin undervisning. Derfor undersøgte hun, hvad der er af efteruddannelsesmuligheder for tysklærere gennem Den Kommunale Kompetencefond. 

 Hvad var din motivation for at tage på efteruddannelse? 

”Det var nærmere manglende motivation for faget. Da jeg begyndte at undervise i tysk i Sønderjylland for en del år siden, var det helt almindeligt, at børnene voksede op med at tale tysk. Mange af eleverne fik topkarakterer, og vi kunne diskutere både politiske og historiske emner i undervisningen. Da jeg så senere skiftede job og rykkede væk fra grænsen, opdagede jeg, at tysk var et fremmedsprog for eleverne, og siden er udviklingen bare fortsat. 

I dag er bare det at have en samtale om deres familie eller fritid på tysk vanskeligt. Så for mig som lærer har det ikke været så givende at undervise de seneste par år. Det blev lidt navlepillende og kedeligt, så jeg havde brug for at få et boost og genfinde motivationen for mit fag.” 

Hvilke ting fra kurset tager du med tilbage til din undervisning?  

”Vi blev blandt andet præsenteret for teorier om tilegnelse af fremmedsprog. Ideen om, at eleverne skal lære et fremmedsprog ved at læse i en bog, er outdated. Det er ikke altafgørende, at de kan grammatikken bag, hvis bare de kan kommunikere og gøre sig forståelige. Derfor skal jeg jo også gribe det lidt anderledes an, end jeg skulle for ti eller tyve år siden. Eleverne kan sagtens fortælle ud fra nogle få ord, og så kan de kommunikere sig ud af det grammatiske. Jeg har allerede grebet det sådan an i min undervisning, men det var rart at få bekræftet. 

Når man har været lærer i mange år, er der ting, man gør af vane, og ting, der går i glemmebogen. Det, kurserne også kan, er at huske os på de ting, vi har med i værktøjskassen. Og så får man også inspiration fra de andre lærere.” 

 Har du fået nogle nye sparringspartnere inden for dit fag gennem kurset?  

”Det har jeg helt sikkert. Vi er kun to fastansatte tysklærere på min skole, så det er begrænset, hvor meget jeg kan udvide min horisont i hverdagen. Tit føles det, som om man er meget sovset ind i de samme måder at arbejde på. Så for mig var en stor del af kurset netop også at kunne erfaringsudveksle med andre.” 

 Hvad oplever du som den største udfordring for eleverne? 

”At turde tale sproget. I det hele taget er eleverne blevet mere selvbevidste og forsigtige. De skal helst se ud som de andre, lyde som de andre og undgå at begå fejl. Der er opstået sådan en ’jeg passer mig ind’-kultur frem for at vise, hvad man faktisk dur til.” 

Har du fået tips til, hvordan du får eleverne til at turde tale tysk i timerne?

”Vi snakkede blandt andet om, at der ofte går en klap ned for dem, når de bliver utrygge. Så vi udvekslede ideer til, hvordan vi får dem til at sige noget mere. Det kan blandt andet være at dele dem op i mindre matrixgrupper eller at få dem til at indtale deres præsentationer på lyd, så de ikke skal stå og snakke foran hinanden. For mig handler det om at få skabt mest mulig taletid til hver elev. Samarbejde og gruppearbejde mellem dem kan godt lykkes, selv om de ikke er verdensmestre. 

Hvis man kan inkorporere konkurrenceelementer, er det altid en stor succes. Det har en afvæbnende effekt, at de kan være på hold og give hinanden en high five. Så handler det mere om at vinde, end om man lige får sagt et ord forkert.” 

Hvornår synes du, at det er fedest at være tysklærer?  

”Når eleverne er stolte af det, de præsterer. Det kan være en fremlæggelse, et gruppeprojekt eller noget tredje. Det handler ikke om selve emnet altid. Men oftest kommer der noget virkelig godt ud af at give dem tid til at nørde ned i noget. Så synes jeg også selv, at det er fedest at give dem feedback, når de har lagt noget ekstra energi i det.”