Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Efteruddannelse

Også andre grupper kan få støtte til efteruddannelse

Selv om du ikke er lærer eller børnehaveklasseleder, kan du måske alligevel få del i millionerne.

Foto: Rune Fisker
Rasmus Fahrendorff
Rasmus Fahrendorff Journalist
Start debatten
21. marts 2025, kl. 04:30
Start debatten

Det er ikke kun de kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere, som nu får mulighed for betalt efteruddannelse.

Det samme gør øvrige ansatte på Danmarks Lærerforenings område, blandt andre professionsbachelorer i ernæring og sundhed, ansatte i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og ansatte i den kommunale ungeindsats. Skoleledere er ikke omfattet af ordningen.

Hvor lærernes og børnehaveklasseledernes kurser skal have fokus på folkeskolens fag for at være støtteberettigede, er kriterierne en smule bredere for de øvrige grupper. Her kan der ydes støtte til kurser, som har fokus på undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder.

De øvrige kriterier er dog de samme som for lærere og børnehaveklasseledere. Også for de andre medlemsgrupper må kurserne vare op til seks dage, og de skal udbydes af enten offentlige uddannelsesinstitutioner som en professionshøjskole eller et universitet, alternativt af en af Lærernes Centralorganisations (LC) medlemsorganisationer eller af en privat udbyder, som har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

Regionalt ansatte lærere også omfattet

Samtidig med at Den Kommunale Kompetencefond åbner for ansøgninger, åbner også den regionale af slagsen. Som en del af overenskomstforliget mellem LC og Danske Regioner fra i fjor indtræder centralorganisationen også i Den Regionale Kompetencefond per 1. april. Regionalt ansatte lærere er for eksempel sygehuslærere og lærere på regionale specialskoler.

I modsætning til det kommunale område, hvor der er aftalt et særskilt fondsområde med egne kriterier, har LC på det regionale område tilsluttet sig et eksisterende fondsområde og de gældende regler her.

For regionalt ansatte lærere gælder det, at de ud over at søge støtte til kurser i undervisningsfag, didaktiske eller vejledningsfaglige områder også kan søge om støtte til længere uddannelser som akademi-, diplom-, master- og kandidatuddannelser.

Ligesom i Den Kommunale Kompetencefond gælder det også i den regionale, at kurser skal udbydes af enten offentlige uddannelsesinstitutioner som en professionshøjskole eller et universitet, alternativt af en af LC's medlemsorganisationer eller af en privat udbyder, som har en samarbejdsaftale med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution. Regionalt ansatte lærere skal søge via denregionalekompetencefond.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Også andre grupper kan få støtte til efteruddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS