Trivselsformand gør status: ”Skolen og lærerne er nødt til at tage autoritetsbegrebet tilbage”

Da SVM-regeringen blev til, var en af dens løfter at gøre noget ved børn og unges trivsel.

Det blev til trivselskommissionen, der februar sidste år kom med en rapport spækket med råd til, hvordan vi får sat en stopper for mistrivselsbølgen blandt danske børn og unge.

Nu har landet fået en ny regering, og det er en oplagt anledning til at se tilbage på, hvordan det så gik med ambitionen om at gøre noget ved trivslen.

Kommissionens rapport rummede i alt 35 anbefalinger, der rettede sig mod flere lag i samfundet. Forældre, kommunalpolitikere, Christiansborg, daginstitutioner, sportsklubber og selvfølgelig skoler.

14 anbefalinger berører folkeskolen direkte, og kaster man et nærmere blik på dem er der blevet handlet på 13 af dem i en eller anden grad.

Nogle anbefalinger er blevet fulgt og implementeret i loven, imens andre er ved at blive foldet ud som projekter, initiativer eller politiske aftaler.

”Jeg har en oplevelse af, at pendulet svinger den rigtige vej. Det, synes jeg, er glædeligt,” siger formanden for trivselskommissionen Rasmus Meyer.

Her får du status på de 14 trivsels­anbefalinger, der har direkte berøring med skolen

Børn og unges behov i centrum for indsatser og støtte i skolen

Status: Anbefalingen er kort fortalt, at der skal fokuseres mere på behov end diagnoser, når børn sal have støtte. Folketinget indgik en aftale i januar, der skal sikre elever hurtigere hjælp ved mistrivsel og fravær. Aftalen tager udgangspunkt i anbefalinger som en ekspertgruppe kom med sidste sommer.

Revidering af trivselsmålinger

Status: Anbefalingen lød på en revidering og reduktion af de nationale trivselsmålinger. Dette blev nævnt som et arbejdspunkt, da SVM-regeringen afsatte 19,6 millioner af på finansloven for 2026 til at følge op på trivselskommissionens anbefalinger.

Firewalls i alle grundskoler

Status: Regeringen lavede i september 2025 en bred aftale med krav om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud mv. Aftalen giver desuden skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser mv. nye værktøjer til at blokere hjemme­sider uden relevans for undervisningen. Aftalen skulle være sendt til afstemning i februar, den dag valget blev udskrevet, og er derfor endnu ikke vedtaget.

Smartphonefrie grundskoler og ungdomsuddannelser

Status: Parterne bag aftalen fra september vil blandt andet pålægge skolerne at lave en lokal anti-mobil-politik. Aftalen skulle være sendt til afstemning i februar, den dag valget blev udskrevet, og er derfor endnu ikke vedtaget.

Karakterdannelse som en central del af dagtilbud og folkeskole

Status: Karakterdannelse skal eksplicit adresseres i formålsparagraffen både i dagtilbuds- og folkeskoleloven, for at karakterdannelse kan få en større plads i dagtilbud og folkeskolen, lød kommissionens anbefaling. Det er ikke sket.

Demokratisér muligheden for at komme på efterskole

Status: Økonomiske og kulturelle barrierer for et efterskoleophold bør mindskes, så flere unge blandt andet kan få udviklet sociale kompetencer og ansvarsfølelse, lød anbefalingen. Politisk aftale fra sidste år afsætter 28 mio. årligt til støtte til egenbetalingen for lavindkomstfamilier fra 2030. Fra 2032 stiger beløbet til 110 mio.

Flere børn og unge med erfaring med frivillighed

Status: Trivselskommissionen anbefaler skoler og kommuner, at bruge de lokale valgfag og skolernes obligatoriske erhvervspraktik til blandt andet at give eleverne erfaring med frivillighed. En del fri- og efterskoler deltager i det fælles initiativ Frivillighedsalliancen, men der er ingen samlede tiltag på folkeskoleområdet.

En tidssvarende pædagogisk praksis i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser 

Status: Kommissionen anbefaler, at blandt andet skoler drøfter, hvordan en tidssvarende pædagogisk praksis skal se ud i den lokale kontekst. Siden er redskabet ’Pædagogisk klasseplan’ blevet udviklet. Det skal blandt ”understøtte samarbejde og dialog om det gode læringsmiljø på landets grundskoler.” 

Et stærkere almenområde, der understøtter bedre trivsel for flere 

Status: Kommissionen anbefaler, at kommuner og stat prioriterer midler til et varigt økonomisk løft til arbejdet med et styrket almen­område. De seneste udmeldinger fra regeringen tyder på flere midler til børneområdet generelt og dermed også skolen. Og så er der jo også aftalen fra januar i år, der skal sikre elever hurtigere hjælp ved mistrivsel og fravær. 

Ændring af karakterskalaen 

Status: Regeringen har i november foreslået en ny karakterskala, der følger kommissionens anbefalinger om mindre spring mellem skalaens karakterer. Der blev ikke indgået nogen aftale, men den nuværende uddannelsesminister har netop sagt, at hun fortsat vil arbejde hen imod kommissions anbefalinger.  

Justering af prøvetrykket i folkeskolen 

Status: I årevis har der været for meget fokus på prøver i folkeskolen, og derfor bakkede kommissionen op om den del af regeringens kvalitetsprogram fra 2024, der fjernede nogle prøver og oprettede en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til flere justeringer af folkeskolens prøver. Ifølge den oprindelige plan skal gruppen afrapportere denne sommer. 

Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv 

Status: Bevægelse i folkeskolen bør prioriteres og følges, lyder anbefalingen fra kommissionen. Den anbefaling er blevet opfyldt ved, at regeringen sidste år satte 12 millioner af til en ny strategi, der skal skrue op for unges bevægelse i skolen. Strategien tilbyder landsdækkende inspirations­events, udviklingsforløb og inspirationsmaterialer. 

Tilbyde børn og unge realistiske og sunde kropsopfattelser 

Status: Anbefalingerne lød blandt andet, at undervisning i krop og identitet ikke måtte forsvinde i arbejdet med de nye fagplaner. Desuden opfordrede kommissionen til, at omklædnings­faciliteter i grundskolen blev smartphonefrie rum. De nye fagplaner er ikke offentliggjort, men intet peger på at krop og identitet er skrevet ud. Aftalen fra september 2025 om mobilfri skoler omfatter også omklædningsrum. 

Fortsat fokus på systematisk opsporing af børn og unge i risiko for mistrivsel 

Status: Kommissionen anbefaler et fortsat fokus på tidlig opsporing og på systematisk at identificere børn og unge i mistrivsel og sætte tidligere ind i kommunerne. Den opfordring bliver adresseret i den politiske aftale fra januar, der skal sikre elever i mistrivsel tidligere hjælp. 

Her halvandet år senere må der dog gerne komme fart over feltet på flere områder, mener han og peger eksempelvis på politisk regulering af tech-industrien, bedre kvalitet i skole og dagtilbud, fritidstilbud til alle børn og unge samt en ”mindre hysterisk diskussion om forældreskab”, som han siger.

Hvis man zoomer ind på skoleområdet, er det særligt tre områder, der optager Rasmus Meyer.

1. Skolen skal stille krav til forældrene

’Forældreskab anno 2025’.

Det var titlen på ét af ni overordnede punkter i trivselskommissionens rapport. Punktet rummede en anbefaling om at hjælpe udsatte familier samt en række omdiskuterede opfordringer til forældrenes børneopdragelse.

Ingen af anbefalingerne under dette punkt pegede som sådan på skolen, men det betyder ikke, at skolen ikke har en rolle at spille, påpeger kommissionsformanden.

Hvordan man kommer ind og præger kulturen i familierne, kalder han for ”den vanskeligste af de vanskelige opgaver”, men lige præcis skolerne kan med rette have forventninger til forældrene, forklarer han.

”Vi kan for eksempel se, at alt for mange børn og unge sover for lidt om natten, og at den søvn, de får, er for dårlig. Det er en katastrofe i forhold til udvikling og læring, som udspiller sig for øjnene af os i de her år.  Det er jo umuligt at lave skole med børn, der ikke får deres søvn. Men det er kun forældrene, der kan løse den opgave. Det er ikke klasselæreren, skolelederen eller undervisningsministeren, der skal lære en generation af unge om gode søvnvaner. Det er kun forældrene, der kan løfte den opgave. Og den nød er vi nødt til at forsøge at knække,” siger Rasmus Meyer.

Skolen må derfor meget gerne stille krav til forældrene om at gøre mere, mener han.

”Skolen må gerne være meget tydelig og sige til forældrene, at det rummer et svigt, hvis de ikke sørger for, at deres barn får nok søvn. Ligesom det rummer et svigt, hvis de ikke opdrager deres barn til at træde ind i fællesskaber, på en god måde. Det er slidsomt for dem, der underviser og for de andre forældre og børn, men den der betaler den højeste pris, er nu engang det enkelte barn, der frarøves muligheden for at være i verden på en harmonisk måde,” siger Rasmus Meyer.

2. Skolen skal være mere analog

Børn og unges omgang med sociale medier, smartphones, tablets og computere er et af de områder, hvor Rasmus Meyer synes, at udviklingen generelt går for langsomt.

Det er på trods af, at en politisk aftale kræver, at skolerne fra det nye skoleår skal indføre en politik om at være mobilfrie.

”Der skal ske noget i mange arenaer,” lyder det fra Rasmus Meyer.

Ud over at forældrene skal sørge for, at de unges digitale dimser er slukkede efter sengetid, skal civilsamfundet skabe nogle arenaer, hvor telefonerne fylder mindre.

Og politikerne på Christiansborg skal sætte skub i den nationale lovgivning og lægge pres på EU om at indføre internationale reguleringer. Noget den nye firkløverregering også har med i sit regeringsgrundlag.

Og så er der skolerne:

“Man skal have speedet den proces op, der er i gang på skoler, sfo og ungdomsuddannelser, som handler om at gøre det mere analogt. Man kan ikke træne nærvær og tilstedevær og opmærksomhed og vedholdenhed i et landskab, hvor de der skærme er,” siger Rasmus Meyer.

3. Skoler skal have tydeligere pædagogiske værdier og mål

Arbejdet med børn og unges karakteregenskaber er endnu et felt, som trivselskommissionsformanden gerne ser fylde mere i folkeskolen.

”Gode karakteregenskaber er både forudsætningen for, at man kan tage vare på sig selv, komme igennem svære perioder i livet og træde ind i fællesskaber på en god måde. Men det er også forudsætningen for, at man kan dygtiggøre sig og opleve, at man kan magte et stof. Det er et pædagogisk svar på mange af de trivselsudfordringer, som børn og unge står overfor, og derfor er spørgsmålet om karakteregenskaber nødt til at fylde mere fremadrettet,” siger Rasmus Meyer.

Under punktet karakterdannelse og myndiggørelse foreslog trivselskommissionen blandt andet, at karakterdannelse eksplicit skal adresseres i formålsparagraffen både i dagtilbuds- og folkeskoleloven. Det er ikke sket.

Hvordan skal karakteregenskaber konkret komme i spil i skolen?

”Det er en samtale, man skal have med lærere og skoleleder og alle de andre, der har en aktie i skolen,” siger kommissionsformanden og tilføjer,

”I mange år har trivsel og kompetencer været de centrale omdrejningspunkter i debatten om folkeskolen, men jeg synes, at det er meget tydeligt i de her år, at man ikke kan drive skole på trivsel og læring alene. Vi er nødt til at ville andet og mere med børn og unge, og skolerne er nødt til at være ret tydelige på, hvad det er for et pædagogisk anliggende, de har med eleverne. Hvordan det glider ind i formålsparagraffen, det må man jo så tage en diskussion om.”

Skolerne skal med andre ord have nogle klare værdier, som kan sætte en retning for fællesskabet og undgå, at alting er til forhandling, lyder det fra Rasmus Meyer.

Først og fremmest for elevernes skyld, men også for lærernes.

”At få genskabt lærerens autoritet er en anden vigtig opgave, som påhviler lærerne og alle os andre, der er i og omkring skolen. Skolen og lærerne er nødt til - uden undskyldninger - at tage det der autoritetsbegreb tilbage,” siger Rasmus Meyer og opsummerer,

”Jeg kan ikke se det anderledes end, at de udfordringer, skolen står overfor, knytter an til to forhold: Den svækkede autoritet og det utydelige anliggende.”                      

Ifølge Rasmus Meyer vægrer mange forældre sig imod at være autoriteter, og mange børn og unge er blevet opdraget mere til selvudfoldelse end til lydighed.

Derfor er der behov for, at skolerne har et tydeligt normativt fundament, som fx karakteregenskaber, som lærerne kan læne sig op ad, så det ikke er deres personlige autoritet, der hele tiden er til forhandling, lyder hans argument.

Er det ikke nemmere sagt end gjort?

Som højskoleforstander ved Rasmus Meyer, hvor svært det er at omsætte luftige værdier til konkret handling.

”Jeg har jo også 123 højskoleelever, der skal komme til morgensamling, gøre rent, gå til undervisning og komme til foredrag om aftenen. Jeg ved jo godt, at virkeligheden er konkret. Men netop fordi virkeligheden er konkret, bliver nogle ting også nemmere, hvis vi ved, hvad vi vil med dem, og hvordan vi gerne vil det,” siger han.

Han anerkender, at lærerne og skolerne står med en svær opgave i forhold til at genvinde autoriteten, men det er ikke en undskyldning for ikke at forsøge, mener han.

”Hvis vi vægrer os ved at forsøge at løse en opgave, fordi den er vanskelig, er det jo den sikre vej til at fejle”, siger Rasmus Meyer.