Tidligere lærer vil have elever til at se deres sprog som skatte

Hvad får dig til at stråle?

Det spørger tidligere lærer Kristin R. Vilhjalmsdottir elever i alle aldersgrupper i et forsøg på at skabe mere glæde og stolthed blandt andet ved deres flersprogethed. Det gør hun med sit selvudviklede projekt, hun kalder Det flyvende tæppe.

Her arbejder eleverne typisk i en temauge med at komme ind til kernen af, hvad der gør dem glade, og hvad der definerer dem som enkeltpersoner. Det tror hun nemlig er nøglen til, at eleverne finder en glæde og nysgerrighed ved deres egne og andres sprog og kulturer.

Eleverne skal være stolte af deres sprog

Ifølge Kristin R. Vilhjalmsdottir er der mange måder til at jonglere med børnenes sprog- og kulturskatte i undervisningen.

"Vi skal skabe mulighed for, at sproget er noget, man er stolt af. Det kan være det danske sprog eller andre modersmål. Det kan være slang, og det kan være musik, fordi man også kan se sprog som udtryksformer. Eleverne skal få øjnene op for, at de ofte går rundt med en sprogskat. Enten fordi de selv eller deres forældre har rødder i andet land. Men det kan også være danske børn, der har boet i udlandet i en periode og kommer tilbage med en sprogskat".

Flersprogethedsdidaktik: Elever lærer fransk på arabisk og engelsk på fransk

Følte selv sprogskam som barn

Hun fortæller, at hun selv som barn følte en stor sprogskam ved sit modersmål.

"Derfor stoppede jeg helt med at tale islandsk. Det er trist at tænke på. Jeg mener ikke, at noget barn i verden skal føle sprogskam. Tværtimod skal man føle, at det er helt magisk, at man har flere tangenter at spille på rent sprogligt", siger hun.

Sprogportrætter øger den sproglige bevidsthed

Kristin R. Vilhjalmsdottir har arbejdet med sprog og kultur i omkring 20 år. Først som ung lærer gennem 10 år på Balleskolen i Silkeborg. Siden som interkulturel projektleder for bibliotekerne i Reykjavik. På Island fik hendes projekt 'Det flyvende tæppe' i 2017 tildelt Den Europæiske Sprogpris. Og det er det projekt, hun nu er vendt tilbage til Danmark for at udbrede.

Elever laver deres egne skattekister

I ugerne op til efterårsferien arbejdede hun med to børnehaver og Silkeborg-skolerne Sølystskolen og Gjern Skole. Her har eleverne uanset baggrund arbejdet med at undersøge, hvad kultur kan være og med at finde deres egne sprogskatte.

"Jeg spiller meget på symbolikken ved begrebet skat, så eleverne arbejder med sprog- og kulturskatte. Vi skal ind til kernen af, hvad der hver især får os til at stråle. Det skal vi vise de andre elever for at få fællesskabet til at blomstre ud fra den enkeltes styrker og kompetencer".

I løbet af ugen lavede eleverne deres egne fysiske skattekiste. Kisten skulle både dekoreres, og eleverne skulle også selv finde indhold, der får dem til at stråle.

Alle sprog er i spil i tysktimen

Eleverne lavede også en sol med sig selv i midten, hvor de i solstrålerne skrev, hvad der gør dem stolte, og hvad der er det vigtige i deres liv. Og undervejs lavede de også en tidslinje, hvor de plottede vigtige livsbegivenheder ind fra deres liv.

"Alle aktiviteterne handler om, hvad der har været med til at forme dem. Det sker også i et tæt samarbejde med forældrene, fordi det sætter gang i en samtale derhjemme om, hvad er det, der betyder mest for dem, og om de fx har en bestemt familie- eller hjemmekultur".

De skal finde deres indre sprogglæde

Selvom mange af opgaverne og indholdet i kisterne ikke nødvendigvis har tydelig forbindelse til sprog, er det hele ud fra en bagtanke om, at eleverne selv får øjnene op for, at sprog og kultur er med til at gøre dem til dem, de er, fortæller Kristin R. Vilhjalmsdottir.

Og derfor er det også afgørende, at eleverne ikke presses til at sætte fokus på deres egne sprog, hvis ikke de umiddelbart finder glæde ved det.

"Det handler ikke om at presse eleverne ved fx at sige 'okay, vi ved, at du kan tale polsk'. Hvis ikke det er barnets lyst, skal det ikke presses til det. Men det er selvfølgelig et bagvedliggende håb, at barnet ser det som en stor gevinst, at det kan polsk", fortæller hun.

Særprisvinder: "Alle sprog er en gave, der skal dyrkes"

I løbet af ugen tæller eleverne sammen, hvor mange sprog klassen tilsammen kan mønstre.

"Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor mange sprog der er i en klasse. Men der er klasser, hvor det viser sig, at der er 30 sprog, vi kan få op på tavlen, og så jubler vi over det".

Silkeborg Kommune har lavet en video, da eleverne arbejdede med projektet op til eftersårsferien