Kærlig fastholdelse: "Tidligere havde vi ikke blik for, at nogle børn slet ikke kan tåle det"

Marianne Giannini kommer aldrig til at holde en elev i et kærligt kram, hvis barnet stritter imod og vil væk.

Sådan siger børnehaveklasseledernes formand, efter at metoden med en kærlig fastholdelse er blevet problematiseret i den aktuelle DR-dokumentarserie ”Skolens tabte børn”.

”Hvis man tager fat, er det for det første et overgreb, og barnet er også virkelig ulykkeligt, fordi forældreren går. Så det skal man simpelthen lade være med”, siger hun.

Men sådan har det ikke altid været.

”Før i tiden kunne jeg godt finde på at sige ja, hvis forældrene spurgte, om jeg ikke lige ville holde deres barn, når de skulle ud af døren”, fortæller Marianne Giannini, der både sidder i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening og arbejder som børnehaveklasseleder på Langelinieskolen i København.

Marianne Giannini oplevede, at den kærlige fastholdelse fik eleverne til at falde til ro. Men med tiden gik det op for hende, at nogle børn måske bare lod som om, at de var blevet glade igen, forklarer hun.

”Vi gjorde det jo bare af kærlig omsorg. Så holdt vi kærligt og trøstede, så godt vi kunne, indtil barnet var glad igen. Eller rettere indtil vi troede, at barnet var glad igen. For nogle børn var jo glade bagefter og fik en dejlig dag, men andre lod måske bare som om. Det kan jeg jo ikke vide,” siger Marianne Giannini.

”Tidligere havde vi ikke blik for, at nogle børn slet ikke kan tåle det. For dem kan det være et overgreb, som de skal have bearbejdet bagefter”, tilføjer hun.

Kærlig guidning

Lærere og børnehaveklasseledere må kun røre ved børn og tage fat i dem, hvis de er til fare for sig selv eller andre.

Det ved Marianne Giannini lige så godt som alle andre lærere, men slet ikke at røre ved børnene passer dårligt til hverdagen i en børnehaveklasse, fortæller hun.

”Du tager jo fat i elever og guider dem kærligt hele tiden. Så rykker du dem rundt i en rundkreds, og siger, 'du skal da hellere sidde her', og 'kom, nu går vi lige udenfor'. Det er sådan man arbejder med små børn. Det ved forældre og alle, der er omkring små børn,” siger Marianne Giannini.

Danmarks Lærerforening har i flere år arbejdet for at få mere klare og mere lempelige regler for fysisk kontakt til eleverne, og meget tyder på, at Mattias Tesfaye er på vej med et udkast til et nyt regelsæt. Men når børnehaveklasseledernes formand i dag er ude til møder og arrangementer med sine kollegaer fra landets børnehaveklasser, er hun meget tydelig i sine anbefalinger.

”Man må ikke tage fat i børn, medmindre, der er en rigtig god grund. Så det der med at guide eller holde elever eller kærligt føre dem et sted hen, det skal man holde sig fra, medmindre, der virkelig er noget på spil,” siger hun.

Marianne Giannini sidder også i Lærerforeningens arbejdsmiljøudvalg og har fået indblik i nogle af de sager, som har ramt især lærere, der har taget fat i elever, fortæller formanden, der ser frem til regeringens udspil.

Så må forældrene sidde med i timen

Af hensyn til eleverne og til lærernes retssikkerhed har børnehavelederne på Marianne Gianninis skole de seneste mange år brugt andre metoder til at gøre afleveringen nemmere, for de elever, der har svært ved at sige farvel.

”Vi beder ofte forældrene om at møde med eleverne ti minutter eller en halv time tidligere, så afleveringen bliver mere stille og rolig,” siger hun og fortæller, at der bliver spillet spil og hygget med eleverne, indtil de er trygge.

Og hvis det ikke virker, bliver forældrene ofte bedt om at blive i klassen sammen med barnet. Faktisk var der en mor, der sad med i rundkreds indtil et godt stykke efter efterårsferien, fortæller hun.

”Vi beder forældrene blive i klassen, fordi alternativet er, at barnet ikke er i skole. Måske hjælper det, måske gør det ikke. Men det er i hvert fald ikke os, der skal holde fast i barnet,” siger Marianne Giannini.