Som i mange andre kommuner vælger stadig flere forældre i Kolding selv at undervise deres børn.
I skoleåret 14/15 blev fire børn undervist derhjemme af deres forældre. Det tal var sidste år steget til 30, og ved indgangen til dette skoleår var 42 børn fordelt på 34 familier registreret til hjemmeundervisning.
Pædagogisk konsulent Thomas Bertelsen fra PPR har fulgt udviklingen nøje, siden han for en halv snes år fik opgaven med at føre tilsyn med hjemmeundervisningen i kommunen.
”Tilsynet har i den grad grebet om sig. Det er gået fra en nicheopgave, til at jeg nu kender lovgivningen på området ret godt. Det gør forældrene også. De melder sig ind i Fri Læring, som er en forening for hjemmeundervisere,” siger Thomas Bertelsen.
Han understreger, at han som udgangspunkt ikke oplever konflikter med forældrene.
”Jeg afstemmer med forældrene, hvordan tilsynet kan se ud, og hvad de kan forvente af det. Hvis de anvender unschooling, hvor man udelukkende underviser, når muligheden opstår, kan det være svært at dokumentere, hvad barnet har lært, men de forældre har vi få af i Kolding.”
Som noget nyt har han nu børn, som er begyndt direkte med hjemmeundervisning.
”Jeg har i år fået fem skolestartere. Det er helt nyt, så jeg har måttet læse op på målene for børnehaveklassen,” siger Thomas Bertelsen.
Kolding skiller sig ud
I langt de fleste kommuner fører distriktsskolen tilsyn med hjemmeundervisning.
Faktisk er Kolding blandt de kun fire procent af kommunerne, hvor opgaven er placeret i PPR, viser Folkeskolens undersøgelse med svar fra 90 af landets 98 kommuner.
Forældrene spørger typisk ind til, hvordan tilsynene foregår. De kan være bekymrede for, at de bliver bedt om at stille med barnet til nationale test på rådhuset
Thomas Bertelsen Pædagogisk konsulent i PPR
Thomas Bertelsen fremhæver en række fordele ved, at tilsynet er samlet i PPR frem for at være fordelt på de enkelte skoler.
”Det sikrer en mere ensartet praksis på tværs af kommunen, så familierne oplever samme procedurer og serviceniveau, uanset hvor de bor. Det skaber tryghed og gennemsigtighed. Derudover er nogle sager komplekse, og de kræver ofte et tæt samarbejde med andre fagpersoner, for eksempel fra PPR eller familieafdelingen. Det kan være en fordel, at tilsynet er godt kendt i de sagsgange.”
Samtidig behøver skolerne ikke at bruge tid og kræfter på at føre tilsyn. En ulempe kan dog være, at den tilsynsførende i PPR ikke nødvendigvis har været udøvende lærer for nylig og derfor ikke kender den aktuelle undervisningspraksis og hverdag i folkeskolen.
”Det stiller krav til mig om, at jeg løbende holder mig fagligt opdatereret, så tilsynet forbliver så relevant og virkelighedsnært som overhovedet muligt,” siger Thomas Bertelsen.
Forældre kan være bekymrede for test
En tilsynsopgave kan lande hos den pædagogiske konsulent i Kolding på to måder. Den ene er, at der kommer en digital henvisning, hvor han intet kender til sagen.
”Forældre skal anmelde til kommunen, at de vil hjemmeundervise deres barn. Når en sag kommer ud af det blå, har jeg ikke talt med forældrene på forhånd,” fortæller Thomas Bertelsen.
I den anden måde kontakter forældrene ham, inden de beslutter sig for at hjemmeundervise.
”Forældrene spørger typisk ind til, hvordan tilsynene foregår. De kan være bekymrede for, at de bliver bedt om at stille med barnet til nationale test på rådhuset, for de vil undervise på en anden måde end i folkeskolen. De lægger ofte vægt på det praksisorienterede og vil ud af huset. Det vil de gøre mere ud af end skolen.”
Der er også eksempler på, at forældre vælger at sende deres barn i skole, efter at de har talt med Thomas Bertelsen.
”Jeg forsøger ikke at overbevise forældrene om det ene eller det andet. Jeg forholder mig neutralt, for det er ikke min opgave at tale dem ud af deres grundlovssikrede ret til selv at undervise deres børn,” siger han.
Forældrene skal se tilsynet som et samarbejde
Når forældre vælger at undervise deres børn, inviterer Thomas Bertelsen til et opstartsmøde, hvor han giver eksempler på, hvordan et tilsynsmøde kan se ud og fortæller, at tilsynet er tænkt som et samarbejde.
”På opstartsmødet vil jeg gerne møde barnet og den forældre, som skal stå for undervisningen. Eller dem begge, hvis de vil deles om undervisningsopgaven. Jeg fortæller om undervisningsmaterialer og siger, at det også er i min interesse, at barnet bliver så dygtig, det kan. Nogle forældre vælger at bruge digital undervisning i noget af tiden, og det spørger jeg ind til for at blive klogere på det set up, jeg skal føre tilsyn med,” siger Thomas Bertelsen.
Herefter følger han op med to tilsyn om året. På det første møde ser han på, om forældrene er kommet i gang med det, de har fortalt, de gerne vil.
”Der kan være familier, hvor undervisningen ikke fungerer, og nogle vælger så at melde deres barn ind i en skole, men hos langt de fleste går det godt,” siger den pædagogiske konsulent.
Der bliver talt meget med børnene
På det første møde koncentrerer Thomas Bertelsen sig typisk om, hvordan det går med dansk. Hos indskolingselever ser han på læseudviklingen.
”Størstedelen af børnene er godt med i læsning, og nogle er længere fremme, end det forventes på deres klassetrin. Det er der ikke noget at sige til, for de får meget individuel undervisning og bliver også stimuleret i fritiden. Der bliver talt meget med de her børn. Men hvis en elev i 3. klasse stadig har svært ved bogstaver og lyde og ved at læse lette tekster, foreslår jeg, at barnet bliver screenet for ordblindhed,” siger Thomas Bertelsen, som oplever, at forældrene tager godt imod hans rådgivning og vejledning.
”De lytter, og vi får gjort noget ved det, hvis der er en udfordring.”
Under tilsynet beder Thomas Bertelsen barnet og forældrene om at tage afsæt i det materiale, de arbejder med. Han får barnet til at fortælle, hvad hun er blevet engageret af i et forløb. Det kan også være, at barnet har lavet en lille dagbog eller skrevet i et hæfte.
”Det giver mig en god identifikation af barnets faglige udvikling, og om undervisningen understøtter det danskfaglige niveau på klassetrinet. Jeg anvender som udgangspunkt ikke de nationale test, men jeg afviser ikke at teste, og jeg tester, hvor det giver mening. Jeg kan også anbefale undervisningsmaterialer, som er gode at arbejde med. Her er der tit indbygget små test, for eksempel af om eleven har forstået geometrien i kapitel fem.”
Varsom med at teste
Thomas Bertelsen spørger ind til, hvordan forældrene oplever barnets faglige progression.
”Der er andre måder at følge op på elevens udvikling på end ved hjælp af de nationale test. Man sætter noget i gang i barnet, så snart det skal testes. Desuden kan det være de nationale test og den målstyrede undervisning i folkeskolen, som er årsag til, at forældrene selv vil stå for undervisningen.”
Mens det første tilsyn typisk går på dansk, kan det næste handle om matematik.
”Jeg sikrer, at vi kommer igennem både de humanistiske, de praktisk-musiske og de naturvidenskabelige fag, og efterhånden som barnet bliver ældre, bliver jeg lidt skrappere. Jeg skal kunne se, hvordan barnet bliver undervist i biologi, geografi og natur/teknologi, og i fysik/kemi stilles der større krav til faciliteter, så det er et svært fag at undervise i derhjemme,” siger Thomas Bertelsen.
Enten betaler forældrene en lærer for at undervise i hjemmet, eller barnet får onlineundervisning i faget. Der er også nogle, som tager faget i ungdomsskolen.
”Der er en del elever i overbygningen, men de fleste forældre vælger at gå med en almindelig skole igen, når udskolingen begynder.”
Blandt de 42 børn, som aktuelt bliver hjemmeundervist i Kolding, er 18 i indskolingsalderen, 13 på mellemtrinet og 11 i udskolingen.
Det kan være nødvendigt at sige stop
Efter hvert besøg sender Thomas Bertelsen en tilsynsrapport til forældrene. Hvis deres undervisning ikke står mål med kravene i folkeskoleloven, beskriver han, hvad forældrene skal ændre inden næste tilsyn, så han kan vurdere, om de er på rette vej.
”Diskussionen om, hvad der skal rettes op på, skal vi ikke tage foran barnet, men hvis undervisningen fortsat ikke svarer til kravene i folkeskolen, er jeg nødt til at stoppe den,” siger han.
Det gør han ved at give skoleforvaltningen besked og ved at sige til forældrene, at de skal melde deres barn ind i et skoletilbud.
”Det gør de fleste, men jeg har haft sager, hvor vi ikke var enige om barnets udvikling. Det er ikke mange sager gennem årene, men jeg har været nødt til at lave underretninger. Jeg lavede to sidste år, men jeg prøver først at løse det gennem dialog, så vi i mindelighed kan aftale, at hjemmeundervisningen hellere må stoppe.”
Nogle forældre hjemmeunderviser af nød
I takt med at flere børn hjemmeundervises, er der kommet flere komplekse sager til, hvor kommunens familieafdeling er inde over, og hvor barnet ville høre til i et specialtilbud, hvis det gik i skole.
Her ser Thomas Bertelsen efter, om barnet får den nødvendige støtte, og om barnet for eksempel har brug for tale-høreundervisning.
”Hvis opgaven går på omgang, får man aldrig forståelse for, hvor stor og mangfoldig den er
Thomas Bertelsen Pædagogisk konsulent i PPR
En del forældre vælger at hjemmeundervise, fordi deres barn har slået sig på skolen. Det kan være på grund af psykiske udfordringer eller et læringsmiljø, hvor barnet ikke trives.
”Det giver udfordringer i forhold til tilsynet, men jeg prøver at være nænsom. Jeg spørger, om forældrene har lyst til at dele deres barns skoleforløb med mig. Det kan være, at barnet ikke har kunnet trives i sin klasse eller har været udsat for mobning, så forældrene har følt sig presset til at hjemmeundervise. Det har jeg ikke krav på at få at vide, men jeg vil gerne høre deres historie for at kunne stå det bedste sted.”
Målet er at få barnet i gang med undervisning igen, blandt andet ved at se på hvad barnet er motiveret af. Nogle gange lykkes det at få barnet tilbage i skole, men det tager tid.
Andre forældre har en helt anden tilgang til hjemmeundervisning. Her går far på arbejde, familien bor billigt, og mor hjemmeunderviser.
”De tager ikke på dyre ferier, de har ikke to biler, og de lever nøjsomt. Man kan sige, de er hoppet af hamsterhjulet for at kunne se deres børn vokse op,” siger den pædagogiske konsulent fra PPR.
Det er blevet en kompleks opgave at føre tilsyn
Thomas Bertelsen vurderer, at det hænger sammen med coronapandemien, at stadig flere forældre vælger at undervise deres børn.
”Mange fik øjnene op for, at de kunne undervise deres børn, og de oplevede samtidig, at der kom mere ro på, når de ikke skulle til fødselsdage, forældremøder, skolehjemsamtaler, lejrskole, fritidsaktiviteter, og hvad der nu ellers fylder i travle børnefamilier. Derudover er samfundet blevet mere individualiseret, og hvis man som forældre ikke synes, at skolen leverer, tager man selv teten.”
Alt i alt har det givet Thomas Bertelsen travlt med at føre tilsyn.
”Jeg er meget bevidst om, at det kræver noget af mine evner. Jeg skal både have fokus på børnenes faglige progression, jeg skal kunne tale med forældre til børn, som mistrives, og jeg skal kunne tage fat i andre fagprofessionelle i kommunen, når min viden ikke slår til,” siger Thomas Bertelsen, som ud over en baggrund som lærer trækker på sine erfaringer fra sin tid som afdelingsleder og viceskoleleder på en specialskole.
”Når en mor har brug for at få at vide, hvordan hun skal undervise i matematik, fordi tallene stadig vælter rundt for barnet, sætter jeg hende i kontakt med en matematikvejleder. I andre tilfælde kan det være til en psykolog i PPR,” eksemplificerer han.
Der er hverken ikke en uddannelse for tilsynsførende eller en standard for, hvordan opgaven skal løses, så man er nødt til at opbygge erfaringer, mener Thomas Bertelsen.
”Hvis opgaven går på omgang, får man aldrig forståelse for, hvor stor og mangfoldig den er. Jeg ved aldrig, hvilke sager der lander på mit bord, og hvordan tilsynet skal placere sig, så det kommer på sporet. Men jeg bliver hele tiden klogere,” siger Thomas Bertelsen.
Thomas har ført tilsyn i 10 år: Sådan sikrer jeg, at de hjemmeunderviste børn lærer nok
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.