”Jeg synes ikke, det er specielt vigtigt, hvordan børn går i skole. Jeg synes det er vigtigt, at de går i skole på en måde, der er meningsfuld for dem. Det er trist både at se og høre, om de børn, der sidder rundt omkring på skolerne og ikke modtager meningsfuld undervisning, og som ikke har det godt. Det er tab af godt børneliv.”
Sådan siger Rikke Marie Søltoft Lauritzen, der har hjemmeundervist sin søn i fem år. Sammen med fire andre kvinder har hun lavet et borgerforslag, der skal sikre, at forældre, der hjemmeunderviser, i visse tilfælde kan få dækning af tabt arbejdsfortjeneste. De er nu i gang med at indsamle det nødvendige antal støtter for at få Folketinget til at tage sagen op.
Rikke Marie Søltoft Lauritzens søn startede sin skolegang en lille friskole. Men på grund af et handicap trivedes han ikke, og han lærte ikke noget. Så familien valgte, at han skulle hjemmeundervises i stedet.
”Jeg synes, det virker urimeligt, at jeg ikke kan få et skoletilbud, der matcher min søn. Men jeg kan godt selv skabe det skoletilbud. Rent juridisk anerkender vi jo, at hjemmeundervisning er en fuldstændig legitim skoleform, men vi kan ikke få tabt arbejdsfortjeneste for de timer, vi underviser.”
Hjemmeundervisning giver mest mening
Hun understreger, at hun godt ved, at hjemmeundervisning ikke er en god løsning for alle familier, og hun er heller ikke ude på at tage jobbet fra nogen lærere.
”Jeg håber ikke, det kommer til at lyde som om, jeg er imod skolen eller lærerne. Jeg er egentlig for alle skoleformer. Jeg synes, det er godt, at vi har et land med så mange forskellige muligheder - friskoler, privatskoler, specialskoler med mere. Vi, der hjemmeunderviser, prøver ikke på at tage arbejdet fra jer, der arbejder i folkeskolen. Jeg har i virkeligheden ret stor respekt for folkeskolelærere, men jeg kigger ind i et system, jeg ikke synes virker. I hvert fald ikke for børn, der falder lidt ved siden af normen.”
Og der er situationer, hvor hjemmeundervisning er det eneste, der giver mening, siger Rikke Marie Søltoft Lauritzen:
”Jeg er for eksempel blevet kontaktet af nogle forældre, som fik at vide, at deres barn godt kan komme i et specialtilbud, men af forskellige årsager kunne barnet først starte der om et år. Indtil da skulle barnet bare være i almindelig folkeskole meget få timer om ugen.”
"Så de vælger at hjemmeundervise i det år, men det bliver selvfølgelig meget dyrt for dem, fordi de ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste,” fortæller Rikke Marie Søltoft Lauritzen.
Hvis du har et barn med særlige behov, kan du i visse tilfælde træne det i hjemmet frem for at tage imod et kommunalt pasningstilbud – og du kan få dækket både din tabte arbejdsfortjeneste og udgifter til træningsredskaber, kurser og hjælpere, der er nødvendige for hjemmetræningen. Men hvis du har et barn med særlige behov og mener at det er bedst at undervise barnet hjemme, er der ingen økonomisk hjælp at hente. Borgerforslaget vil sidestille hjemmetræning og hjemmeundervisning.
Kommunen kræver for meget af elever og forældre
Rikke Marie Søltoft Lauritzens søn går i dag i 9. klasse, og derfor vil det ikke give mening, at han begynder i et skoletilbud, som alligevel vil være slut om mindre end et år, mener familien.
”Jeg oplevede ikke, at kommunen gjorde nok for at forhindre, at min søn kom derud, hvor det blev nødvendigt at hjemmeskole ham. Hvis de havde hjulpet med at forebygge hans mistrivsel, kunne han sikkert godt være fortsat på sin skole med støtte eller på et specialtilbud. Men vores og skolens bøn om hjælp blev ikke hørt, og til sidst havde han det så dårligt, at hjemmeundervisning var den eneste mulighed.”
Hun oplever, at børn og forældre føler sig presset til at forsøge at fungere i skoletilbud, som kræver for meget af dem.
”Bare i min lille omgangskreds er der flere børn med diagnoser, som har været i en almindelig skole. Så har de udviklet skoleværing og er kommet i et specialtilbud - og lige så snart de er i trivsel i specialtilbuddet, bliver både forældre og barn presset til at forsøge den almindelig skole igen. Men jeg synes ikke, vi skal presse børn, der endelig er i trivsel ud i noget, der ikke giver mening”.
En undersøgelse af omfanget af hjemmeundervisning, som Folkeskolen har foretaget, viser, at antallet af hjemmeunderviste børn er seksdoblet de seneste ti år - fra godt 400 i 2015/16 til 2.500 i dette skoleår. Rikke Marie Søltoft Lauritzen ser udviklingen som udtryk for, at forældre tager ansvar for deres børn - som hun selv har gjort.
Tilsyn er et samarbejde
Rikke Marie Søltoft Lauritzen meget tilfreds med det tilsyn, kommunen fører med hendes hjemmeundervisning, fortæller hun. Det er lederen fra deres lokale skoledistrikt, der har opgaven.
Hun og sønnen arbejder meget projektorienteret, blandt andet har de lavet projekter om vejrfænomener, dansk politik, rummet og meget andet. Derudover køber hun træningshæfter til sin søn, som han er glad for. I hjemmeundervisningen går de også på museum, biblioteket, deltager i arrangementer i kirken og mødes med andre forældre, som hjemmeskoler.
Den skoleleder, som er hendes tilsynsførende, har også hjulpet med at finde materiale/websider, der kunne hjælpe hendes søn med at lære for eksempel engelsk grammatik.
”Jeg føler slet ikke, at der er tale om et tilsyn. Jeg føler, at jeg har et samarbejde med skolen om den undervisning, min søn får.”
Hun kender dog andre hjemmeundervisende forældre, som er udfordret af tilsynet. Det kan for eksempel være, at den tilsynsførende grundlæggende mener, at hjemmeundervisning ikke er godt.
”Men det er jo en ret, vi har i loven, så det må tilsynet forholde sig til og ikke lade sin private mening styre."
Forældre: Giv os tabt arbejdsfortjeneste for at undervise egne børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.