Verden er præget af frygtindgydende krige, stigende mistrivsel og en vedvarende migrationskrise.
Og de store globale problemer går direkte ind i klasseværelset. Skolen skal forberede børnene til at kunne løse udfordringerne i fremtiden og samtidig undgå, at virkeligheden skaber frygt og angst.
Professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard peger i en ny bog på kreativitet som en del af løsningen.
Men vel at mærke ’vi-kreativitet’, for skolen har ikke brug for mere fokus på den enkeltes evne til at præstere geniale løsninger. Virkelig kreative processer sker i samarbejdet, siger hun.
”Vi har brug for at finde vores kreativitet frem, så vi kan skabe skoler og fællesskaber, hvor vi kan finde ud af at være sammen med hinanden, og hvor vi bruger mere tid på at lære af hinanden og være sammen på hensynsfulde måder”, skriver hun.
Det handler ikke om dig
Men hvorfor er det så vigtigt, at kreativiteten er kollektiv?
”Der er lige nu et paradigmeskifte i kreativitetsforskning. Der er mange, der har brugt tid på at teste det enkelte individs evne til at tænke skævt og anderledes. Men kreativitet er noget, der sker i samarbejdet med andre. Det er i fællesskabet, når vi finder ud af, hvem vi er i sammenhæng med andre, at magien opstår”, forklarer hun.
Folkeskolen er fællesskabets arena, hvor vi skal lære at være sammen med andre, som vi ikke selv har valgt. Men det er svært i en tid, hvor samfundet generelt bliver stadig mere individualiseret.
”Jeg mener, det er en hovedopgave for skolen at invitere ind i det kreative fællesskab, hvor eleverne kan opleve, at de bidrager til noget, der er større end dem selv. Kollektiv kreativitet er det modsatte af præstationskulturen, for det handler ikke om dig, men om hvordan vi kan skabe noget sammen”.
Kreativitet giver håb
Lene Tanggaard mener, at de kollektive arbejdsprocesser har potentiale til at lære eleverne noget af det, de skal bruge for at løse fremtidens udfordringer. Og samtidig kan det give dem følelsen af at kunne gøre en forskel.
”Et led i processen henimod at skabe noget er, at man med sin forestillingskraft og fantasi kan forestille sig det, man er ved at skabe, og at man har et begrundet håb om, at det er muligt at ændre verden til det bedre”, forklarer hun.
Hun vil ikke gå så langt som til at sige, at kreativitet i sig selv kan løse de stigende udfordringer med mistrivsel i skolen, men forskningen viser et tydelig sammenfald mellem elevernes oplevelse af at være kreative og deres livsglæde.
Findes i alle fag
Betyder det så, at lærerne skal til at lære en masse nye undervisningsmetoder, glemme fagligheden og lægge undervisningen om til vilde, kaotiske timer?
Nej, på ingen måde.
Faglighed og kreativitet er ikke hinandens modsætninger, og kaos avler ikke kreativitet. Det gør til gengæld klare rammer, undersøgende arbejdsformer, hvor eleverne har medindflydelse, og pædagogisk dømmekraft.
Det er alt sammen inden for lærerens muligheder, og der forekommer da også masser af kreativ undervisning i skolen allerede – i alle fag, understreger Lene Tanggaard. Men vi skal huske at lægge mærke til det og tillægge det værdi.
”Ser vi på skolens overordnede rammer, så er vi er nødt til at kigge på karakterskalaen og prøvetrykket i udskolingen. Og så skal vi droppe forestillingen om, at vi skal nå så meget i skolen, hvilket fagfornyelsen forhåbentligt kan bidrage til. Vi skal have noget langsomhed tilbage i skolen, for de erfaringer eleverne gør sig, når de går i dybden, kan de genbruge i andre sammenhænge. Kvantitet og skøjten på overfladen skaber ikke kreativitet”.
Lene Tanggaard slutter sin bog med en model for, hvordan man sikrer kreative processer i skolen. Hun peger på, at det kræver ’forudsigelighed og tryghed’, ’æstetisk praksis og kropslig kunnen’, og ’fordybelse og genbrug’.
Tilsammen leder det til det, hun kalder ’læringsglemsel’, som er den fjerde og sidste dimension.
”Når rammen er sat, og man som elev føler sig tryg, set og anerkendt, når man har mulighed for at bruge sanserne og kroppen i en æstetisk praksis, og når der skabes rum for fordybelse og opslugthed uden konstante distraktioner, så bliver det muligt helt at glemme, at man er i gang med at lære”.
Tanggaard: Vi-kreativitet kan være et værn mod angst og mistrivsel i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.