Professor Lene Tanggaard har i årevis kæmpet for at få folk til at forstå, at der også er kreativitet i matematik og historie. Kreativiteten bør være til stede i alle fag, og i langt højere grad end den er i dag.
Og her mener hun, at fag som håndværk og design og billedkunst har en særlig rolle at spille.
”Billedkunst og håndværk og design kan noget særligt. For her har lærerne en naturlighed, en faglig selvforståelse og en tradition for kreativitet. Derfor kan de være en kæmpe resurse for hele skolen”.
Lene Tanggaard har forsket i kreativitet i over 15 år og er aktuel med bogen 'Kollektiv kreativitet', hvor hun argumenterer for, at vi skal holde op med at se kreativitet som den enkeltes evne til at få geniale indfald.
For kreativitet er noget, der opstår i samarbejde med andre. Derfor har det også stort potentiale som fællesskabende arbejdsmetode i skolen. Og det vil give mening, hvis resten af skolen lader sig inspirere af de praktisk-musiske fag, mener hun.
Må være en fejl at skære i indskolingen
”Jeg har tydeligt kunne se det i min tid som rektor på designskolen, hvordan underviserne kan noget særligt i forhold til at angribe problemstillinger på kreative måder. Hvis metoderne ikke virker, så gør man det på en anden måde. De praktisk-musiske fag kan noget helt særligt både i sig selv og i sammenhæng med andre fagområder”, siger hun.
Vi lever i en ekstremt visuel kultur, så hvordan man kan fjerne det eneste visuelle fag i 1. klasse, forstår jeg ikke
Lene Tanggard Professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet
Det får hende også til at understrege, at det er den helt forkerte vej, politikerne er gået, når de har fjernet billedkunst i 1. klasse og taget en time fra håndværk og design i 4. klasse.
”Skolen skal lære eleverne at elske verden, og det er vigtigt, at børnene ikke alt for hurtigt bliver tunet ind på, at det eneste skolen handler om, er tal og bogstaver. Der er også andre udtryksformer. Vi lever i en ekstremt visuel kultur, så hvordan man kan fjerne det eneste visuelle fag i 1. klasse, forstår jeg ikke”.
Særligt i lyset af kunstig intelligens, hvor eleverne mere end nogensinde får brug for kritisk sans i forhold til at læse billeder, undrer Lene Tanggaard sig.
”Men også fordi de praktisk-musiske fag jo netop er der, hvor eleverne kan være sikre på, at der vil være fokus på kreative arbejdsmetoder. Jeg tror ikke, man har nået at tænke det igennem, slet ikke i forhold til de tanke, der ligger i folkeskolens kvalitetsprogram. Det må være en fejl”, siger professoren.
Vi hæmmer kreativiteten ved at bedømme den
Lene Tanggaard er også bekymret for fagene i udskolingen. Hun har været skeptisk over for prøverne i de praktisk-musiske fag, lige fra de blev indført.
For selv om hun godt kan se, at det kan give fagene højere status, så er hun bekymret for, at de kommer til at styre undervisningen for meget.
”Det er ikke, fordi billedkunst og håndværk og design skal være frirum, men kreativitet kræver tid. Man skal kunne fordybe sig i de kreative og håndværksmæssige processer uden at tænke på, at man skal præstere noget bestemt, som skal bedømmes”.
Det er tid til i stedet at give de praktisk-musiske fag et kæmpe løft, lyder det fra professoren.
”Man skal ville noget med fagene, men vi er nødt til at kunne ville noget uden at behøve at fokusere på en prøve, der risikerer at hæmme elevernes mulighed for at være åbne, nysgerrige og eksperimenterende”.
Hun mener, at man skal holde op med at forsøge at bedømme kreativitet. 12-skalaen egner sig endnu dårligere til det, end 13-skalaen gjorde, og selv om hun mener, at kollektiv kreativitet bør stå centralt i skolen fremover, så betyder det ikke, at man så skal finde en måde at vurdere elevernes evne til kreativitet.
Det er ganske enkelt kontraproduktivt i forhold til at udvikle kollektiv kreativitet, mener hun.
Professor: Håndværk og design og billedkunst er kæmpe resurser for skolens kreativitet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.