Der er sket et markant fald i undervisning med praktisk-musiske lærere

Ønsket var en markant opprioritering af de praktisk-musiske fag, da politikerne valgte at gøre håndværk og design, musik, madkundskab og billedkunst til prøvefag, der tæller på elevernes afgangsbevis.

Men nu viser det sig, at flere og flere elever siden har fået undervisning i de fire fag af lærere, der ikke er uddannet til at undervise i faget.

Det viser Folkeskolens analyse af de nyeste tal for kompetencedækningen i folkeskolens fag, der viser, hvor mange af skolens fagtimer der har været planlagt til at blive varetaget af en lærer, som er uddannet til at undervise i det pågældende fag.

De fire praktisk-musiske fag indtager fire af de fem øverste pladser over fag med det største fald i kompetencedækning siden skoleåret 2019/2020, hvor politikerne blev enige om at slække på målsætningen om fuld kompetencedækning.

Den markante nedgang dækker undervisningen i indskolingen og mellemtrinnet, hvor eleverne har obligatorisk undervisning i alle fire praktisk-musiske fag.

Når først eleverne, skal vælge, hvilket af de fire fag de ønsker som deres toårige valgfag i 7.-8. klasse, der afsluttes med en afgangsprøve, møder eleverne i langt højere grad faguddannede lærere.

”Jeg var ikke klar over det”

Udviklingen bliver mødt med stor ærgrelse fra foreningerne, der repræsenterer de praktiske-musiske fag.

”Jeg var ikke klar over det. Det er helt vanvittigt, at det er blevet dårligere, end det allerede var”, lyder reaktionen fra Lykke Andersen, der er formand for Danmarks Billedkunstlærere.

Billedkunst er det fag, som har oplevet den største nedgang i andelen af timer med en lærer, der er uddannet til at undervise i faget.

Siden skoleåret 2019/2020 har alle elever fra 7. klasse haft ét af fire fag, der afsluttes med en afgangsprøve i 8. klasse.

Netop det år er dér, hvor eleverne havde flest timer med en lærer, der er uddannet til at undervise i det pågældende fag.  

70,7 procent af billedkunsttimerne var her planlagt med en uddannet billedkunstlærer, men i år er det tal faldet til 61,1 procent.

”Konsekvensen er, at faget bliver forfladiget og degraderet til, at man laver en tegning nede i sin klasse”, siger Lykke Andersen.

Forening: Lærere må starte forfra i udskolingen

I foreningerne for de tre andre fag er overraskelsen ikke lige så stor, men ærgrelsen er den samme.

”Det er virkelig bekymrende, og det har store konsekvenser for det faglige niveau, de kommer med til valgfaget i udskolingen”, siger Irene Egeskov Andersen fra Den faglige forening Håndværk og Design.

Hun fortæller, at flere håndværk og design-lærere melder tilbage om, at det faglige niveau hos eleverne er så mangelfuldt, når de starter på valgfaget i 7. klasse, at ”lærerne nærmest skal starte forfra med at gennemgå maskiner, materialer og teknikker”.

Udfordring genkender formand for Madkundskab Lone Carlson også i sit fag. Hun kan godt forstå, hvis skolerne vælger at prioritere at lade deres uddannede lærere stå for valgfaget i 7.-8. klasse, hvis de mangler uddannede madkundskabslærere.

”Men i virkeligheden er det en katastrofe. For så forsøger vi at bygge et hus ovenpå et fundament, der ikke er støbt. Når eleverne ikke får undervisning af en uddannet lærer, så giver vi dem en halvkvalificeret undervisning, lige indtil de pludselig skal måles og vejes”, siger hun.

Madkundskabslærernes formand fortæller, at hun ofte hører, at der er en forventning til, at de fleste lærere kan stå for at undervise eleverne i de mindre klasser, selvom de ikke er uddannet til det.

”Men det er en stor fejltagelse. Fagets dybde og bredde er ekstraordinær", siger hun og forklarer:

"Man skal kunne undervise i madens fysisk og kemiske egenskaber. Faren er især, at man enten fravælger den del i sin undervisning eller får gjort det alt for teoretisk”.

Stor mangel på de praktisk-musiske lærere

Tilbagemeldingerne om et ofte fagligt lavt niveau, når eleverne starter på deres praktisk-musiske valgfag, går også igen i musik.

Til gengæld har formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen igennem en årrække været positivt overrasket over, at kompetencedækningen i musik har været nogenlunde.

”For der er jo en kæmpe mangel på musiklærere, og jeg følger med i, hvor mange der kommer ud fra læreruddannelsen, og der kunne man fx sidste år se et stort fald”, siger hun.

Ifølge hende dækker mange skoler sig ind ved at lave en aftale med den nærmeste musikskole.

”Men når skolerne skal spare, så er det nok et af de steder, de vælger at spare”, peger Karen Johansen på.

Folkeskolens gennemgang viser, at valgfaget i musik er det eneste af de fire praktisk-musiske valgfag, som også har oplevet et betydeligt dyk i kompetencedækningen, siden valgfagene blev indført.

”Men det er ingen tvivl om, at skolerne vælger at allokere de uddannede musiklærere, de har, til valgfaget, når det er blevet et prøvefag”, siger formanden for musiklærerne.  

Politisk beslutning kan mærkes

De tre andre formænd peger også på, at deres fag er ramt af mangel på lærere, der er uddannet til at undervise i deres fag.

Men alle fire foreninger er overbeviste om, at politikernes valg om at suspendere ambitionen om fuld kompetencedækning også spiller en væsentlig rolle for at åbne op for, at skolerne kan prioritere, at eleverne har færre lærerskift i løbet af deres skoledag. En beslutning, de tog, da corona kom til landet i løbet af skoleåret 2019/2020.

”Der er en tilbøjelighed til, at skolerne forvalter lidt lemfældigt i forhold til madkundskab”, siger Lone Carlson.

Det kender Lykke Andersen fra Danmarks Billedkunstlærer også fra sit fag.

”Nu er der ikke nogen, der kan komme og skyde skolerne i skoen, at de gør noget forkert, når de får dansklæreren til at dække ind i faget”.

At eleverne oplever markant færre timer med en lærer, der er uddannet til at undervise i de praktisk-musiske fag, mener Lykke Andersen er stik imod intentionen om, at skolen skulle blive mere praktisk.

”Det spiller simpelthen ikke sammen”, siger hun og får opbakning fra de andre formænd.

”Man ønsker jo, at eleverne skal finde glæde ved at arbejde praktisk og skabe noget, men det sker jo ikke, hvis de ikke møder lærere, der kan åbne den verden for dem”, lyder det fra Irene Egeskov Andersen fra Den faglige forening Håndværk og Design.

”Det er så vigtigt, at vi får givet eleverne en opfattelse af, at de kan lykkes med at skabe noget selv, når vi har dem fra 3. til 6. klasse. Men det er altså rigtigt svært, hvis man ikke har de rette kompetencer til det”, tilføjer hun.

Tesfaye: "Meget ærgerlige tal"

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ærgrer sig også over, at eleverne får færre praktiske timer med en faguddannet lærer.

“Det synes jeg er meget ærgerlige tal. Jeg vil helst have musiklærere, som selv kan spille et instrument. Og madkundskabslærere, der faktisk har taget uddannelsen og kan skabe begejstring foran gryderne", siger han i en skriftlig kommentar til Folkeskolen.

Samme toner lyder fra formanden for Skolelederforeningen.

”Vi skal være mere praksisorieneret, så det er brandærgerligt”, siger Dorte Andreas.

Hun fortæller, at hun ikke kan give et sikkert bud på årsagen til den faldende kompetencedækning.

Men hendes bedste bud er også, at skolelederne ofte vælger at sikre sig, at skolens største fag er dækket af lærere, der er uddannet til at undervise i faget.

”De skal prioritere i forhold til midler, de har til rådighed, og derfor vil det oftest være fag som fx dansk, matematik og engelsk. Især hvis man ønsker, at eleverne skal have færre lærere omkring klassen. Og i forhold til ønsket om fålærerprincippet, oplever vi også, at en af klassens lærere også lige tager klassen i fx billedkunst”, siger hun.

Skolelederne: Den praktiske skole er der ikke endnu

Selvom der politisk i en årrække har været meldinger om, at skolen skal være mere praktiskorienteret, oplever Dorte Andreas, at der er et godt stykke vej endnu.

”Det kan godt være, at der har været politiske signaler om, at vi vil blive mere praksisorienteret, og det er der også mange skoler, som arbejder med. Men skolerne har været meget styret af mange mål og et stærkt fokus på prøver og karakterer, og derfor varer det nok lidt endnu, inden vi virkelig kan mærke, at undervisningen er mere praksisorienteret og varieret”, siger hun.

Skolelederformanden tror først, at det sker, hvis prøverne bliver ændret, og når de kommende fagplaner ligger klar fra skoleåret 2027/2028.

”For det handler om, at vi har brug for, at der er færre mål og andre prøveformer, så der bliver plads til at opprioritere det praksisorienterede”, siger Dorte Andreas.

Minister håber på flere praktiske lærere i fremtiden

Står det til undervisningsministeren, er der behov for at tiltrække flere, der ønsker at være lærere i de praktiske-musiske fag.

Og det skal ske ved at gøre det lettere at få flere ind, der allerede har en praktisk baggrund.

"Jeg anerkender, at det kan være svært at rekruttere lærere til nogle fag. Men i fremtiden får vi brug for endnu flere lærere til de kreative og praktiske fag. Jeg er derfor særligt optaget af muligheden for at tage en meritlæreruddannelse. Vi har mange gode kolleger i skolen, som med lidt støtte og fleksibilitet kan tage læreruddannelsen til gavn for både dem selv, skolen og eleverne", siger Mattias Tesfaye.

Fra næste skoleår har politikerne bestemt, at kompetencekravet genindføres fra 3. klasse og op.