Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Syv opskrifter på inklusion til lærerne

Fælles værdier og tydelige mål er vigtige i inklusionsarbejdet på skolerne. Og at eleverne selv kender deres mål, sådan at de kan følge deres egen udvikling. Det er en af konklusionerne i den ”kogebog” om inklusion, som Dansk Clearinghouse og Ministeriet for Børn og Undervisning har offentliggjort i dag.

Foto: "Viden om inklusion" (Ministeriet for Børn og Undervisning/Clearinghouse)
Helle Lauritsen
Start debatten
1. februar 2013, kl. 14:41

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Viden om inklusion" hedder inspirationsmaterialet, der præsenterer syv strategier, som praktikere i skoler og kommuner kan lade sig inspirere af i arbejdet med inklusion. Strategierne er essensen af den store Clearinghouse-rapport, der blev offentliggjort i midten af januar. Materialet er udarbejdet af post.doc Camilla Brørup Dyssegaard og lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse. "Viden om inklusion" er et "forsøg på at give lærere adgang til nogle evidensbaserede undervisningsstrategier, som kan fremme udviklingen af en mere inkluderende skole", skriver forskerne, der understreger, at intentionen med denne publikation ikke er, at lærere skal smide deres erfaringer ud "med badevandet", men snarere at de skal lade sig informere/inspirere af forskningen og på den måde udvikle deres viden i inklusionsarbejdet.

Læs "Viden om inklusion"

Forsker: Inklusion kræver specialpædagogisk viden

Samarbejde om eleverne En af strategierne handler om inklusion af elever med ADHD eller socio-emotionelle vanskeligheder. Her peger forskerne på, at det er vigtigt, at lærernes har kendskab til undervisningsmetoder og tiltag, der specifikt gavner elever med disse typer af vanskeligheder. For eksempel positiv adfærdsstøtte sammen med faglig udvikling. Blandt andet anbefaler forskerne, at klasserne undervises af et team bestående af faglæreren, en speciallærer og en AKT-lærer, som arbejder direkte med eleverne, der har emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. I hele undersøgelsen fremhæves vigtigheden af, at lærerne har viden om specialelevernes behov og vanskeligheder, at der er en speciallærer og en almenlærer, der samarbejder om hele klassen og om undervisningen, og at der er adgang til sparring og supervision.

Antorini: Inklusion må aldrig blive et valg mellem faglighed og trivsel

Forskerne skriver, at der er ingen eller negativ effekt, hvis indsatsen gives sent og eleven allerede er stigmatiseret fagligt og socialt, og hvis eleverne udpeges som vanskelige. Det er også af stor betydning, at eleven får støtte både fagligt og socialt samtidig.

Eksempler på struktur Det handler om værdigrundlag, elevens placering, tilpasset pensum, accept, støtte og ledelse, lyder en af de syv strategier. Her anbefales også samarbejde i professionelle team, hvor lærere, psykologer eller konsulenter og forældre samarbejder om en løsning af undervisningsopgaverne. Og ledelsen har et stort ansvar for at sikre, at alle ansatte har kendskab til og kan forklare de fælles værdier, som skolen bygger sin udvikling af en inkluderende praksis på. "Viden om inklusion" har beskrivelser af konkrete pædagogiske tilgange til inklusion. For eksempel elevplaner udarbejdet af et team af medarbejdere, der mødes månedligt for at udvikle og tilpasse elevens individuelle plan.

Inklusions-review får betydning for det videre arbejde

Et andet eksempel er inklusionsklasser med to lærere - en almenlærer og en speciallærer. Fra børnehaveklasse til og med 3. klasse er begge lærere til stede i klassen hele dagen. I 4. og 5. klasse er speciallæreren til stede halvdelen af dagen. Speciallæreren er specifikt uddannet til at undervise elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Alle elever får kursus i sociale færdigheder og social kommunikation en gang om ugen. Desuden har alt personale inden inklusionsklassernes start været på tre dages kursus, hvor de blev præsenteret for deres nye roller og ansvarsområder.

To aktive læreres indbyrdes samarbejde To af de syv strategier handler om tolærerordning og lærerassistenter. Her er beskrevet, hvordan samarbejdet bedst fungerer. At alle kender deres rolle i undervisningen, og at det på forhånd er besluttet, hvordan de samarbejder og relaterer til hinanden og til eleverne. Vigtigt i en tolærerordning er, at begge lærere er aktive i undervisningen hele tiden, og at speciallæreren ikke kun har fokus på eleverne med særlige behov. En tredje strategi handler om elevformidling. Det er undervisningssituationer, hvor en elev underviser en anden elev under lærerens supervision eller hvor en lille gruppe elever sammen løser en opgave. Her understreger forskerne, at formen kræver grundig planlægning og supervision fra læreren. Eleverne skal på forhånd trænes i, hvordan arbejdet struktureres og hvilke roller de har.

DLF: rapport bekræfter vores inklusionspolitik

Praktisk anvendeligt materiale Formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen mener, at det er en meget praktisk anvendelig bog for lærerne. "Den handler om de ting, der skal være til stede for, at inklusionen skal lykkes. Man kan som lærer se, hvad man skal gøre, men kommunen og skolelederen skal også stille noget til rådighed i arbejdet. Det handler om at lave en plan for inklusionsarbejdet på skolen og om at diskutere værdier. Det er meget væsentligt. Og så at have nogle støtteforanstaltninger til arbejdet. Man skal se på, hvilke vanskeligheder eleverne har, og om der er tale om psykologiske tiltag, pædagogiske eller sociale tiltag i undervisningen", siger Bjørn Hansen. "Fællesskabet er vigtigt. Man skal huske, at inklusionen kun lykkes, når alle i klassen får et positivt udbytte". Bjørn Hansen mener, at de syv strategier rummer det vigtige i inklusionsarbejdet, men han savner, at der står noget om de fysiske rammer. For det er ikke alt, der kan gøres i det almindelige klasseværelse, der er behov for at tænke de fysiske rammer ind i inklusionen, understreger han. "Jeg håber, ministeriet sender "Viden om inklusion" ud som en lille bog. Jeg tror, mange lærere vil kaste sig over den, men hvis den ikke kommer ud som en lille bog, så er der en risiko for, at den kan drukne i lærernes hverdag", siger Bjørn Hansen. I pressemeddelelsen fra ministeriet siger Christine Antorini, at det nye inspirationsmateriale kan være med til at kvalificere den opgave med inklusion som kommuner og skoler står over for. "Materialet understreger blandt andet, at det er vigtigt for skolerne at have fokus på både fagligheden og trivsel hos elever med særlige behov, hvis inklusionen skal lykkes i praksis. Det er vigtigt, at faglighed og trivsel ikke bliver modsætninger, hvis alle børn skal blive så dygtige, de kan", siger ministeren. På baggrund af inspirationsmaterialet vil Resursecenter for Inklusion og Specialundervisning sammen med Dansk Clearinghouse udvikle en række e-bøger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Syv opskrifter på inklusion til lærerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS