Haderslev Lærerkreds har for femte år i træk udarbejdet en trivselsundersøgelse blandt lærerne. 14 procent har inden for det seneste år været hos lægen for at tale om stress. For to år siden viste undersøgelsen, at 20 procent havde været hos lægen i den anledning.
"Det er under alle omstændigheder for mange, der har behov for at søge læge vedrørende arbejdsbetinget stress, og når tallet er faldet, kan det jo skyldes, at de lærere der tidligere har svaret ja til dette spørgsmål nu har forladt folkeskolen", siger kredsformand Bent Øxenberg Hansen.
Der er også stadig alt for mange lærere, der bliver udsat for vold og trusler. I undersøgelsen bliver der ikke skelnet mellem vold og psykisk vold/trusler. Men tallet viser tydeligt, at lærerne er udsat for voldsomme arbejdsbetingelser. Det rejser klart spørgsmålet om, hvad lærere skal finde sig i og hvilke sanktionsmuligheder man har som lærer, understreger kredsformanden.
Vold og trusler er et stigende problem på skoler
Lærerne bliver i undersøgelsen spurgt til arbejdstid, vold og trusler, stress og arbejdsforhold. Der er 65 procent af lærerne, der har svaret.
Inklusionen presser stadig
I 2013 sagde 79 procent af lærerne i trivselsundersøgelsen, at inklusionen har en negativ eller meget negativ betydning for deres arbejde. Det er der 76 procent, der siger i 2016. Og 85 procent mener i dag, at de slet ikke eller i mindre grad har de nødvendige støttemuligheder og resurser til at inkludere elever i undervisningen. Omkring halvdelen savner mere støtte fra ledelsen, når det gælder inklusion.
Arbejdstilsyn: Flest påbud om vold og trusler på skoler
Undersøgelsen har også spørgsmål om arbejdstid. Her svarer 70 procent, at de benytter sig af mere lærebogsstyret undervisning som følge af manglende forberedelsestid. For to år siden var det 73 procent, der svarede sådan. 77 procent savner tid til at undervisningsdifferentiere, og 67 procent siger, at de giver færre skriftlige opgaver til eleverne. Her er tallene også ligesom for to år siden.
"Det betyder, at lærerne ikke kan yde det stykke arbejde de gerne ville. De har ikke nogen mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elev. Det bliver mere forelæsning. Det er ikke den måde, man får hjulpet de elever, der pt. ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse", lyder udmeldingen fra Bent Øxenberg Hansen.
En femtedel af Haderslev-lærerne har været til lægen med stress
Halvdelen af lærerne mener ifølge undersøgelsen ikke at den lektiehjælp, som skolen tilbyder, er et kvalificeret tilbud til eleverne. Ligesom over halvdelen ikke mener, at den understøttende undervisning reelt lever op til ambitionen om at understøtte den fagopdelte undervisning.
Stress, trusler og manglende tid i lærerjobbet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.