Som lærer skal du lære forældrene at gå i skole

Informér, informér, informér. 

Sådan kunne det første og vigtigste råd lyde til lærere, der står med en ny klasse og dermed også en ny grupper forældre, som skal lære spillereglerne i vores alle sammens folkeskole. 

”Som det første med en ny klasse skal der skabes en tillid, og der gælder det om at kommunikere meget. Hvad arbejder vi med i klassen, hvad bøvler vi med, hvad går godt, og hvordan kan forældrene bedst bakke op”, siger Anne Jensen, der er lærer i udskolingen på Bramsnæsvigskolen i Ejby i Hornsherred og næstformand i Lejre Lærerforening.

Hun understreger, at opgaven ikke bør undervurderes: ”Har du forældrenes tillid, så kan du meget, men har du den ikke, så kan du få det rigtig, rigtig svært”.  

Læs også

Guide

Sådan får du det bedste frem i de nye skoleforældre

Trine Steenbuch, der er klasselærer og underviser i indskolingen på Bellahøj Skole i København, tager ofte kontakt til forældrene til de nye elever i 1. klasse, allerede inden børnene går ud af børnehaveklassen. 

”Jeg tager styringen fra start af, så de oplever, at der er styr på det, der foregår i skolen, og at der er struktur og forudsigelighed”, siger hun.

Hendes elever går nu i 3. klasse, men forældrene har stadig behov for at blive opdateret. Hver uge skriver Trine Steenbuch derfor en slags nyhedsbrev, hvor hun fortæller om de positive ting, der er sket i klassen, minder forældrene om praktiske ting som udflugter og kommer med generelle påmindelser som for eksempel at læse et kvarter derhjemme hver dag. 

”Det er jo det samme, vi gør med eleverne. Det er lidt ligesom at undervise forældrene i, hvordan man er en god skoleforælder”, siger hun. 

Forældre er mere usikre

Forældre ved mere om børneopdragelse end nogensinde tidligere, men paradoksalt nok ser den store viden ud til at gøre dem mere usikre på opgaven, fortæller sociolog, ph.d. og forfatter Maria Ørskov Akselvoll. 

”Forældre i dag er nærmest blevet oplært i at være ekspertafhængige. De er blevet fortalt, at selv de mindste ting har stor betydning, og hvor forældre tidligere nok mere har tænkt ’det går nok’ om deres forældreopgave, tænker de i dag snarere ’det går nok ikke’”, siger hun. 

For at være sikre på at gøre ”det rigtige” søger mange forældre svar hos eksperter og professionelle, forklarer Maria Ørskov Akselvoll. Blandt andre lærerne. Den tendens genkender Trine Steenbuch.  

”I mit team taler vi om, at vi kan se forældre, der famler lidt i blinde. De ved, at deres børns skoleliv og fritidsliv er vigtigt, men nogle har svært ved at navigere i det og har brug for, at skolen går forrest”, siger hun.  

Ofte rækker forældrenes spørgsmål også ud over det strengt skolerelaterede og handler om konflikter derhjemme, om skærmtider, sengetider og legeaftaler, fortæller hun.  

Trine Steenbuchs skoleforældre må altid kontakte hende, hvis de har spørgsmål eller bekymringer. Hendes erfaring er også, at det kan gøre forældrene trygge, hvis læreren tager de svære emner op på et forældremøde.

I udskolingen oplever Anne Jensen også, at forældre er mere usikre end for 18 år siden, da hun startede som lærer.  

”Generelt har vi nogle forældre, der meget gerne vil deres børn, som er optagede af, at deres børn trives og har det godt. Men jeg oplever også, at de har sværere ved at være den voksne i relationen, når børnene bliver store”, siger Anne Jensen. 

Det kommer blandt andet til udtryk, når eleverne skal på lejrskole. Her oplever lærerne på Bramsnæsvigskolen, at de store elever er blevet mere utrygge ved at tage på lejrskole og derfor ikke kommer af sted eller bliver hentet før tid.  

”Forældrene lytter meget til deres børn og bliver bekymrede, når eleverne oplever noget ubehageligt. Så er vi ofte nødt til at tage en snak med forældrene om, hvad der er normale reaktioner for børn, når noget er svært, og hvordan forældrene kan reagere på en god måde”, siger Anne Jensen og tilføjer, at det er en svær balance:  

”Vi har flere børn end tidligere med angst og skolevægring, og vi skal som lærere også nogle gange huske, at det er forældrene, der kender deres børn bedst”.  

En trussel mod fællesskabet 

Selv om det på mange måder er positivt, at forældre lytter mere til deres børn, kan det skabe problemer for fællesskabet i skolen.  

”Vi har nogle forældre, der stoler meget på deres barn og har svært ved at forestille sig, at deres barn har gjort noget, der ikke er særlig smart, når nu barnet har en anden version”, siger Anne Jensen.

”Derfor skal vi i fredstid hjælpe forældrene med at forstå, at selv de sødeste børn kan komme til at være ikke-så-søde, fordi de gerne vil være en del af fællesskabet. Og vi skal lære dem at lytte til andre børn og forældres perspektiver”, siger hun og forklarer, at når konflikter opstår, er det tilbage til mantraet om masser af kommunikation. 

”Hvis der har været en voldsom konflikt i klassen, eller hvis læreren har skældt ud, så skal forældrene involveres. Det kan tage mange konflikter i opløbet, hvis forældrene også får vores version af det, som børnene kommer hjem og fortæller”, siger Anne Jensen, der også altid sætter skolens ledelse ind i situationen, hvis der har været en konflikt.

Får hjælp af ChatGPT 

Mængden af kommunikation med forældrene er så omfattende, at både Anne Jensen og Trine Steenbuch indimellem henter hjælp hos ChatGPT.  

Trine Steenbuch bruger for eksempel kunstig intelligens som sparringspartner, når hun skal planlægge forældremøder, eller når hun skal skrive en besked til forældrene, der skal være både letforståelig og i overensstemmelse med skolens retningslinjer for forældrekommunikation.  

”Jeg kan for eksempel bede ChatGPT om at omskrive min beskrivelse af en konflikt mellem to elever, så den kommer med nogle formuleringer, der passer med det resurseorienterede børnesyn, som vi bruger her i kommunen”, forklarer Trine Steenbuch og understreger, at hun kun bruger tjenesten som inspiration. 

Maria Ørskov Akselvoll har tidligere undersøgt vores brug af Aula og Forældreintra, og for hende er det nyt at høre, at omfanget af mails er så stort, at det skal løses med kunstig intelligens. For mange beskeder og en uforudsigelig kommunikation fra skolen kan nemlig også stresse forældrene, og hun vurderer, at en ugentlig opdatering er passende. 

Så informér, informér, informér, hvis du vil have gode skoleforældre. Bare ikke for meget.