”Det er der ikke lokaler til” og ”komplet urealistisk”.
Sådan lyder to kommentarer fra skoleledere i en rundspørge foretaget af Folkeskolen, om skolerne har mulighed for at realisere socialdemokratiets ambition om klasser med 14 elever.
253 skoleledere har svaret på rundspørgen, og her peger de på, at det vil skabe betragtelige logistiske udfordringer.
75 procent af skolelederne vurderer, at der på deres skole ikke er plads til at lave de nødvendige nye klasser, som situationen ser ud i dag. 23 procent svarer, at de allerede i dag har plads til de ekstra klasser, mens to procent svarer 'ved ikke'.
I det socialdemokratiske udspil er der afsat seks milliarder til at omdanne og bygge nye klasselokaler. Men selv med penge til at bygge nye lokaler, vurderer 23 procent af skolelederne stadig, at det vil være en umulig opgave at skabe plads nok.
”Vi mangler allerede faglokaler, som vi har svært ved at anvise byggefelter til,” svarer en skoleleder blandt andet i undersøgelsen.
”Hvis der skal bygges, så skal elevernes legeområder nedlægges,” skriver en anden.
”Der er i forvejen lærermangel..?”
Ud over pladsmangel peger mange skoleledere på, at de vil få svært ved at skaffe nok lærere og børnehaveklasseledere til at kunne undervise i de mange nye klasse, som et nyt lavt klasseloft vil skabe.
56 procent af skolelederne vurderer i rundspørgen, at de vil få ”vanskeligt” ved at skaffe det nødvendige undervisningspersonale, og ti procent vurderer, at det vil være umuligt.
”Der er i forvejen lærermangel, så kan ikke se, hvordan vi skal lykkes med at ansætte så mange flere, samtidig med at holde på dem vi har i forvejen,” skriver en skoleleder.
Der er dog også skoleledere, der mener, at det nok skal kunne lade sig gøre at skaffe lærere.
“Vi er så heldige at have et lærerseminarium i byen og har derfor lidt nemmere ved at tiltrække,” skriver en skoleleder fra Silkeborg Kommune.
I Herning Kommune er en anden skoleleder langt fra lige så optimistisk:
”Der ikke bliver uddannet så mange lærere, og vores skole ligger i Vestjylland,” lyder svaret.
Selvom Mette Frederiksen (S) og Mattias Tesfaye (S) satser på at flere ressourcer og mindre klasser vil tiltrække og fastholde flere lærere i folkeskolen, deler skoleledernes formand Dorte Andreas sine medlemmers bekymring.
”Det bliver rigtig svært at skaffe så meget nyt personale til august 2028. I forvejen er der jo nogle steder udfordringer med at rekruttere lærere til jobbet, så jeg forstår godt, at de svarer, som de gør”, siger hun.
Læs også
Skoleledernes formand er glad: Men klasseloftet er ”en smule tilfældigt"
Skoleledernes formand understreger, at hun først og fremmest er ”utrolig glad” for, at socialdemokraterne er parat til at investere i folkeskolen.
"Vi er meget glade for investeringerne i folkeskolen, men for os kan det godt virke en smule tilfældigt, at klasseloftet lige er landet på 14. Vi havde hellere set, at pengene kom ud på skolerne, hvor de for eksempel kan bruges på to-lærerordninger,” siger Dorte Andreas.
Hvis investeringer i skolen stadig er på den politiske dagsorden efter det kommende folketingsvalg, håber hun derfor, at politikerne vil tage Skoledanmark med på råd.
"Folkeskolen trænger til et massivt løft, men jeg håber, at politikerne vil inddrage skolens parter i spørgsmålet om, hvad den bedste løsning er,” siger Dorte Andreas.
Hver anden synes, at idéen er dårlig
I undersøgelsen vender flest skoleledere tommelfingeren nedad til den socialdemokratiske plan om en lilleskole i folkeskolen.
Mere end hver anden mener, at ideen er ”dårlig” eller ”rigtig dårlig”, mens knap en tredjedel synes samlet set, at ideen er god.
“Små klasser giver i sig selv ikke øget trivsel. Det vil være langt bedre at bruge de ekstra milliarder på en konsekvent brug af to-lærerordninger. Ikke bare i indskolingen, men på alle årgange,” skriver en af de skeptiske skoleledere.
En af de mere positivt stemte ser dog også et potentiale i lilleskoleidéen:
"Det er et sympatisk forslag og dejligt med fokus på folkeskolen og et ressourceløft. Det er misforstået at pege på klassekvotient som den eneste eller vigtigste faktor,” mener skolelederen.
Og så er der dem, der mener, at forslaget er godt og dårligt:
”Det er et godt forslag, fordi det starter en debat om vilkår, inklusion, menneskesyn. Det er godt med mere økonomi. Det er dårligt forslag, fordi politikerne igen går ned i maskinrummet. Vi kan og bør selv vurdere, hvordan vi vil bruge pengene, så fordeling af personale bliver styret af læringsmiljøer, elever og læringssyn,” lyder det fra en skoleleder på Lolland.
Skoler i rundspørge: Vi har ikke plads til at lave mikroklasser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.