"Drømmen for en lærer er 22 elever. 14 er alt for få som klasse"

Eleverne elsker, når de har delehold. Og det sker da også forholdsvis tit.

To gange om ugen er eleverne i 4., 5. og 6. klasse på Den Classenske Legatskole delt, hvor halvdelen har håndværk og design, og den anden halvdel har dansk eller matematik.

"Det er umuligt at stå med 28 elever i et lille håndværk og designlokale. Men 14 er perfekt, så kan man nå rundt til alle. Det samme i dansk, hvor man nogle gange kan gøre noget særligt for de ekstra dygtige, andre gange for dem, der har svært ved det. For eleverne er det de bedste timer på ugen," fortæller Helle Laura Thomsen.

Hun underviser i billedkunst, håndværk og design og dansk på folkeskolen Den Classenske Legatskole i indre København, og det var hendes forslag at lave delehold i stedet for to-lærertimer.

Man kunne derfor tænke, at hun ville elske Socialdemokratiets nye forslag, der vil sænke klasseloftet til 14 i hele vejen igennem indskolingen. Men nej, langt fra.

"Man trækker på smilebåndet og tænker på valgflæsk. Det lyder jo som et dejligt scenarie, men det har ingen gang på jord. Og det sociale ville komme til at lide under det. 14 elever er alt for lidt som klasse," siger hun.

Kollegerne er enige

Hun har diskuteret forslaget med sine kolleger og sin skoleleder, og de er ret enige om, at det ikke er det, der skal til for at gøre skolen bedre. Hverken for dem eller for eleverne.

"Et ønskværdigt antal er 24, og drømmen for en lærer er 22 elever i klassen. Det var det næsten alle sagde."

På den Classenske Legatskole følger lærerne eleverne fra 1. til 5. klasse, så hun har de klassetrin, som vil blive berørt af udspillet.

"Jeg har prøvet at starte en 1. klasse, hvor der var så mange, der var smuttet til privatskolen efter børnehaveklassen, at de kun var 18. Det var svært, for der manglede relationer blandt de kun syv drenge."

Siden er der kommet flere elever til klassen.

"Nu er de 27, og så er det næsten en godt ting, når der er lidt influenza, så vi kun er 22. Det er den perfekte størrelse, så man kan nå rundt om alle - også dem, der har brug for lidt ekstra," siger hun.

Ikke engang plads til møder

Når Helle Laura Thomsen kalder udspillet for urealistisk handler det om plads- og lærermangel.

"Hos os ville det kræve en stor ombygning, og vi har i forvejen små lokaler. Forestil dig 46 m2 med borde og stole, kateder, telefonskab, computerskab, vinduer og dør, og så del det op i to lokaler med 14 elever i hver."

Som det er nu er alle skolens lokaler i brug hele tiden. Stigende søgning til skolen har gjort, at de har oprettet en ekstra børnehaveklasse, som måtte placeres i lærernes forberedelseslokale. Skolen er i gang med at bygge om for at give lærerne gode arbejdslokaler, men pt er der ingen steder at holde møder og bestemt ikke ekstra plads.

Dertil kommer de ekstra lærere, der vil være brug for til de ekstra klasser.

"Vi har lærermangel. Vi har fx haft rigtigt svært ved at få fat på en ny matematiklærer. Jeg kan godt forestille mig, at udspillet måske kan trække flere ind på seminarierne, fordi de unge kan tænke, at de måske ikke falder døde om af stress, hvis de har mindre klasser, så de kan passe på alle. Men de er jo ikke klar i morgen."

Her er det helt afgørende med små hold

Stod det til Helle Laura Thomsen og hendes kolleger er det altså ikke 14-elevers klasser, en milliardinvestering er bedst brugt på.

Hvis i stedet pengene kom ud på deres skole, ville de hellere danne klasser på 22 elever med flere lærere og resursepersoner til særlige behov. Og også gerne bruge nogle af pengene på renovering af lokaler og møbler.

Hun har undervist i håndværk og design og billedkunst i mange år, og netop dér er det en stor fordel med meget små hold.

"I de praktisk-musiske fag giver det sindssygt god mening med små hold som 14 elever. Det giver helt andre muligheder," siger hun.

"Jeg kan tydeligt se det på vores delehold i håndværk og design, og jeg ville i den grad ønske, at jeg også havde det i billedkunst. Eleverne kan slet ikke det samme motorisk i dag, som de kunne tidligere, så de har brug for meget hjælp, og det går ikke, når man har 28."

Styrk i stedet de her fag

Helle Laura Thomsen tror gerne, at mindre klasser vil appellere til forældre, som ellers er fristet af privatskolerne. Men også her mener hun, at der er noget andet, der vil virke bedre.

"Det er jo helt absurd, at man har fjernet billedkunst i 1. klasse. Det er noget, som betyder meget for forældre og elever, når de skal starte. De har to timer kristendom og 11 timers dansk. Men det fag, som er den allerbedste overgang fra 0. til 1., hvor de lærer at bruge en saks og holde på en blyant, at tegne og udtrykke sig på et sprog de kender, det har man fjernet."

"Hvis jeg skulle bestemme, så skulle man lægge pengene på flere deleholdstimer og ekstra lærere, så vi kunne lave fleksible opdelinger og styrke de praktisk-musiske fag," siger hun.