SF: Nyt lovforslag er ikke løsningen på uro og vold i folkeskolen

Torsdag løftede firekløverregeringen sit endelige lovforslag, der skal udvide og præcisere lærernes ret til at gribe fysisk ind overfor udadreagerende elever i skolen.

Mange ting er bevaret fra det udkast, den forrige regering lagde frem, men spørger man SF's skoleordfører Nanna Bonde, er der også sket nogle vigtige ændringer.

”Noget af det, som vi synes har været vigtigst at skrive frem, er dét, der handler om fokus på forebyggelse,” siger skoleordføreren.

Da det seneste udkast skulle udarbejdes, var SF hverken med i regeringen eller i folkeskolens forligskreds. Det er dermed første gang, at partiet har haft direkte indflydelse.

”Vi synes, at det var uheldigt, at lovforslaget under den seneste regering blev sat i forbindelse med dårlig opdragelse, og at det blev præsenteret som dét, der skulle gøre op med uro og vold i folkeskolen. Det mener jeg ikke, at lovforslaget skal,” siger hun og tilføjer,

”Det lange seje træk med at forebygge vold og uro kræver ressourcer til folkeskolen og flere lærere og pædagoger i de enkelte timer. Det her forslag skal forstås i en kontekst af, at lærerne har brug for en afklaring på, hvornår de må gribe fysisk ind og en præcisering af, hvad de må gøre i hvilke situationer.”

SF: Nu er der mere fokus på forebyggelse

Nanna Bonde mener, at det endelige lovforslag er blevet mere tydelig omkring, hvad der menes med ”væsentlige forstyrrelser af undervisningen”, fordi det var et af de omdiskuterede elementer i det tidligere udkast.

Derudover mener skoleordføreren, at regeringen har fået skrevet et større fokus på forebyggelse ind.

Her peger hun på skoleledernes ansvar for at forebygge, håndtere og evaluere på de episoder, hvor lærerne er nødt til at gribe fysisk ind, som hun mener træder ”ret tydeligt” i det nye lovforslag.

Elevernes rettigheder er også blevet understreget

Elevernes rettigheder er også blevet uddybet i det nye forslag.

”Det har været vigtigt at få understreget elevernes ret til at blive inddraget, når der har været en episode, hvor lærerne har grebet fysisk ind,” fortæller Nanna Bonde.

”Det har også været særligt vigtigt for os at få skrevet ind, at der skal tages hensyn til elever med særlige behov,” tilføjer hun.

Her kommer forslaget en anden kritik i møde, som blandt andet er blevet fremført sidste år af de radikales tidligere skoleordfører Lotte Rod.

Hun var bekymret for, at netop de elever, der er mest udsatte, vil blive mødt med mere fysisk indgriben, der risikerer at ramme eleverne hårdt og optrappe konflikter.

Juraprofessor: Det er overordentligt fornuftigt

Jørn Vestergaard, der er professor Emeritus ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, ser dog ikke afgørende forskelle på udkastet fra sidste år og det endelige lovforslag.

“I al væsentlighed er de meget ens,” lyder det fra Jørn Vestergaard, som peger på nogle af de få ændringer, han kan få øje på.  

I lovforslaget er der blandt andet blevet tilføjet, at forældre skal orienteres, og at eleverne skal have mulighed for at blive hørt, i tilfælde hvor lærerne har anvendt magt.  

“Det er overordentligt fornuftigt, for det giver en øget retssikkerhed for eleverne, men også et fornuftigt grundlag for en dialog,” siger han. 

“Det løser lovforslaget jo ikke”

Jørn Vestergaard giver SFs skoleordfører “fuldstændig ret” i, at lovforslaget ikke løser udfordringer med udadreagerende elever. 

“Der er jo i højere grad tale om et initiativ, som forbedrer lærernes retssikkerhed, men som også skaber mulighed for, at lærerne faktisk kan foretage sig det, som der er på sin plads i en given situation, og som er på sin plads ud fra almindelig sund fornuft,” siger han. 

Jørn Vestergaard vurderer, at der i længere tid har været er en stor tilbageholdenhed blandt mange lærere overfor at gribe fysisk ind i situationer, hvor det ellers ”var både rimeligt og fornuftigt,” som han siger.  

“Det løser lovforslaget jo ikke. For der er andre stærkere faktorer på spil, men det vil da være et skridt på vejen i den forstand, at lærerne får rygdækning til at gribe ind i situationer, som ellers ville kunne løbe løbsk, udvikle sig og ende i en ond spiral,” siger Jørn Vestergaard.