Kan man stole på de danske resultater i de store internationale målinger, når Danmark både i Pisa og i læseundersøgelsen Pirls har fritaget dobbelt så mange elever, som det er tilladt?
Den danske Pirls-forsker Simon Skov Fougt er ikke i tvivl om, at andelen af dårligere læsere er markant højere, end det fremgår af både den officielle Pirls- og Pisa-rapport – og det er ikke i den danske folkeskoles interesse, at det ikke er kommet tydeligt frem, mener han.
Også forsker ved DPU og ansvarlig for den danske del af Timss-undersøgelsen Christian Christrup Kjeldsen har sat spørgsmålstegn ved de nyeste Pisa-resulater fra december.
Mindre fritagelse i andre målinger
Men hvordan ser det ud med fritagelsen i de andre store internationale sammenligninger, Danmark deltager i?
Her viser det sig, at Danmark har holdt sig inden for grænserne for, hvor mange der må fritages.
I Timss, der måler 4.-klassernes matematik- og naturfagskundskaber, var fritagelsen faktisk markant lavere end de tilladte 5 procent. I den seneste måling i 2019 lå fritagelsen på kun 3,1 procent – den laveste eksklusionsrate siden 2007.
Dermed fritog Danmark faktisk færrest af alle de nordiske lande i den seneste Timms-undersøgelse.
Også i ICCS 2022, hvor Danmark endnu en gang scorede en topplacering i demokratiforståelse blandt 8. klasseelever, holdt vi os inden for fritagelsesgrænsen, oplyser de danske forskere bag undersøgelsen til Folkeskolen.
Så mange elever har Danmark fritaget i de andre internationale målinger
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.