Kan man stole på de danske resultater i de store internationale målinger, når Danmark både i Pisa og i læseundersøgelsen Pirls har fritaget dobbelt så mange elever, som det er tilladt?
Den danske Pirls-forsker Simon Skov Fougt er ikke i tvivl om, at andelen af dårligere læsere er markant højere, end det fremgår af både den officielle Pirls- og Pisa-rapport – og det er ikke i den danske folkeskoles interesse, at det ikke er kommet tydeligt frem, mener han.
Også forsker ved DPU og ansvarlig for den danske del af Timss-undersøgelsen Christian Christrup Kjeldsen har sat spørgsmålstegn ved de nyeste Pisa-resulater fra december.
Mindre fritagelse i andre målinger
Men hvordan ser det ud med fritagelsen i de andre store internationale sammenligninger, Danmark deltager i?
Her viser det sig, at Danmark har holdt sig inden for grænserne for, hvor mange der må fritages.
I Timss, der måler 4.-klassernes matematik- og naturfagskundskaber, var fritagelsen faktisk markant lavere end de tilladte 5 procent. I den seneste måling i 2019 lå fritagelsen på kun 3,1 procent – den laveste eksklusionsrate siden 2007.
Dermed fritog Danmark faktisk færrest af alle de nordiske lande i den seneste Timms-undersøgelse.
Også i ICCS 2022, hvor Danmark endnu en gang scorede en topplacering i demokratiforståelse blandt 8. klasseelever, holdt vi os inden for fritagelsesgrænsen, oplyser de danske forskere bag undersøgelsen til Folkeskolen.
Så mange elever har Danmark fritaget i de andre internationale målinger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.