S: Skoler, der inkluderer flere, skal have flere penge

Det er svært at drive folkeskole, hvis der ligger en fri- eller privatskole i nærheden.

Det mener 49 procent af lærerkredsene i Danmarks Lærerforening ifølge en ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen.

De frie grundskoler løber med eleverne fra de ressourcestærke hjem og efterlader folkeskolen med uforholdsmæssigt mange elever med særlige behov, lyder det fra lærere og skoleledere. Det går ud over folkeskolernes økonomi, og de steder i landet, hvor privatskolefrekvensen er særligt høj, skaber det bekymring for selve fundamentet under folkeskolen.

“Jeg tror, at folkeskolen kan rigtig meget, men økonomien i forhold til privatskolerne er ulige, og hvis det fortsætter på den måde, kan vi ikke blive ved med at levere varen”, sagde Karen Kaas, der er skoleleder på Nordstjerneskolen Helsinge forleden til Folkeskolen.

Læs også

Kommunalvalg

Skoleleder: ”Hvis det fortsætter på den måde, kan vi ikke blive ved med at levere varen” 

I Socialdemokratiet har de øje på udfordringen, fortæller partiets børne- og skoleordfører Sara Emil Baaring, der også er næstformand i Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

”Vi er fuldt opmærksomme på, at mange kommuner oplever et økonomisk pres, når elevgrundlaget flytter fra folkeskolen til frie og private grundskoler, samtidig med at folkeskolen står tilbage med en tungere inklusionsopgave,” siger hun.

“Skoler, der fravælger inklusionen, skal ikke stilles bedre”

Det økonomiske pres på folkeskolerne er regeringen allerede i gang med at løse med de midler, der er afsat i forbindelse med regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen, mener hun, men fortæller, at Socialdemokratiet også sigter efter en ny måde at sikre, at de frie grundskoler tager del i opgaven med at inkludere elever med særlige behov.

”Vi mener, at der er behov for at se nærmere på den socioøkonomiske tildeling til både folkeskoler og frie grundskoler. Hvis nogle frie og private skoler løfter en reel inklusionsopgave, skal det naturligvis afspejles i deres tildeling. Omvendt skal skoler, der fravælger inklusionen, ikke stilles økonomisk bedre end folkeskolen, som i dag bærer langt størstedelen af opgaven,” siger skoleordføreren.

I hendes egen hjemkommune Assens ser hun eksempler på folkeskoler, der har 42.000 kroner per elev at drive skole for, hvilket er et godt stykke under det, som private grundskoler driver skoler for, fortæller hun.

Friskolelærere: “En forfærdelig vej at gå”

Sara Emil Baaring understreger, at Socialdemokratiet ikke forestiller sig, at der skal flere penge til de frie grundskoler, men at der i stedet vil være tale om en omfordeling.

”Folkeskolen er en grundsten i vores velfærdssamfund, og det er derfor også her, vi ønsker at bruge de største ressourcer. Vi skal have én stærk skole for alle børn,” siger hun.

Den besked vækker ikke begejstring hos Frie Skolers Lærerforenings formand Morten Secher.

”Det er en pudsig ting at blande politik omkring, hvor mange midler, der bliver tildelt de forskellige skoler, sammen med inklusion. Jeg synes, at det er uværdigt for de inklusionselever, som i forvejen er på de frie grundskoler. De frie skoler drives jo ikke med store overskud. Pengene går jo direkte til børnene,” siger Morten Secher og tilføjer,

”At andre børn skal til at betale for inklusionsopgaven, ville være en forfærdelig vej at gå, og det synes jeg ikke normalt er socialdemokratisk politik.”

Frie skoler: Vi inkluderer også

Formanden anfægter desuden, at de frie grundskoler ikke løfter deres del af inklusionsopgaven.

”Frie grundskoler har fire gange så mange inklusionselever i vores almene klasser, end man har i folkeskolen, så det er en opgave, vi allerede påtager os i dag,” siger formanden, og henviser til undervisningsministeriets opgørelse over elever i almenklasser, der modtager mere end ni timers støtte om ugen i.

På papiret løfter de frie grundskoler altså en større del af inklusionsopgaven end folkeskolerne, og det så formanden for de frie skolers lærerforening gerne afspejlet i tilskuddene.

”Jeg synes jo, at det er voldsomt vigtigt, at de elever, der har udfordringerne, også har ressourcerne med sig,” siger han.

DLF: Vi skal ikke belønne dem, der ikke tager ansvar

Hos Danmarks Lærerforening hilser næstformand Niels Jørgen Jensen de socialdemokratiske tanker velkommen.

”Vi vil ikke betvivle, at der er nogle privatskoler, der løfter en reel inklusionsopgave, men vi tænker også, at der er andre, der gør det modsatte. Så vi synes, det er godt, at regeringen har en opmærksomhed på, at vi ikke skal belønne de privatskoler, der ikke tager deres del af ansvaret,” lyder det fra Niels Jørgen Jensen.

”Vi synes, at det er en god idé at se på tildelingen for både folkeskoler og privatskoler, så de i højere grad tager højde for de socioøkonomiske forhold skolerne står i,” tilføjer han.

Niels Jørgen Jensen peger på, at tallene for, hvor mange elever, der modtager specialundervisning i almenklasser, ikke nødvendigvis siger noget om antallet af elever med særlige behov. For hvor frie grundskoler kan søge penge fra en fælles pulje, hvis de har et barn, med behov for specialundervisning, skal skoleledere i folkeskolen ofte finde pengene i skolens eget budget, forklarer han.

”Det tror jeg har en ret stor betydning for den forskel, man kan se i tallene,” siger Niels Jørgen Jensen, der mener, at en ny tildelingsmodel er vigtig, hvis man skal dæmme op for forældrenes flugt fra folkeskolen.

”Hver femte barn går i dag i privatskole, og vi mener, at det i høj grad skyldes folkeskolens udfordringer med fejlslagen inklusion og en usikker økonomi. Hvis privatskolernes økonomi stikker af fra folkeskolens, så vil de her problemer kun bliver større, og så vil der værre flere forældre, der får øje på, at de kan sende deres børn i privatskole. Og det har vi ikke behov for”, siger han.

S: Sådan modvirker vi gradvis privatisering

En opgørelse over hvor stor en andel af danske børn, der går i frie grundskoler, viser, at tendensen til at vælge frie grundskoler fremfor folkeskolen er steget løbende siden 2009.

Svaret på den udfordring går først og fremmest igennem et løft af folkeskolens kvalitet, mener Sara Emil Baaring.

”Vi styrker folkeskolen gennem investeringer i kvalitet, ro og orden og et markant fagligt løft. Det er den vej, vi modvirker en gradvis privatisering: ved at gøre folkeskolen til det naturlige førstevalg for langt de fleste familier,” siger hun, men:

”Vi er også klar til at se på finansieringen og tildelingsmodellerne, herunder en mere målrettet socioøkonomisk fordeling, så de skoler – uanset sektor – der løfter de tungeste opgaver, får de ressourcer, der skal til”.

På folkeskoleområdet vil Sara Emil Baaring blandt andet forsøge at få flere kommuner til at lave tildelingsmodeller, der tager højde for socioøkonomi. Det vil hun gøre igennem dialog med KL’s Børne- og undervisningsudvalg og de socialdemokratiske medlemmer ude i landets byrådssale, fortæller hun.

Kommunernes forening KL har ikke ønsket at kommentere på ordførerens udmelding.

“Det skal ikke være for let at skille sig af med elever”

Regeringen er i gang med et arbejde for at få friskolerne til at tage større del i inklusionsopgaven:

”Regeringen har netop meldt ud, at vi vil styrke elever og forældres rettigheder i forbindelse med udskrivning fra frie og private grundskoler. Det skal ikke være for let at skille sig af med elever, man ikke kan rumme. Forældrene skal have langt bedre retssikkerhed, når en skole overvejer at udskrive et barn,” siger Sara Emil Baaring.

Samtidig foreslår regeringen yderligere ændringer i ordensbekendtgørelsen for folkeskoler, så det bliver lettere for folkeskoleledere at bortvise elever, der udviser grænseoverskridende adfærd, påpeger hun og afslutter med at understrege vigtigheden af en stærk folkeskole.

”Det er vigtigt for os at sikre en stærk folkeskole i hele landet, fordi folkeskolen er det fælles fundament for vores børn, unge og for sammenhængskraften i Danmark”.