Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Lærerstuderende

Rekordmange nye lærerstuderende melder sig ind i DLF

Ansættelsen af 'studieorganizere' har gjort en kæmpe forskel i Lærerstuderendes Landskreds.

Gruppe af lærerstuderende samlet foran banner med Danmarks Lærerforenings logo

Over 1000 helt nye lærerstuderende har allerede meldt sig ind i Lærerstuderendes Landskreds', hvis delegerede her er samlet ved Lærerforeningens kongres på hotel Nyborg Strand.

Foto: Villads Kirk Thomsen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
1 kommentar
11. september 2025, kl. 14:19
1 kommentar

74 procent af de nye lærerstuderende, som Lærerstuderendes Landskreds (LL) har besøgt på 10 læreruddannelser, har her kort efter studiestart meldt sig ind i Danmarks Lærerforening via LL.

Næstforperson Karoline Kruse Dolmer er meget stolt af tallet, som hun vurderer er højere end nogensinde.

”Vi har mødt mange flere lærerstuderende, og vi har meldt mange flere ind,” siger hun.

For et år siden afsatte Lærerforeningen 1,7 millioner kroner til at ansatte studentermedhjælpere i såkaldte studieorganizer-stillinger, og det er den indsats, som nu lønner sig. Foruden de frivillige kræfter har otte ansatte studieorganisere betydet, at LL kan besøge alle de nystartede hold på landets læreruddannelsescampus'er.

”På den travleste uge besøgte vi Carlsberg, Hillerød, Silkeborg, Haderslev, Nyelandsvej, Aarhus, Holstebro, Jelling, Odense og Roskilde,” remser Karoline Kruse Dolmer op. ”Af alle dem, vi har mødt, er 74 procent nu meldt ind, og det er mildt sagt flere, end vi plejer”.

I alt er der 1962 studerende optaget på de 10 læreruddannelsessteder, LL ind til nu har besøgt. Lærerstuderendes Landskreds har mødt 1456 af dem på deres møder på skolerne. Og 1072 har allerede meldt sig ind i DLF. Det koster 59 kroner om måneden at være medlem af Lærerstuderendes Landskreds, som er en kreds i Danmarks Lærerforening.

Kender ikke fagforeningen

Karoline Kruse Dolmer fortæller, at når Lærerstuderendes Landskreds spørger de nye studerende om, hvor mange, der kender til Danmarks Lærerforening, er det ikke ret mange.

”Oftest er der kun tre-fire, der rækker hånden op,” siger hun og fortæller, at mange blandt andet spørger, hvad DLF kan, som Det Faglige Hus ikke kan. ”Det er altså ikke bare deres første møde med Lærerstuderendes Landskreds, men også med deres kommende fagforening.”

På Danmarks Lærerforenings kongres i Nyborg i denne uge fik de lærerstuderende stor ros for deres indsats.

”Vi skal intensivere og understøtte LL’s fantastiske store arbejde. Det er helt vildt godt, det de går og laver med at få unge ind i fagbevægelsen, før de starter på arbejdsmarkedet,” sagde Thomas Raa Olsen fra Djursland Lærerforening.

Også formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen roste de lærerstuderendes indsats.

”Det er bare en kæmpestor succes. Det er fedt, når noget vi har sat i gang faktisk lykkes, og vi kan se resultaterne af det. Jeg kan godt forstå stoltheden, det er der bestemt grund til”.

Læs også

Featured image for Studerende ansættes til at dele budskab om Lærerstuderendes Landskreds

Studerende ansættes til at dele budskab om Lærerstuderendes Landskreds

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rekordmange nye lærerstuderende melder sig ind i DLF

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS