Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Studerende ansættes til at dele budskab om Lærerstuderendes Landskreds

For få af de lærerstuderende har meldt sig ind i Danmarks Lærerforening, mener foreningens hovedstyrelse, som har afsat et millionbeløb til at ansætte 6 lærerstuderende som studieorganizere.

Foto: Ugur Karakoc
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
3. oktober 2024, kl. 19:30
Start debatten

Flere lærerstuderende skal være medlem af Lærerstuderendes Landskreds, fordi det sikrer en god overgang til Danmarks Lærerforening og folkeskolen.

Sådan lyder det fra DLF’s hovedstyrelse, der har besluttet at afsætte 1,7 millioner kroner til at ansatte seks studentermedhjælpere i såkaldte studieorganizer-stillinger.

Siden vinteren 2021 har antallet af medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds været faldende.

”Det betyder, at alt for mange lærerstuderende får alt for få erfaringer med faglig organisering i LL/DLF. Det kan have store langsigtede konsekvenser, hvis vi ikke får skabt faglig tradition og loyale medlemmer tidligt blandt de nye generationer af lærere”, lyder et af argumenterne for at afsætte pengene.

Mere tid til frivillige

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen er meget glad for udmeldingen.

”Det er noget, vi har arbejdet på i lang tid. Det vil frigive tid og kræfter hos de frivillige i LL, som med den nye læreruddannelse har fået mere undervisning, praktik og mødepligt til det hele. De frivillige kan så fokusere på det, som er hovedopgaven: Nemlig at være i kontakt med de studerende, lave fede faglige aktiviteter og være talerør for de studerende”, siger Anneline Larsen.

”Vi ved, at jo tidligere man får erfaring med at være en del af en fagforening, jo større sandsynlighed er der for, at man også er med på den lange bane. Der er mange unge, der er i tvivl om, hvad en fagforening er. Nogle ender med at stå med håret i postkassen, når de kommer ud i en ærgerligt situation, fordi de ikke ved, at der er et fællesskab, som er til for at skabe tryghed om dem og skabe den bedste studietid på læreruddannelsen”.

De seks studieorganizere skal ansættes rundt om i landet. De skal uddannes til opgaven, forberede besøg på uddannelsessteder, være fysisk til stede og være opsøgende via telefon. Målet er, at indsatsen begynder i januar 2025 og fortsætter et år. To gange om året vil hovedstyrelsen få en status på indsatsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Studerende ansættes til at dele budskab om Lærerstuderendes Landskreds

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS