Regeringen lyttede til lærerne – men løste ikke skolens største udfordringer

”Så færre villabørn og flere blokbørn, er det sådan?”

Landets nye undervisningsminister var ikke bleg for at se skolens virkelighed i øjnene. På sit første skolebesøg tilbage i 2023 lagde Mattias Tesfaye vejen forbi en folkeskole, der oplever elevflugt. 

Skolen har plads til fire spor, men ved skolestart var der kun nok elever til to børnehaveklasser. Forældrene i villakvarteret omkring skolen vælger i stigende grad en anden folkeskole og en privatskole ikke langt derfra. Vi skal ikke reddes, men vi har brug for flere ressourcer for at kunne løfte inklusionen, lød budskabet fra skolen. 

Dermed fik den nye socialdemokratiske minister selvsyn i forhold til nogle af folkeskolens grundlæggende udfordringer. Eleverne siver langsomt, mens ønsket om en folkeskole, hvor elever mødes på tværs af samfundslag, i stigende grad bliver et særsyn.

Læs også

“Der er nogle skoler, hvor det begynder at blive svært – og jeres er en af dem”

Folkeskolen har bedt fire eksperter inden for hver deres felt om at kigge tilbage på de seneste 3½ år med Mattias Tesfaye som spydspids for regeringens skolepolitik: skolehistoriker og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith, politisk kommentator Hans Engell, folkeskolelærer og debattør Mette Frederiksen og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

De fire er enige: På trods af at SVM-regeringen har haft flertal, har den ikke fået gjort ret meget ved de grundlæggende problemer, Mattias Tesfaye mødte på sit første skolebesøg. Alligevel tøver de ikke med at sige, at han har været en god minister for skolen, og at det er blevet nemmere at være lærer på hans vagt.

Far til folkeskolebørn

”Vi har set en periode, hvor der er blevet ført, hvad jeg vil kalde for hverdagsskolepolitik. Man reparerer løbende på nogle af de problematikker, lærerne melder ind om,” lyder vurderingen fra skolehistoriker Ning de Coninck-Smith, når hun ser ned over listen af aftaler og udmeldinger i Mattias Tesfayes ministerperiode. 

”Det er bemærkelsesværdigt, at Danmarks Lærerforening er kommet så stærkt igen som lobbyist. Og så er det nok også den første undervisningsminister, som meget aktivt har italesat sig som far til børn i folkeskolen for at understrege, at han taler om skolens virkelige problemer, som han oplever dem med sine børn. Det gælder også i forhold til børneopdragelse,” siger hun med henvisning til Tesfayes selvopfundne begreb pissedårlig opdragelse (DPO). 

Ifølge skoleforskeren er det længere henne i uddannelsessystemet, at SVM-regeringen har sat sine fingeraftryk: 

”Deres universitetsreform har ændret rigtig meget. Opfindelsen af EPX (en erhvervs- og professionsrettet gymnasieretning fra 2030, redaktionen) og nedlæggelsen af 10. klasse er også store beslutninger. Men det er nok mest noget, der fylder for os nørder og ikke offentligheden, der læser Ekstra Bladet.”

Ning de Coninck-Smith har svært ved at se, at skolepolitikken har været ”specielt socialdemokratisk”. For Mattias Tesfaye har ikke talt ret meget om den stigende konkurrence fra privatskolerne, den mindre blandede elevsammensætning eller om indsatser til at løfte den stigende andel elever med anden etnisk baggrund, peger skolehistorikeren på.

”Det er emner, man slet ikke har rørt ved. Når 12-13 procent af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk, er det påfaldende, at man ikke indfører ret til at få modersmålsundervisning, når alle undersøgelser viser, at modersmål er så vigtigt for børns udvikling og læring.” 

Det samme gælder konkurrencen med privatskolerne om eleverne.

”Det fylder forbløffende lidt, men det er nok, fordi det er en kamp, man ikke kan vinde,” siger Ning de Coninck-Smith.

Har værnet om lærerne

Lærer Mette Frederiksen, der underviser på Syvstjerneskolen i Værløse, oplever heller ikke, at Mattias Tesfaye har ført typisk socialdemokratisk skolepolitik. 

”Hvis jeg skal finde en rød tråd, har den været at værne om lærerrollen og skolens opgave. Og også at gå imod nogle tendenser i samfundet af hensyn til skolen,” siger hun.  

Den kendte lærerstemme kalder Mattias Tesfaye for en minister, der har talt lærernes sprog. Faktisk i en sådan grad, at hun oplever, at folkeskolens politiske udfordringer på nogle områder er flyttet ud af Christiansborg. 

”Der er blevet så meget forståelse for folkeskolen på Christiansborg, at nogle af skolens største udfordringer i dag kan adresseres til kommunerne, mens de for ti år siden kom fra Christiansborg,” siger Mette Frederiksen.

Læs også

Valg 2026

Lærer: Det her Tesfaye-aftryk gør en stor forskel i min hverdag

For listen over gode aftaler for skolen er lang de seneste år, mener Mette Frederiksen og remser i flæng den skrottede uddannelsesparathedsvurdering, mobilforbud, penge til flere bøger og faglokaler samt mere fokus på praksisfaglighed. 

Grænser for børns adfærd

Men når hun skal pege på det absolut vigtigste, er det ikke ny lovgivning. Det er Mattias Tesfayes opgør med det, der af mange bliver kaldt ”det moderne børnesyn” om, at ”børn gør det, så godt de kan”. Et børnesyn, flere kommuner har implementeret de seneste år. 

”Børnesynet – og det, man kan kalde for moderne børneopdragelse – er noget af det, der gør det allersværest at være lærer for tiden. Derfor betyder det ustyrlig meget, at der er et sprog fra Christiansborg for, hvordan hverdagen på en skole bør være, og hvilken myndighed vi har. Det gør en stor forskel for mig og de lærere, jeg kender. Når man får en slags myndighed fra det politiske lag, så tillader man sig i højere grad at påtage sig den myndighed. Lige pludselig tør vi faktisk godt sige, at vi ikke accepterer al slags adfærd. Det hører jeg meget mere italesat over for forældre i dag end for bare et år siden,” siger Mette Frederiksen.

Den klare linje fra ministeren har ikke kun gjort en forskel i forhold til kommunikationen med forældrene, den har også givet lærerne og skolen et rygstød i samtalerne med de kommunale forvaltninger, oplever hun: ”Man står bare lidt stærkere i en diskussion om det her med sin forvaltning.”

Til gengæld ærgrer det Mette Frederiksen, at regeringen ikke har gjort nok i forhold til det, hun mener er skolens anden store udfordring: inklusionen. 

”Mattias Tesfaye udtalte på et tidspunkt, at han oplever, at det går godt med inklusionen. Det mener jeg var helt forfejlet. Og det er en kæmpe fadæse, at man flere steder vil have flere elever tilbage i almenklasserne, hvis ikke der samtidig følger penge med,” siger hun.

Ønsket om flere penge til folkeskolen har været et gennemgående spørgsmål til ministeren, og hver gang har Mattias Tesfaye peget på, at der bliver brugt flere penge per elev end nogensinde før. Men i december fik tonen pludselig en anden lyd. 

Dyrt og uigennemtænkt skoleudspil

Kulminationen på kursskiftet kom en iskold februaraften, hvor statsministeren bragede igennem mediefladerne med løftet om fem milliarder ekstra om året til folkeskolen, hvis Socialdemokratiet genvinder magten. En økonomisk indsprøjtning af hidtil uset størrelse og til et for mange overraskende formål: små klasser med 14 elever.

Et udspil, som lærer Mette Frederiksen slet ikke kan forstå, hvor kommer fra.

”Vi er lidt tilbage i en meget kedelig socialdemokratisk måde at føre uddannelsespolitik på, som vi jo genkender med rædslen fra 2014 med detailstyring, 45-minutters bevægelse, og hvad ved jeg. Det er et skridt tilbage – eller måske nærmere ti skridt tilbage,” siger hun.

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh, der sidder med i Skoleøkonomisk Forum, som Danmarks Lærerforening står bag, er enig.

”Jeg havde slet ikke forestillet mig et så stort beløb, og at de skal bruges på et klasseloft, der er så lavt. Og at man samtidig ikke vil tale om, hvordan det skal finansieres,” siger han.

Per Nikolaj Bukh roser ellers Mattias Tesfaye for at være en minister, der ikke har været bange for at sætte dagsorden og for at stå bag politiske aftaler, der har ”fremstået gennemtænkte med god inddragelse af parterne”. 

”Det virker uigennemtænkt og afspejler måske, at man ikke har turdet inddrage ret mange af frygt for læk til pressen. Hvis man vil have mest for pengene, mener jeg, at man skal lade skolerne selv bestemme over dem,” siger han og peger på, at det som hovedregel koster en million kroner, hver gang en skole er nødsaget til at oprette en ekstra klasse. ”Det er derfor, det bliver så dyrt.” 

Modsat lærer Mette Frederiksen mener han til gengæld, at Mattias Tesfayes bedste aftale er afskaffelsen af nitimersreglen, der skal gøre det lettere hurtigt at igangsætte støtteindsatser og indføre mere systematisk opfølgning, som skal styrke inklusionen. 

”Det regner jeg med vil gøre en reel forskel,” siger han. 

En kamp om røde stemmer

Spørger man mangeårig politisk kommentator Hans Engell, skal det socialdemokratiske udspil formentlig ses som et forsøg på at kapre vælgere fra SF.

”Udspillet ligner noget, som mere er tænkt som oplæg til debatterne i valgkampen, end noget, der er tænkt færdigt. Jeg tror ikke, at statsministeren et øjeblik tror, at det her forslag i sig selv er nok til at genvinde magten. Men Socialdemokratiet og SF slås med hinanden om en meget stor vælgergruppe, og her kan forslaget gøre en forskel,” siger han.

Og så er udspillet ifølge Hans Engell også udtryk for, at Mette Frederiksen går mere op i folkeskolen end de fleste af hendes forgængere i Statsministeriet. ”Det er også derfor, hun har talt om folkeskolen i både nytårstaler og åbningen af Folketinget,” siger han.

Foreløbig er udspillet blevet taget positivt imod af de røde partier, mens højrefløjen har vendt tommelfingeren nedad. Så hvor meget kan man forvente, at Socialdemokratiet vil kæmpe for at komme i mål med udspillet, hvis de får lov til at beholde nøglerne til Statsministeriet? 

”Jeg tror, at Mette Frederiksen vil gøre, hvad hun kan for at holde fast, og hvis det bliver en rød regering, tror jeg godt, at hun vil kunne få det igennem. Men måske ikke i præcis den form, det har nu,” siger Hans Engell.