Lærer: Det her Tesfaye-aftryk gør en stor forskel i min hverdag

”Han har turde sige upopulære ting. Det har været dejligt befriende, og det fortjener han meget stor anerkendelse for.”

Sådan siger lærer Mette Frederiksen, der arbejder på Syvstjerneskolen i Værløse, om Mattias Tesfayes (S) periode 3½ år i spidsen for folkeskolen,

Folkeskolen har bedt fire personer med kendskab til folkeskolen kigge tilbage på SVM-regeringens aftryk på skolen, og hvad det giver af perspektiver for den nuværende valgkamp.

Deres svar kan læses i næste udgave af Folkeskolens trykte magasin, der udkommer i næste uge. Men på forhånd kan du læse en del af den kendte lærerdebattørs analyse af, hvordan hun oplever aftrykkene fra den afgående regering.

Hun slår først og fremmest fast, at hun ikke oplever, at Mattias Tesfaye har ført typisk socialdemokratisk skolepolitik.

”Hvis jeg skal finde en rød tråd, har den været at værne om lærerrollen og skolens opgave. Og også at gå imod nogle tendenser i samfundet af hensyn til skolen,” siger hun.  

Tesfaye er blevet misforstået

Mange har kritiseret Mattias Tesfaye for at have opfundet begrebet PDO – (pissedårlig opdragelse, red.) for at være provokerende og upassende. Men ifølge Mette Frederiksen er ministerens ordvalg blevet misforstået.

Hun mener, at undervisningsministeren har ladet sig inspireret af rektor på UC Syd Alexander von Ottingen, der står bag begrebet 'pissedårlig undervisning'.

”Så når han bruger det ord, tolker jeg det som, at det afslører, at han følger med i den pædagogiske debat. Så kan man selvfølgelig diskutere, om det er smart at bruge et lidt ironisk begreb,” siger hun og peger på bogserien, der blandt andet indeholder bøger som 'Pissedårlig ledelse', 'Pissedårlig inklusion' og senest 'Pissedårlig trivsel'.

Vi tåler for meget adfærd

For Mette Frederiksen er ministerens udmeldinger om opdragelse og modstand mod det, der bliver kaldt for ’det nye børnesyn’, noget, der har gjort en stor forskel.

”Normerne for adfærd har flyttet sig. Der er kommet en ekstrem grad af individualisering og fokus på sig selv. Her taler vi slet ikke kun hos børn med diagnoser. I dag er vi lærere nødt til at kunne tåle utrolig meget slags elevadfærd, som spænder ben for vores mulighed for at undervise,” siger hun og tilføjer:

"Det gør en stor forskel for mig og de lærere, jeg kender, at der en myndighed, som så tydeligt siger, at vi ikke skal acceptere al slags adfærd."

Brug for at kunne lave skoletræning

Den kendte lærerstemme ærgrer sig til gengæld over, at hun ikke oplever, at der er gjort noget afgørende for at løse skolens inklusionsudfordringer, som hun ellers ser som et af folkeskolens største problemer.

Selv har hun et bud på, hvad der skal til for, at lærerne vil få mulighed for at lykkes med at inkludere flere elever.

”Vi har brug for at kunne lave det, man kan kalde for skoletræning. Det er muligheden for at tage nogle elever ud i små grupper for at arbejde med, hvad det betyder at gå i skole, hvordan lærer du at håndtere din vrede, og hvordan lærer du at håndtere, at du har fysisk uro,” siger hun.

For at det vil kunne lade sig gøre, kræver det, at der er to lærere i klasserne. Og optimalt set også ekstra lokaler, fortæller hun.

”Vi skulle kunne træne det i et andet lokale og så gå ind igen i den almene klasse, så vi simpelthen kan følge et slags skoletrænings- eller specialpædagogisk spor sideløbende med den almene undervisning. Ellers kan vi ikke løse opgaven,” siger hun.

Politisk comeback til gavn for skolen

En uge inde i valgkampen har partierne nærmest stået i kø for at byde ind med politiske udspil om markant flere penge til folkeskolen. Det glæder i høj grad Mette Frederiksen.

"Men jeg frygter, at partierne vil bedrive ’detalje-politik’. Der bliver talt om eftersidninger, ture ud af huset, klassens time, madordning, personalemøder med konkret defineret indhold, lejrskole, ansættelse af kunstner, kortlægning af æresrelateret social kontrol og en lang række andre ting. Men folkeskolens altoverskyggende problem er inklusionen, og det er den opgave, vi har brug for økonomi til at løfte. Den konkrete løsning skal defineres ude på den enkelte skole og ikke fra et skrivebord på Christiansborg,” siger hun.

Udsigten til en økonomisk indsprøjtning er ikke det eneste, hun glæder sig over.

Hun forventer også, at valgkampens comeback til Merete Riisager (LA) og Jacob Mark (SF) bliver vigtig for folkeskolen.

”Det betyder rigtig meget, at de vender tilbage. Sammen med Mattias Tesfaye er det tre, der taler pædagogikkens og de fagprofessionelles sprog. Jeg oplever, at de tre på hver sin måde værner om skolen som en vigtig institution, der også har en fortid og en pædagogisk tradition."