Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Skolepolitik

Tidslinje: SVM-regeringens aftryk på skolen

Collage med Mattias Tesfaye, Mette Frederiksen, Christina Egelund og børn i forskellige skolesituationer.
Foto: Foto: Emil Jakobsen, Jens Dresling/Ritzau Scanpix, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Adobe Stock

Efter tre og et halvt år med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i regering er der udskrevet valg. Få et overblik over deres væsentligste skolepolitiske tiltag.

9. marts 2026, kl. 04:30
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
Foto: Foto: Emil Jakobsen, Jens Dresling/Ritzau Scanpix, Adobe Stock
Foto: Foto: Emil Jakobsen, Jens Dresling/Ritzau Scanpix, Adobe Stock

December 2022
Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) udnævnes til børne- og undervisningsminister. Han er tidligere murer og fortaler for mere praktisk undervisning i skolen.

April 2023
Lærernes nye minister lander sin første skoleaftale, der afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen (UPV). Elever kan ikke længere få prædikatet ikke-uddannelsesparat.

Aflivningen af UPV’en har været længe undervejs. Faktisk var den udskældte vurdering allerede en del af det forståelsespapir, som den nu forhenværende S-regering havde indgået med sine røde støttepartier. 

Oktober 2023
Statsminister Mette Frederiksen (S) bruger sin åbningstale i Folketinget til at tale om, at lærerne skal have deres autoritet igen. Hun lover også at fjerne ni ud af ti af de forhadte læringsmål.

November 2023
Regeringen nedsætter en trivselskommission, som skal komme med svar på den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

December 2023
SVM-regeringens første finanslov kommer med nye penge til folkeskolen. Med pengene følger et krav om, at skolerne skal gøre mere for at løfte de ti procent svageste elever i dansk og matematik. Folkeskolen får en halv milliard ekstra fra 2028.

Foto: Adobe Stock, Emil Jakobsen, Tor Birk Trads, Jonas Pryner Andersen/Politiken/Ritzau Scanpix Uddannelses- og Forskningsministeriet, Adobe Stock
Foto: Adobe Stock, Emil Jakobsen, Tor Birk Trads, Jonas Pryner Andersen/Politiken/Ritzau Scanpix Uddannelses- og Forskningsministeriet, Adobe Stock

Marts 2024
Den største politiske skoleaftale siden folkeskolereformen, Folkeskolens Kvalitetsprogram, indgåes på Christiansborg. Aftalen indeholder blandt andet penge til nye bøger og slidte faglokaler, færre obligatoriske afgangsprøver og en juniormesterlæreordning for skoletrætte elever.
Politikerne introducerer også "skolens timebank", så skolelederne kan forkorte skoledagen og rykke rundt på skolens ressourcer. Der sættes også gang i arbejdet med nye fagplaner til alle skolens fag.

September 2024
Mattias Tesfaye skærper skoleledernes mulighed for at hjemsende elever, der bryder ordensreglerne. Fremover kan en elev blive hjemsendt mere end to gange på et år. Skolelederne får også lettere ved at komme af med voldelige elever.

December 2024
Undervisningsministeren nedsætter en ekspertgruppe, der i 2026 skal komme med anbefalinger til forbedringer af afgangsprøvernes ­”rammer, indhold og udformning”. Gruppen skal også pege på, om prøvetrykket bør justeres på længere sigt.

December 2024
I årets finanslov bliver der afsat 854 millioner til et treårigt forsøg med skolemad. På samme finanslov tager regeringen 20 procent af budgettet til Center for Undervisningsmidler (CFU), der står for udlån af undervisningsmidler til landets skoler og for udmøntningen af regeringens såkaldte boggave.

Januar 2025
Der er ikke kun brug for militæroprustning. Vi skal også have en åndelig oprustning – og den skal foregå i folkeskolen, indleder undervisningsministeren det nye år med at sige til landets kommuner i sin tale på KL’s årlige børn og unge-topmøde. ”Skoler og daginstitutioner er vaccine mod dumhed og skinger populisme," siger Mattias Tesfaye.

Februar 2025
Alle landets elever skal gå på gymnasiet efter folkeskolen, mener regeringen og opretter epx, et erhvervs- og professionsrettet gymnasium, som skal erstatte hf.

Aftalen afskaffer den kommunale 10. klasse. Fra 2030 foregår det 10. skoleår på landets efterskoler.

Marts 2025
Forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M) præsenterer en uddannelsesreform:

Læreruddannelsen forkortes med en måned, man skal kunne læse til lærer på deltid, meritlæreruddannelsen bliver gratis i 2030.

To nye gratis masteruddannelser for lærere oprettes: pædagogisk-psykologisk rådgivning samt undervisning og skoleudvikling.

Foto: Villads Kirk Thomsen, Adobe Stock, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Foto: Villads Kirk Thomsen, Adobe Stock, Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

August 2025
Som start på det nye skoleår introducerer Mattias Tesfaye et nyt begreb PDO – pissedårlig opdragelse. Betegnelsen får stor opmærksomhed og bliver kritiseret fra flere sider, og debatten om børnesyn bliver et af de helt store emner på skoleområdet.

September 2025
Børnesynet "alle børn gør det så godt, de kan" fungerer ikke i skolens virkelighed, slår Mattias Tesfaye fast, da han måneden efter holder tale på Danmarks Lærerforenings kongres. ”Den moderne måde at opdrage børn på, hvor børnene sidder for bordenden og beslutter, hvor familien skal på ferie, udfordrer folkeskolen,” siger ministeren.

Mobiltelefonerne skal ud af skolen, er ambitionen i en ny aftale senere samme måned. Alle landets skolebestyrelser skal fastsætte en lokal politik, der gør skolerne mobilfrie. Skolerne skal også fremover blokere hjemmesider uden undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

Oktober 2025
Mette Frederiksen vælger igen at bruge sin åbningstale af Folketinget til at tale om, at der skal være mere respekt for lærerne, at forældrene skal tage et større ansvar for opdragelsen af deres børn, og at folkeskolens største udfordring er uro. I et større interview med Folkeskolen udfolder statsministeren sine pointer.

November 2025
Mattias Tesfaye sender et lovudkast, der skal forbedre lærernes retssikkerhed i situationer, hvor de ser sig nødsaget til at gribe fysisk ind over for en elev, i høring.

Undervisningsministeren vil også give skolerne mulighed for helt at udskrive voldelige udskolingselever i en periode og øge antallet af dage, som en elev kan være hjemsendt, fra 10 til 15 skoledage på et år.

Regeringen vil have en ny karakterskala og foreslår at udskifte 7-tallet med 6 og 8, at droppe den udskældte minuskarakter -3 og at tilføje muligheden for at få 12*.

Ingen af delene blev til politiske aftaler.

December 2025
Efter gang på gang at have påpeget at der aldrig er givet flere penge pr. elev i folkeskolen, lyder der pludselig under et samråd helt nye toner fra undervisningsministeren. Her siger Mattias Tesfaye, at han ikke mener, at folkeskolen ikke har fået del i velstandsstigningen over årene, og at ”det frustrerer mig da ad helvedes til”, siger han.

De pædagogiske læringscentre (PLC) skal nu igen hedde skolebiblioteker.

I finansloven er der afsat et lille millionbeløb til indsatser mod langvarigt bekymrende skolefravær, som blandt andet skal bruges til at oprette et videnscenter for ufrivilligt skolefravær.

Danmarks Evalueringsinstitut lukkes.

Januar 2026
Det skal være slut med, at specialundervisning kræver et støttebehov på mindst ni timer om ugen, lyder en ny politisk aftale. Kravet om en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) forsvinder.

Februar 2026 
Mette Frederiksen lancerer et socialdemokratisk valgudspil om den største pengeindsprøjtning til folkeskolen i mange år ved at indføre helt små klasser på 14 elever i indskolingen. Ved præsentationen vil statsministeren ikke fortælle om finansieringen bag.

Start debatten

Mere om Valg 2026

  • Portræt af Rasmus Prehn
    Seneste nyt

    Tidligere S-minister: Havde man talt med baglandet, var 'lilleskolen' aldrig blevet lanceret

  • Seneste nyt

    Line holdt telefonen åben i undervisningen: Nu tager hun orlov for at komme i Folketinget

  • Andreas Rasch-Christensen om regeringsgrundlag: ”Jeg blev lidt slukøret”
    Seneste nyt

    Andreas Rasch-Christensen om regeringsgrundlag: ”Jeg blev lidt slukøret”

Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tidslinje: SVM-regeringens aftryk på skolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS