Hvor går du hen, når du er blevet beskyldt for at slå eller forgribe dig på en elev? Hvem taler du med, når din professionelle verden går i stykker?
Susanne Kronberg er en af de psykologer, som Danmarks Lærerforening henviser lærere til. Hun mener, det er vigtigt, at der kommer mere fokus på, hvor alene lærerne står, hvis de bliver anklaget for grænseoverskridende eller kriminel adfærd.
”Det er vigtigt, at vi begynder at tale om det her. For der er flere og flere sager, hvor lærere står fuldstændig udsatte og alene. De ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, når de bliver anklaget for noget, de ikke kan genkende,” siger hun.
Læs også
Mistanken bliver hængende
Flere af de lærere, hun har været i kontakt med, oplever, at det føles som at få revet hele sit eksistensgrundlag væk, når de bliver anklaget for voldelige overgreb eller krænkende adfærd.
”Lærerne bliver sendt væk, før man overhovedet ved, om der er sket noget. Men så er skaden sket. For det føles som at blive sendt hjem, så man kan gå og skamme sig. Lærerne bliver låst i situationen, for de kan ikke søge job eller gøre andet for at komme videre, indtil sagen er afgjort,” siger Susanne Kronberg.
Det er, som om de bliver kendt skyldige, før det modsatte er bevist. Og mistanken bliver hængende, også selv om der senere ikke findes belæg for anklagen.
”Der kan på skoler og blandt forældregrupper og endda i familier stadig leve en forestilling om, at der nok ikke er røg uden ild. Det kan efterlade læreren ikke bare alene, men også udsat og endda skamfuld. Mange begynder at tænke over, om de kunne have gjort noget anderledes,” siger Susanne Kronberg og tilføjer:
”Derfor er det absolut nødvendigt, at vi får sat fokus på beskyttelse og hjælp til de berørte lærere.”
Anklage med store omkostninger
Nogle kommer aldrig tilbage til skolen, selv efter at politiet har lagt en efterforskning ned. Og flere af de, der gør, har behov for, at skolen hjælper med at rense deres rygte, fortæller psykologen.
”Bare at forestille dig at have været lærer i 20 til 30 år, værdsat og stolt af dit arbejde, og så fra den ene dag til den anden blive smidt på porten grundet falske anklager. Det tror jeg, alle kan sætte sig ind i må være både pinefuldt og frustrerende.”
Nogle vælger helt at forlade lærergerningen, fortæller Susanne Kronberg. Det bliver måden, man afslutter sit arbejdsliv på. Også selv om man juridisk er helt renset.
De lærere, som faktisk kommer tilbage, kan ofte ikke være lærere på samme måde som før beskyldningen, oplever psykologen.
”Hvis man senere møder et barn, der minder om det barn, der anklagede én, kan hele kroppen reagere igen. Det er en helt naturlig, sund reaktion, fordi det minder om den trussel mod ens eksistens, der rent faktisk har fundet sted.”
Konsekvensen er, at man begynder at være alt for opmærksom på sig selv:
”Hvordan står jeg? Hvor er jeg i rummet? Hvad gør jeg med mine hænder? Det er enormt anstrengende og gør det svært bare at være naturligt til stede som lærer i klassen.”
En politianmeldelse kan også have store konsekvenser for familielivet:
”I nogle sager bliver læreren hentet af politiet i sit eget hjem foran sine egne børn. I andre skal familien leve i uvished i måneder eller år. Det er jo dybt traumatiserende ikke alene for den anklagede lærer, men også for vedkommendes børn. Der er også eksempler på, at lærerens børn går på samme skole eller naboskolen og hører rygter,” fortæller Susanne Kronberg.
Hvorfor opstår falske anklager?
Som psykolog har Susanne Kronberg brugt en del tid på at prøve at forstå, hvorfor børn kommer med så alvorlige og ubegrundede anklager. Hun er kommet frem til, at der er mange forskellige grunde til, at helt almindelige skoleelever kommer med beskyldninger mod lærere.
”I de sager, hvor jeg har været på sidelinjen, har det vist sig, at eleverne har stået i enten familiære, personlige, sociale eller faglige vanskeligheder. Barnet starter en historie eller beskyldning mod en lærer med en ikke helt sand historie uden at fatte konsekvenserne, men pludselig låses historien på et helt andet og meget mere alvorligt niveau. Og så er det pludselig svært at trække i land, svært at finde en vej ud for barnet. Skaden er sket,” siger Susanne Kronberg og forklarer:
”Jeg siger ikke det her for at retfærdiggøre barnets adfærd, men med den forståelse er en tidlig forebyggende indsats måske mulig.”
En virksom indsats ville desuden være flere tolærerordninger, påpeger Susanne Kronberg:
”Så vil lærerne have et andet vidne, i stedet for at det alene er klassekammerater, der skal vidne, og som måske står i et svært dilemma, hvis man tænker klassedynamikker ind.”
For noget af det sværeste ved at blive anklaget for noget, man ikke kan genkende at have gjort, er følelsen af afmagt, forklarer psykologen.
”Man har ingen chance for at forsvare sig aktivt. Man kan kun vente. Det kan hjælpe, hvis man når frem til at erkende, at det her kan ske for alle. Det hjælper at nå frem til en erkendelse af, at lynet slog ned, og jeg kunne ikke gøre noget.”
Men individets erkendelse fritager ikke systemet for ansvar, understreger Susanne Kronberg.
”Vi er nødt til at passe bedre på de lærere, som vi sender hjem efter en anklage. For konsekvenserne stopper ikke, bare fordi sagen gør.”
Psykolog: Lærere står alene og udsatte med skammen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.