Prisnominerede Liv: Hjælp eleverne med at koble følelser med fagsprog i kristendomskundskab

Når en elev siger ”jeg føler, at teksten handler om håb”, er det et fint startpunkt, men kan ikke være den endelige argumentation, skriver Liv Toldbod Helgesen i sit bachelorprojekt fra Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde. Citatet fra eleven er et eksempel på, hvordan følelsesmæssige udsagn præger vores sprog, især blandt de yngre generationer. Det har rod i en samfundsmæssig tendens med psykologisering, hvor individets indre liv og følelser i stigende grad fylder, skriver Liv Helgesen, der i projektet er optaget af at undersøge, hvad der sker, når en tendens som denne når ind i folkeskolen. Hendes problemformulering lyder:

”Hvordan kan følelsesbaserede begrundelsesformer i kristendomskundskabsundervisningen forstås i lyset af faghæftets rammer, elevernes sproglige praksisser og de didaktiske rammer, undervisningen tilbyder? Og hvilke didaktiske implikationer har dette for arbejdet med elevernes faglige begrebsudvikling, refleksions- og argumentationssprog?”

Følelser som begrundelse i læremidler

Formålet for kristendomskundskab beskriver, at det både er et videns- og et dannelsesfag. Eleverne skal ”tilegne sig viden om religioner og samtidig kvalificere deres personlige stillingtagen,” og kompetencemålene opererer med formuleringer som ”forholde sig til” og ”reflektere over”. Men det bliver ikke præciseret, hvornår en situation fx kalder på følelser, og hvornår den ikke gør, skriver Liv Helgesen.

Hun har analyseret 71 digitale læremidler fra Gyldendal og Alinea, og hun har systematisk identificeret forekomster af ord som ”føler”, ”føle”, ”synes” og ”tror”. Hendes analyse viser, at der er følelsesbaserede formuleringer i begge forlags materialer, ”men med en markant overvægt i Alineas materialer” med 105 forekomster mod 30 i Gyldendals. ”Tror” er det mest udbredte udtryk, efterfulgt af ”føler” og ”synes”. Et eksempel er fra forløbet ”Fristelser!”, hvor eleverne stilles spørgsmålet ”Synes I, at de syv dødssynder er utilgivelige?” De bedes tage stilling uden krav om faglig forankring, heller ikke opfølgende, skriver Liv Helgesen.

På tværs af læremidlerne tegner der sig et mønster: Langt størstedelen af de følelsesbaserede udtryk inviterer til personlige holdninger, gæt eller subjektive vurderinger uden krav om faglig forankring.

Når læremidlerne gentagne gange inviterer eleverne til at ”føle”, ”synes” og ”tro” uden krav

om faglige koblinger, kommer disse formuleringer til at fremstå ”som legitime, og til tider forventede, måder at deltage i undervisningen på,” og læremidlerne risikerer dermed at opmuntre til følelsesbaserede svarformer på bekostning af fagligt funderede argumenter, mener Liv Helgesen.

Jeg føler – jeg mener

For at forstå, hvordan elever selv forholder sig til følelsesbaserede begrundelser, gennemførte Liv Helgesen en spørgeskemaundersøgelse med 91 elever fordelt på 7.-, 8.- og 9. klassetrin på fem skoler. Skemaet indeholdt en række udsagn, som eleverne skulle tage stilling til på en fempunktsskala. Besvarelserne viser, at eleverne er bevidste om, hvad der kendetegner et godt argument. De er enige i, at ”argumenter bør være mere end følelser,” at ”det er vigtigt at kunne forklare hvorfor noget er rigtigt,” og at ”en god begrundelse er noget, andre kan forstå og tage stilling til.”

Selvom der er bevidsthed om argumentation, ses der en interessant ændring i elevernes selvrapporterede praksis, skriver Liv Helgesen. 71,4 procent af eleverne svarer, at de bruger ”jeg føler,” når de er usikre, og derudover angiver 88 procent, at ”jeg føler” betyder det samme som ”jeg mener.”

På tværs af klassetrin viser undersøgelsen, at jo højere klassetrin, jo højere enighed er der om udsagn som ”Argumenter bør være mere end følelser” og ”Man bør kunne forklare, hvorfor noget er rigtigt”. Men elevernes besvarelser viser samtidig, at de kun i begrænset omfang oplever eksplicit undervisning i, hvad der kendetegner en god begrundelse.

Dialogisk faglighed

Analysen af spørgeskemaer og læremidler peger på flere didaktiske udfordringer. Eleverne ved, at gode argumenter bør være mere end følelser, ”men de mangler redskaberne til at leve op til deres egne normer. ”Samtidig legitimerer læremidlerne følelsesbaserede svarformer, og eleverne oplever ikke systematisk undervisning i begrundelser.” Denne udfordring er systemisk, mener Liv Helgesen: Faghæftet efterlader fortolkningsrum, læremidlerne udfylder det med følelser, og lærerne har ingen metode at bryde mønsteret med. Hun understreger, at projektets pointe ikke er, at følelsesbaserede udtryk skal væk, men at eleverne også bør kunne argumentere fagligt, når situationen kræver det.

Når en elev siger ”jeg føler, at teksten handler om håb,” er det et legitimt startpunkt, men ikke den endelige argumentation. Lærerens opgave er at anerkende følelsen og samtidig stille spørgsmål, der leder mod faglig forankring med spørgsmål som: ”Hvad er det præcist i teksten, der får dig til at tænke på håb?”

Læreren skal i samtalerne i undervisningen fungere som ”didaktisk oversætter,” ved løbende at afveje elevens udsagn.

Liv Toldbod Helgesen præsenterer i projektet to modeller for dialogisk faglighed: ”Begrundelsesrummet” viser de forskellige zoner fra det rent følelsesbaserede til det fagligt argumenterende, og ”Responsmodellen” beskriver processen, hvor læreren afkoder elevens ytring, intervenerer og leder mod en ny begrundelse.

Om det bliver Liv Helgesen, der vinder prisen for årets bedste bachelorprojekt bliver afsløret fredag d. 20. november, hvor Lærerprofession.dk afholder prisfest i København.

Læs projektet her: Jeg føler, altså vurderer jeg.