Reglen om, at en elev skal have behov for mindst ni timers støtte om ugen for at få tildelt specialundervisning, bliver afskaffet. Det har partierne i folkeskoleforligskredsen besluttet. Der vil selvsagt fortsat være elever med behov for støtte i skolen, men ophævelsen af 9-timersreglen betyder, at der ikke skal udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), før der sættes ind med hjælp i undervisningen.
Det er en god ide, mener Birgitte Aagaard, leder af PPR i Kolding og formand for PPR-ledernes faglige klub i Skolelederforeningen.
”Når vi skal bruge mindre tid på skriftligt arbejde, kan vi komme tættere på børn og medarbejdere i skolen. Vi skal selvfølgelig holde øje med, om det lykkes at hjælpe eleverne, men det er fantastisk, at psykologerne ikke længere skal bruge så meget energi på at skrive vurderinger,” siger hun.
Ressourcerne kan komme flere til gavn
Jette Lentz står i spidsen for Pædagogisk Psykologisk Forening, og hun peger på, at i PPV’erne ligger fokus på det enkelte barns udfordringer.
”Det fokus flyttes til det klassemiljø, eleven indgår i, og man kan godt både arbejde med en elevs individuelle behov og klassefællesskabet. Men det tager tid at skabe varige forandringer, så jeg håber, at vi får grundige evalueringer af, hvordan det går med målene i den politiske aftale. Det kan også være nødvendigt med økonomiske investeringer, og her skal vi huske, at investeringer kan reducere behovet for pladser i specialtilbud.”
I Danmarks Specialpædagogiske Forening synes formand Mette Hartmann Misser også, at det er en god aftale.
Det er vigtigt, at vi har dygtige PPR-medarbejdere til at lave undersøgelser af børn, som skal visiteres til specialundervisning. Børnene er tit meget slidte, fordi de ikke er blevet imødekommet i lang tid.
Mette Hartmann Misser Danmarks Specialpædagogiske Forening
”I dag er der givetvis børn med behov for støtte i færre end ni timer om ugen, som ikke får støtte. Hvis ressourcer, som nu bruges specialundervisningsindsatser for enkelte elever, rettes mod fællesskabet, så undervisningsdifferentiering, co-teaching og holddeling i langt højere grad bliver muligt i almenundervisningen, vil det styrke udviklingen og trivslen hos langt flere elever. Det er regeringens mål, at PPR skal ud i praksis, og det er jeg enig i. Derfor er det godt, at PPR skal bruge betydeligt mindre tid på at skrive PPV’er”, siger hun.
Elever får krav på en støtteplan
Den politiske aftale skitserer, at der skal være fire trin for indsatser. Første trin byder på almenundervisning med blandt andet undervisningsdifferentiering og holddannelse. Dernæst følger almenundervisning med elever, som ikke trives fagligt og/eller socialt. De skal tilbydes indsatser rettet mod læringsmiljøet i klassen og/eller den enkelte elev.
Her bliver det et krav, at der udarbejdes en støtteplan for de elever, som ikke trives. Også det falder i god jord hos Birgitte Aagaard.
”I Kolding Kommune har vi allerede udviklingsplaner, som skolerne skal arbejde med, så snart de kan mærke, at der skal noget særligt til. Men hvis de går i stå, kan de tilkalde PPR,” fortæller hun.
Jette Lentz peger på Den pædagogiske klasseplan, som Undervisningsministeriet udgav i august sidste år. Det er et redskab, som både kommer omkring klassens omsorgsfulde fællesskab, klassens forskellighed og motivation, klassens fysiske rammer og klassens strukturerede hverdag.
”Klasseplanen forudsætter, at man både arbejder med hele miljøet og med elevernes individuelle støtteplaner,” fremhæver Jette Lentz, som var med i arbejdsgruppen bag Den pædagogiske klasseplan.
PPR skal måske inddrages
Skolelederen skal inddrage PPR i arbejdet med støtteplanerne - medmindre han eller hun vurderer, at det ikke er nødvendigt.
En lovændring bakker op om, at politikerne ønsker en ændret arbejdsform i PPR
Jette Lentz Pædagogisk Psykologisk Forening
Den sidste sætning har Jette Lentz studset over.
”Det må betyde, at skolens egne ressourcepersoner kan støtte op om et klasseteams støtteplan for en elev, hvis man for eksempel ikke har så mange ressourcer til at inddrage PPR. Det er også positivt, at skoler med erfarne ressourcepersoner kan supportere deres kolleger i støtteplanen uden at have behov for PPR. Ellers lægger aftalen op til, at PPR-medarbejdere skal rådgive helt tæt på det klassemiljø, eleven med individuelle behov indgår i. Der er også lagt op til, at PPR skal lave supervision og sparring for lærerne. Det er en spændende skal-opgave, PPR får,” siger hun.
Det kan sagtens være tilfældet, at en skole ikke behøver inddrage PPR i alle støtteplaner, mener Birgitte Aagaard, formand for PPR-lederne.
”Skolerne har masser af dygtige medarbejdere, men ellers har vi i PPR et tæt samarbejde med skolelederne, for vi betragter hinanden som en del af den fælles løsning. Men fordi psykologerne skal skrive PPV’er som følge af den nuværende 9-timersregel, har vi mindre tid til at gå i dialog med hinanden. Den tid får vi med den nye aftale,” siger hun.
Lovkrav kan føre til flere pædagogiske konsulenter
Loven bliver ændret, så kommunerne får pligt til at yde pædagogisk psykologisk rådgivning til skolernes arbejde med tidlige og forebyggende indsatser i almenklasser. Det bliver altså en skal-opgave i PPR.
”Det vil være en styrke, at det står i loven, for det sender et signal om, at vores arbejde er væsentligt. Vi kan måske være heldige at få tildelt flere midler, så vi kan skrue op for den forebyggende indsats. Derfor vil se PPR-kontorer ansætte pædagogiske konsulenter. I Kolding har vi allerede ni pædagogiske konsulenter, mens andre PPR’er først skal til at rekruttere sådanne medarbejdere, så det vil være meget forskelligt, hvad lovkravet kommer til at betyde rundt om i landet,” forudser Birgitte Aagaard.
Alle ser gerne et øget forebyggende arbejde, mener Mette Hartmann Misser fra Danmarks Specialpædagogiske Forening.
”Når det skal skrives ind i loven, må det være for at sikre, at kommunerne afsætter midler til det. Alle i det pædagogiske felt ønsker at kunne sætte ind med støtte så tidligt som muligt. Det gælder også i det specialiserede område, hvor vi også har elever, som kalder på en tidlig indsats.”
Kommunerne får brug for at øge kompetencerne hos både PPR, skoleledere og lærere for at kunne leve op til lovkravet, vurderer Jette Lentz fra Pædagogisk Psykologisk Forening.
”Vi ved, at ressourcerne bliver brugt meget forskelligt i kommunerne, men en lovændring bakker op om, at politikerne på Christiansborg ønsker en ændret arbejdsform i PPR. Det kræver, at man ruster personalet til at yde en tidlig, forebyggende indsats,” siger hun.
Nogle elever skal have forstærket undervisning
På det tredje trin i den skitserede model for forebyggende indsatser kommer forstærket undervisning. Det er for elever, som ikke kan deltage inden for rammerne af almenundervisningen.
Her arbejdes med to modeller. Den ene er inspireret af Nest-tankegangen, hvor en klasse består af få henviste elever og en overvægt af elever fra skoledistriktet. Den anden bygger på ideen om mellemformer.
Her har klasserne på en årgang tilknyttet et hold med forstærket undervisning. Det vil give friere muligheder for holddannelse end efter de gældende regler, da holddannelsen med forstærket undervisning kan planlægges og ske fra skoleårets start.
Holdet kan være for elever, som har vanskeligt ved et fag, eller har svært ved at deltage i klassens undervisning og for eksempel har behov for tættere voksenkontakt og mulighed for individuel støtte for senere i skoleåret at deltage i klassens undervisning i større omfang.
”Vi har gode erfaringer med Nest-klasser, og den anden model ligger i samme boldgade. Vi ved, at jo tættere knyttet den ekstra indsats er til det miljø, børnene kender, desto bedre kan vi sikre deres udvikling, så det bliver spændende at følge den forstærkede undervisning,” siger Birgitte Aagaard.
Det vil være fleksibelt, at skolerne i en periode kan samle elever på tværs af klasser i for eksempel matematik, mener Jette Lentz.
”Det giver nogle muligheder, men skolelederen skal både afsætte ressourcer til at opbygge klassemiljøet og til at lave undervisningsforløb for udvalgte elever. Det kræver overblik at finde ud af, hvad der er er brug for af tilbud på et klassetrin, et godt hold af lærere til at undervise og et PPR, som er tæt på.”
Nogle elever skal stadig have en PPV
Fjerde og sidste trin i modellen byder på segregeret specialundervisning i klassisk forstand i en specialklasse eller på en specialskole. Her vil der fortsat være krav om en PPV.
Det giver god mening, mener Mette Hartmann Misser fra Danmarks Specialpædagogiske Forening.
”Det er magtfuldt at tage et barn ud af et fællesskab og placere det i et andet, så det skal gøres intelligent. Vi er nødt til at finde ud af præcist, hvilke behov barnet har, og vi har også brug for PPR’s blik på, hvordan vi kan imødekomme barnets behov.”
Mette Hartmann Misser har en fortid som PPR-konsulent gennem mange år og er nu leder af specialafdelingen på Uglegårdsskolen i Solrød Strand. Så hun kender til specialundervisning set fra begge sider.
”Det er vigtigt, at vi har dygtige PPR-medarbejdere til at lave undersøgelser af børn, som skal visiteres til specialundervisning. Børnene er tit meget slidte, fordi de ikke er blevet imødekommet i lang tid. Derfor har vi ikke mange skud i bøssen til at få dem i trivsel og udvikling igen, så vi skal sikre, at det enkelte barn får det rigtige tilbud.”
Unødvendigt med en PPV ved revisititation
Der vil stadig være krav om en årlig revisitation af elever i specialundervisning, men som noget nyt skal der kun udarbejdes en ny PPV, hvis skolelederen vurderer, at der er behov for det – eller hvis eleven skal skifte undervisningstilbud.
”Det er nødvendigt at fastholde kravet om revisitation, så vi sikrer os, at vi hele tiden er på rette kurs med eleven, og at vi lytter til forældrene. Men det koster mange kræfter at lave en årlig PPV, og det er heller ikke nødvendigt, for vi kan skrive et referat af, hvad vi har drøftet,” siger Mette Hartmann Misser.
Jette Lentz er enig i, at det vil være overflødigt at udarbejde en PPV hvert år.
”Det skal være muligt for skolelederen at bede om en PPV, men det er bedre, at PPR også kan gå med ud i undervisningen i specialklasser”, siger forpersonen fra Pædagogisk Psykologisk Forening.
Hendes kollega fra Danmarks Specialpædagogiske Forening bifalder, at der skal udarbejdes en PPV, hvis eleven skal skifte til et andet undervisningstilbud.
”Vi ser for eksempel elever med sproglige indlæringsvanskeligheder, som er i så stor progression, at det er godt med en ny vurdering af deres behov. Eller omvendt: Elever med en autismediagnose, som i teenageårene får brug for et mere specialiseret tilbud. Dem er vi nødt til at undersøge nærmere for at få den nødvendige viden om, hvilket tilbud der vil være det rette for dem,” siger Mette Hartmann Misser.
Det er planen, at de nye regler træder i kraft fra skoleåret 2027/2028.
PPR-folk skal ikke længere tælle til 9: Vi ser frem til at rykke tættere på skolerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.