Det går igen i langt de fleste kommuner, at de vil have PPR tættere på skolernes praksis, så PPR-medarbejderne kan være med til at styrke fællesskabet i klassen fremfor at se på det enkelte barn. Det ønsker man også i Ishøj. Men at ændre kurs er ikke noget, man bare lige gør.
"Det er som at vende en supertanker. Vi skal ændre gamle vaner og mønstre for at få mindre fokus på udredninger og mere blik på, hvordan vi kan skabe pædagogiske og didaktiske forandringer sammen med lærerne. Det prøver vi at arbejde ind i," siger René Juhl, som er centerchef for Børn og Forebyggelse og dermed leder af PPR.
Arbejdet tager afsæt i strategien Stærke fællesskaber for alle børn og unge. Ambitionen er, at de skal få bedre deltagelsesmuligheder i de almene fællesskaber.
Ligesom René Juhl tager strategien højde for, at der skal tålmodighed til.
”Strategiens initiativer vil strække sig over en længerevarende periode. Det skal ses i forlængelse af, at strategien er en langsigtet udviklingsplan, som skal understøtte en vedvarende indsats, der kan tilpasses lokale forhold,” hedder det om implementeringen af de fem indsatsområder.
”Den gamle kultur understøtter udredninger. Jeg er selv psykolog og har tidligere lavet ufatteligt mange WISC-test, men ofte har de blot vist det, man vidste om eleven i forvejen. Den gamle kultur bor ikke kun hos psykologerne i PPR, men i hele strukturen, for skoler og forældre beder stadig om at få udredt børn. Men fremover vil vi højere grad se på de rammer, børnene er i,” siger René Juhl.
PPR og skolerne skal få nye perspektiver frem
Skolelederne kan hjælpe kulturændringen på vej ved at være opmærksomme på, at PPR kan bruges til andet end udredninger af enkeltelever.
"Det er skoleledernes mulighed for at komme med bud på, hvad de kan samarbejde med PPR om udover udredninger af enkeltelever. Det kræver, at der bliver større forståelse for, hvordan lærere, pædagoger og psykologer kan samarbejde. Det hjælper vi blandt andet på vej med fælles kompetenceudvikling i fælles tilgange og rammer for samarbejdet," siger Sarah De Masi, som er centerchef for Dagtilbud og Uddannelse.
De to Ishøj-chefer holdt oplæg om kommunens arbejde med at bringe tværfaglige ressourcer og PPR tættere på skolerne, da Landssamrådet af PPR-chefer og KL i går satte fokus på nye veje og opgaver i PPR på deres fælles PPR-konference i Odense.
"Vi skal give vores medarbejdere billeder af, hvordan forandringerne kan foregå. Når lærere bliver tilstrækkeligt frustrerede, tænker de, at hvis bare elev x, y og z kommer ud af klassen, er problemerne løst. Derfor efterspørger de udredninger. Men vi vil have PPR og skolerne til at samarbejde om at få forskellige perspektiver på eleverne," siger Sarah De Masi.
Gå ud at se på dynamikkerne
Skolechefen giver et eksempel på, hvordan en PPR-psykolog har været med til at bane vej for en forandring.
"Da hun trådte ind over dørtærsklen hos en leder, sagde lederen, at de ikke havde brug for hendes individfokus og udredninger. Hun svarede, at hun var klar, hvis lederen ville bruge hende til noget andet. Lederen bad hende gå ud i en klasse og være nysgerrig efter dynamikkerne i en bestemt børnegruppe, så hun og klassens fagpersoner kunne udvikle rammerne om børnegruppe," fortæller Sarah De Masi.
Skoleledelserne skal italesætte, hvorfor det er vigtigt, at psykologerne er i personalerummet. Kan man for eksempel spørge psykologen til råds i frikvarteret?
Renè Juhl centerchef for Børn og Forebyggelse
På den måde fik de over tid opbygget et fundament for det tværfaglige samarbejde og for at bruge psykologtimerne på andre måder end det individrettede.
”Det resulterede i, at psykologen kunne bruge meget mere tid på forebyggende udviklingsforløb,” siger skolechefen.
Psykolog ryddede op sammen med læreren
Når psykologer går ind i en klasse, er det for at bidrage med andre faglige perspektiver på tilrettelæggelsen og rammerne for undervisningen.
”Psykologen skal ikke overtage undervisningen, og som gæst i klassen kan hun heller ikke skabe bærende relationer til børnene, men hun kan for eksempel udøve aktiv observation, anvise og eksemplificere i undervisningen. Vi vil hellere lave udviklingsforløb i sampraksis mellem lærere og psykologer for at forebygge undersøgelser på enkelte børn,” siger Sarah De Masi og tilføjer, at Ishøj Kommune kalder det sampraksis frem for co-teaching for ikke at signalere teaching.
Hun giver endnu et eksempel med en psykolog, som kom ind i en klasse med meget visuel støj.
"Mange lærere hænger plancher med elevernes arbejde op på væggene og har materiale til flere fag liggende fremme. Men i denne klasse overstimulerede det nogle af børnene, så helt lavpraktisk ryddede psykologen op sammen med læreren."
Psykologer kan skabe rum til refleksion
Psykologer er gode til mange ting, som er relevante i en skolekontekst, herunder perspektiver på sociale dynamikker og klasserumsledelse, vurderer Sarah De Masi.
”Man lærer om klasserumsledelse på seminariet, men det er godt at få et brush-up en gang imellem, for man glemmer det over tid. Psykologer kan arbejde med relationer og dynamikker i klasserummet og kan fortælle, at når du gør sådan, påvirker det eleverne på den og den måde. Psykologer kender også til low arousal, social læring og mentalisering, og det er der brug for i skolen.”
René Juhl er enig.
”En lærer har måske gjort noget på en bestemt måde i fem år, fordi det har fungeret fint, men så får han en klasse, hvor det ikke fungerer. Så er det godt at få tilbudt et andet perspektiv. Psykologer kan skabe rum med plads til refleksion og dialog om, hvad man kan gøre anderledes, og tit er det læreren selv, som kommer i tanker om andre måder at gøre det på,” siger PPR-lederen.
Skolelederne skal være tydelige, når lærere skal være med i et udviklingsforløb.
”Elles skal psykologen ikke bare banke på døren ind til klassen. Hun skal presse døren ind,” siger Sarah De Masi.
Må ikke føle sig som fremmede fugle
At PPR-medarbejdere kommer på en skole uden nødvendigvis at have en bestemt opgave forudsætter, at de og lærerne er trygge ved hinanden.
”For psykologer kan det være en stor forandring og for nogle ligefrem grænseoverskridende at skulle sætte sig ind på lærerværelset, fordi lærerne ikke er deres ’rigtige’ kolleger. Men det må de blive, for med gode relationer bliver det legitimt at tale om, hvordan lærere kan skabe flere deltagelsesmuligheder for eleverne,” siger René Juhl.
Der skal arbejdes for, at PPR-medarbejdere ikke føler sig som fremmede fugle på skolerne, medgiver han.
I mange år har vi talt om, hvordan lærere og pædagoger kan samarbejde i skolen. Det er lidt det samme, vi er i gang med her.
Sarah De Masi centerchef for Dagtilbud og Uddannelse
”Skoleledelserne skal italesætte, hvorfor det er vigtigt, at psykologerne er i personalerummet. Kan man for eksempel spørge psykologen til råds i frikvarteret? Nogle lærere foretrækker stadig en udredning med anbefalinger, som de kan vælge at følge eller ej. Det er en klar opgavedefinering, som ikke kræver relationer. For at ændre på kulturen skal vi sætte en proces i gang, så lærere og psykologer udvikler relationer som grundlag for fælles udvikling.”
Ligeværdighed og respekt for hinandens fagligheder er helt afgørende.
”Vi skal skabe rammerne til, at psykologer og lærere kan opbygge tillid, så lærerne ikke opfatter psykologernes velmenende råd som kritik. I stedet skal de opleve det som hjælp til selvhjælp. Det rum skal vi skabe,” siger René Juhl.
Psykologer og vejledere i fælles kompetenceudvikling
Ifølge de to chefer tapper skolelederne i Ishøj ind på den kommunale strategi, men arbejdet er ikke kommet så vidt, at budskabet om en ny kurs er nået ud til samtlige medarbejdere. Igen: Det tager tid at få strategien foldet ud.
”Næste år skal psykologer og inklusionsvejledere kompetenceudvikles sammen, hvor de imellem undervisningsgangene skal lave prøvehandlinger for at koble deres nye fælles viden til praksis i skolen. Psykologerne skal opleves som en naturlig del af skolens ressourceteam, og derfor er det godt, at de begynder med at have et udviklingsforløb sammen med inklusionsvejlederne, så de kan opbygge relationer og låne hinandens perspektiver og positionering,” siger Sarah De Masi.
Den fælles kompetenceudvikling kan samtidig føre til strukturer, som gør det mere tydeligt, hvordan man samarbejder på skolerne.
”Vi skal have klare samarbejdsaftaler mellem PPR og skolerne, som tager udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Derfor skal der være en dialog om, hvordan man kan bruge hinandens fagligheder på tværs. I mange år har vi talt om, hvordan lærere og pædagoger kan samarbejde i skolen. Det er lidt det samme, vi er i gang med her. Vi har meget adfærd hos elever, som kalder på, at der er flere øjne på fællesskabet,” siger Sarah De Masi.
Ishøj er forud for ny lovgivning
Der kommer givetvis en ny lov om specialundervisning, som skal sikre, at elever, der mistrives, får hjælp tidligere end i dag. Den politiske aftale fra januar om specialundervisning og fravær har derfor fokus på mere forebyggende indsatser gennem et styrket samarbejde mellem PPR og skolerne.
”Det spændende med politiske aftaler er, hvordan selve loven kommer til at se ud, men intentionerne flugter godt med vores mål om et styrket fællesskab for børnene. Der er også lagt op til en helt ny lovgivning om fraværsindsatser, og det er absolut et relevant fokusområde,” siger René Juhl.
Da Sarah De Masi læste, at der skal skrives færre pædagogiske-psykologiske vurderinger og laves mere udviklingsarbejde inden for fællesskabet, tænkte hun, at det understøtter den rejse, Ishøj Kommune her begivet sig ud på
”Jeg hører fra kolleger i andre kommuner, at de også er i gang. Alle er på vej i samme retning som os, og nogle er længere end os, men vi er helt sikkert forud for lovgivningen,” siger hun.
Strategien handler ikke kun om PPR og skolerne
Det ligger ikke i kortene, at strategien fører til en opgradering af PPR. Men Ishøj er blandt de ti kommuner, som har fået penge fra puljen til flere hænder i PPR.
”Det har givet os lidt flere muskler til at lave små pilotprojekter om, hvordan samarbejdet med skolerne kan se ud i fremtiden. Men det er stadig en svær øvelse at styrke almenområdet, samtidig med at vi skal reducere udgifterne til specialundervisning. Derfor skal vi give skolerne den understøttelse, de har brug for,” siger René Juhl og understreger, at forstadskommunen fortsat vil have specialundervisningstilbud til de elever, som har behov for det.
Strategien handler ikke kun om PPR og skolerne.
”Sundhedsplejen, udgående socialrådgivere og SSP-medarbejdere kan også være med til at skabe bedre rammer for børnene. En del af strategien er også at styrke børnenes fritid. Børn i Ishøj går ikke til så meget som andre børn. Fritid er ikke en kerneopgave for PPR, men det er vigtigt at have fokus på, hvilke adgange børn har til meningsfulde fællesskaber. For eksempel om de går til sport, eller de har et fritidsjob,” siger René Juhl.
PPR er som en supertanker: Det tager tid at rette ind på en ny kurs
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.