"Pissedygtige lærere" forlader folkeskolen: Nu skal der gøres noget alvorligt ved lærernes arbejdsmiljø

"Jeg følte mig som et 90 cm-stræklagen, der blev strakt ud over en 140-seng".

Sådan sagde en erfaren lærer, Cecilie, til formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, da hun skulle beskrive, hvorfor hun sagde op og forlod sit job som lærer i folkeskolen.

"Hun fortalte, at hun startede med masser af overskud. Havde ja-hatten på. Engagerede sig og bød sig til. Men det betød så, at hun over tid blev overlæsset med opgaver. Cecilie endte med at have 27 lektioner. 10 elever med diagnoser. Ugentlige møder med ressourcecenteret – der som regel betød endnu flere opgaver. Og nå ja – så skulle hun også lige stå for skolepatruljen," fortalte han fra talerstolen på Lærerforeningens kongres i Nyborg tirsdag.

"Cecilie er en god lærer! En PDL – altså en Pisse Dygtig Lærer. Men hun forlader folkeskolen – fordi hun lider af PSL. Pisse Slidt Lærer! Vi er jo ligesom nødt til at tale i et sprog, ministre forstår..." sagde Gordon Ørskov med henvisning til undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) meget omtalte udtryk om nogle elever som 'PDO - pisse-dårligt opdraget'.

Tag det alvorligt

"Arbejdsgiverne burde tage historier som Cecilies meget alvorligt. Og de burde tage et langt større ansvar for at løse de udfordringer, medarbejdere – vores medlemmer - oplever i deres arbejdsliv", sagde lærerformanden og lovede, at arbejdsmiljø bliver et helt centralt tema for DLF ved de forårets overenskomstforhandlinger.

Her er oplægget til kongressen, at Lærerforeningen vil stille krav om ændringer i den fem år gamle arbejdstidsaftale, A20.

"Vi er nødt til at finde nogle løsninger, der giver et godt arbejdsmiljø. Så medlemmerne får overskud i dagligdagen. Så de kan lykkes med deres opgaver. Så de vil blive i arbejdet".

Men han rettede ikke kun skytset imod de kommunale arbejdsgivere, som han skal møde ved overenskomsforhandlingsbordet lige efter nytår.

Arbejdsmiljøet blev glemt

"I stedet for at forringe velfærden. I stedet for at give milliardstore skattelettelser. I stedet for at skære på lønmodtagernes rettigheder. Så skulle vi langt hellere gøre det muligt at gå på arbejde – uden at blive syg af det," lød det.

"Det lovede politikerne endda selv, da de satte pensionsalderen op. At så skulle arbejdsmiljøet og velfærden sikres. Pensionsalderen – den er skudt i vejret. Efterlønnen – afskaffet. Den del af aftalen har de overholdt til punkt og prikke. Men arbejdsmiljøet – det ligger begravet et sted på Slotsholmen," konstaterede Gordon Ørskov Madsen og appellerede til politikerne både i kommunerne og på Slotsholmen om at tænke arbejdsmiljø og arbejdsglæde ind i bestræbelserne for at øge arbejdsudbuddet.

Og så begyndte lærerformanden at tale om, at Danmark er helt oppe på en global fjerdeplads i "konkurrenceevne".

"Nu tænker I måske: Madsen, hvorfor går du nu så meget op i private virksomheders konkurrenceevne? Det gør jeg, fordi jeg er træt af, at en stærk offentlig sektor mere og mere bliver set som en udgift for det danske samfund. Som noget negativt, der svækker vores økonomi."

"Vores succes i Danmark bygger ikke på velfærdsforringelser og dårligt arbejdsmiljø. Den bygger på social retfærdighed. Lighed. Tryghed. Tillid. Fællesskab," påpegede han.

"Og så bygger vores succes som land i allerhøjeste grad på alt det, vi i Danmarks Lærerforening arbejder med. Uanset om man er i en børnehaveklasse, i en 10. klasse eller om man er konsulent i PPR".

"Den bygger på uddannelse".

Genbrugspenge

Lærerforeningen har i en årrække siddet med ved bordet i partnerskabet Sammen om Skolen. Og har etableret et Skoleøkonomisk Forum af eksperter. Men samtalen om folkeskolens økonomi er langt fra i mål, konstaterede lærerformanden:

"Vi mangler at tale om, at langt de fleste af pengene i de seneste politiske udspil – det er genbrugspenge. Som får nye navne. Som bare bliver flyttet rundt fra aftale til aftale. Fra regneark til regneark," sagde han om det vedtagne såkaldte Kvalitetsprogram for foleskolen med den nye 'timebank'.

"Vi mangler at tale om den 2. halvleg, som ministeren lovede efter kvalitetsprogrammet sidste år, og som skulle handle om inklusion og økonomi i skolen. Og så mangler vi at tale om, at timebanken er blevet røvet for timer så mange gange, at den snart må nærme sig bankerot. At skabe bedre økonomi i folkeskolen – det er en opgave, som vi slet ikke er færdig med".