Pensioneret lærer er tilbage i jobbet efter blot to måneder: "Det var ikke nogen svær beslutning"

Efter 40 år som lærer – heraf 26 år på Egelundskolen i Albertslund – havde Birger Tønnesen taget beslutningen om at stoppe i august 2024 for at nyde sit otium sammen med hustruen.

Men der gik ikke lang tid, før han blev rastløs. Så da han så, at skolen søgte en matematiklærer, tog han selv kontakt og meldte sig på banen. To måneder senere var han tilbage i klasseværelset.

”Jeg har altid elsket at være lærer. Den faglighed, det er at undervise i mine fag, og ansvaret for at børnene lærer nogle ting. For mig er det bare fantastisk at gå ned i nogle klasser, få det til at virke og skabe relationer til elever og forældre,” fortæller nu 68-årige Birger Tønnesen.

Selvom han nød pensionisttilværelsens frihed, savnede han kollegerne og eleverne, og der var et eller andet uforløst i forhold til det faglige.

”Jeg blev færdig med matematikvejlederuddannelsen i 2020. Det åbnede mine øjne, gav mig nye didaktiske briller, som jeg ikke var følte mig helt færdig med at udforske. Samtidig manglede jeg en eller anden bekræftelse, og det får man virkelig af børn, for der er kontant afregning. Så det var ikke nogen svær beslutning; jeg tror sgu, jeg vil tilbage,” fortæller han.

Modtaget med kyshånd

Hans henvendelse til skolen om at komme retur, blev modtaget med kyshånd fra ledelsen. For med store udfordringer med at få tilstrækkeligt med uddannede lærere – især i mange af kommunerne i hovedstadsområdet – fik Egelundskolen pludselig en erfaren lærer, de ovenikøbet kendte godt i forvejen.

Birger Tønnesens tilbagevenden til Egelundskolen var først i en midlertidig stilling i 7. klasse, som han underviste i matematik, historie og kristendom frem til sommerferien i 2025.

Derefter havde han løsere ansættelser i en 9. klasse i dansk, hvor læreren havde 6. ferieuge, og fra efterårsferien til jul i dette skoleår et barselsvikariat i matematik i samme klasse.

I den periode blev en af skolens lærere langtidssygemeldt, og Birger Tønnesen spurgte udskolingslederen, om de var interesserede i, at han tog lærerens to 8. klasser i matematik. Og sådan blev det – siden jul og foreløbig frem til sommerferien.

”Der havde været mange lærerskift i 8.-klasserne, og jeg kommer med en anden erfaring og et andet fagligt overskud end vores unge vikarer. Så jeg har givet klassen noget kontinuitet, som er vigtigt for elevernes trivsel og faglighed,” siger Birger Tønnesen.

Han betegner sig selv som en kærlig, men myndig lærer.

”Jeg kan ikke gå ind i en klasse uden at give noget af mig selv, så eleverne mærker, at jeg er et menneske, og jeg viser en rækken ud i forsøg på en forståelse. Men når de spørger om, de kan få en fritime, så er svaret nej. Vi kan godt spille skak det sidste kvarter af timen, for det er godt for hjernen, men vi har altså noget matematik, vi skal nå,” pointerer Birger Tønnesen.

Et spejlbillede på min værdi

Ud over et glædeligt gensyn med kollegerne, børnene og selve undervisningen har hans tilbagevenden også givet ham bekræftelsen, han manglede efter pensioneringen.

”Det at stå som lærer giver mig et spejlbillede tilbage på, at jeg er noget værd, at der stadig er respekt for det, jeg gør. Det er vigtigt at få at vide, at man er god til noget, og jeg har nok altid haft behov for den bekræftelse,” fortæller han.

Tilbage i lærerjobbet har Birger Tønnesen haft 10-12 timer om ugen, og lige nu har han 10 ugentlige timer – fem matematiktimer i hver 8. klasse. Her møder han ind mandag, onsdag og torsdag i henholdsvis fire og tre timer om dagen.

”Jeg er ansat som lærer til 350 kroner i timen uden pension, fordi jeg jo er pensionist. Forberedelsen er inkluderet i timelønnen, og det er så fint,” fortæller han.

De første måneder efter hans tilbagevenden til Egelundskolen var han på efterløn, og her blev han trukket i efterløn for timerne, han arbejdede. Derefter overgik han til pension, og her sker ingen fratræk – uanset hvor mange timer man arbejder.

”Jeg er her ikke for pengene, men det irriterede mig grænseløst, at de trak i min efterløn, men det er heldigvis ændret i forhold til pensionen.”

Kun undervisning – ingen møder

Når Birger Tønnesen kun ønsker at arbejde 10-12 timer, er det fordi, han også gerne vil have friheden til alt muligt andet. Til hustruen, de tre børn og otte børnebørn. Til haven, kultur, sport, relationerne i nærområdet i Albertslund og såvel korte som længere ture.

”Jeg nyder virkelig, at min kone og jeg kan tage det stille og roligt om morgenen, så 10-12 timer er det, jeg har overskud til,” fortæller han.

I de forskellige jobs som pensioneret lærer deltager han hverken i møder, teamsamarbejde eller emneuger, og det passer ham fremragende.

”Jeg er uformelt med på aula med kollegerne, hvorfra jeg også sender ugeplaner ud til forældre og elever, og så har jeg en aftale med ledelsen om, at hvis de mangler folk til en idrætsdag eller andet, så kommer jeg, men ellers koncentrerer jeg mig om min undervisning. Det giver en kæmpe frihed.”

Han håber at kunne fortsætte på Egelundskolen efter sommerferien.

”Jeg føler mig frisk nok til at fortsætte 10 timer om ugen. Lige nu har jeg de to 8. klasser frem til sommerferien. Hvad der skal ske herefter, ved jeg ikke endnu, men der skal nok dukke noget op,” siger Birger Tønnesen.

Opbakning til vikarportal

Med sin egen succeshistorie som tilbagevendt pensioneret lærer i jobbet bakker Birger Tønnesen fuldt og helt op om den nye vikarportal fra Lærernes a-kasse, som lige nu afprøves i Aalborg og som i stor stil satser på pensionerede lærere som en del af løsningen i forhold til at skaffe mere kvalificerede vikarer til skolerne.

”Jeg synes, det er en fantastisk ide at se pensionerede lærere som en del af løsningen, og når der er lærermangel, tager vi jo ikke job fra andre. Vi er med til at udfylde nogle huller, og kan man få noget fleksibilitet i jobbet ligesom jeg, er det en rigtig god ide,” siger Birger Tønnesen.

Ifølge ham kommer pensionerede lærere med en faglig, didaktisk og pædagogisk erfaring, og de kan få det til at fungere i klasseværelset.

”Og dem, der ikke kan, de løber skrigende bort og kommer ikke tilbage,” konstaterer han.