Faglige Seniorer har 10 forslag, som skal fjerne benspænd for seniorer, der gerne vil arbejde

I løbet af sommeren har flere medier bragt historier om, at flere seniorer – også folkepensionister – bliver på jobbet.

Hos Faglige Seniorer er direktør Palle Smed ikke i tvivl om, at hovedårsagen er, at arbejdsindtægt ikke længere modregnes i folkepensionen.

”Da Faglige Seniorer i sin tid bragte forslaget om fjernelse af modregning i pension, blev vi mødt med hovedrysten. Det bliver vi ikke længere. Stigningen i seniorer i arbejde er den største revolution på arbejdsmarkedet, siden kvinderne forlod kødgryderne. Men potentialet er langt større, og vi skal have lempet flere regler”, siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.

For ifølge ham viser talrige undersøgelser, at rigtig mange gerne vil fortsætte i jobbet – også efter pensionsalderen. Det samme viste en undersøgelse, som Folkeskolen tidligere i år foretog blandt folkeskolelærere og børnehaveklasseledere over 50 år.

Her svarede 64 procent, at de gerne ville forlænge deres arbejdsliv ud over den planlagte efterløns- eller pensionsalder, hvis deres job var mere fleksibelt indrettet.

”Vi skal have grebet fat i hele buketten i forhold til forhindringer for seniorers ønske om at fortsætte deres arbejdsliv”, konstaterer Palle Smed.

Dummebøder skal fjernes

I første omgang kommer Faglige Seniorer med konkrete forslag, der skal øge incitamentet for seniorer til at blive på jobbet.

”Vi skal have fjernet alle barrierer for at få flere seniorer i arbejde. I første omgang kommer vi med 10 konkrete forslag til at fjerne eller ændre regler, for det skal ikke være sådan, at økonomi, regler eller dummebøder forhindrer seniorers lyst til at arbejde”, siger Palle Smed.
Ifølge ham giver det for eksempel ikke mening, at man får en skattefri præmie, hvis man arbejder mindst 30 timer om ugen det første år efter sin folkepensionsalder, men hvis man arbejder 15, 22 eller 28 timer, får man ingenting.

”Vi kan se i undersøgelser, at rigtig mange efterspørger lige præcis nedsat tid, hvis de skal blive i jobbet, og hvis politikere tror på skattefrie præmier som en motivation for ældre til at blive i jobbet, så skal man jo ikke hænge guleroden så langt ude på en pind, så den er svær at nå”, siger Palle Smed. 

Han peger også på den hårde modregning i efterlønnen, hvis man arbejder ved siden af sin efterløn. Her mener Faglige Seniorer, at der bør indføres et bundfradrag på 15 timer ugentligt, hvor der ikke sker modregning.

Faglige Seniorer foreslår også at give dobbelt beskæftigelsesfradrag og øget jobfradrag til folkepensionister, hvis de fortsætter med at arbejde.

”I dag er der dobbelt beskæftigelsesfradrag for personer i de sidste to år før pensionsalderen, men ikke efter, og hvis man gerne vil have folk til at blive efter folkepensionsalderen, virker det logisk at forlænge det øgede fradrag”, mener Palle Smed.

Et skridt på vejen

Palle Smed understreger, at de 10 forslag ikke er nok til at fjerne alle barrierer for at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive i jobbet.

For mange medlemmer af Danmarks Lærerforening er den helt store forhindring, at det kan være vanskeligt at få deltid og komme så langt ned i timer, som man reelt kunne ønske for at fortsætte.

Det var netop muligheden for deltid, som lærere og børnehaveklasseledere efterspurgte i Folkeskolens undersøgelse fra tidligere i år. Her pegede hele 78 procent på, at nedsat tid kunne få dem til at forlænge deres arbejdsliv.

”Vores 10 forslag er kun et skridt på vejen. I forhold til udfordringen med deltid må parterne – her Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Kommunernes Landsforening – sætte sig sammen og finde ud af, hvad der kan gøres for at rydde hindringer af vejen”, siger Palle Smed.

Halvdel af jobvækst

Ifølge Palle Smed tegner seniorer sig for halvdelen af jobvæksten i de sidste 10 år. I 2015 var der 71.602 beskæftigede seniorer i aldersgruppen 65-74 år. Det tal er i 2025 øget til 131.621 personer.

Hvor mange lærere og børnehaveklasseledere, der arbejder efter deres pensionering, kan der ikke umiddelbart findes et nøjagtigt tal på.

Hos Lærernes Pension, der dækker de overenskomstdækkede medlemmer – men ikke tjenestemandspensionister, anslår medlemschef Morten Jensen, at 3,5-4 procent af lærerforeningens medlemmer arbejder efter folkepensionsalderen. 

”Udviklingen over tid har vi desværre ikke tal, men min fornemmelse er, at afskaffelsen af modregningen i folkepensionen er noget, medlemmerne tager med i deres overvejelser om at fortsætte med at arbejde”.

”På vores seniormøder har vi oplevet flere, der spørger ind til modregningen, og om det er korrekt, at egen og ægtefælles arbejdsindtægt ikke medregnes i modregningen”, fortæller Morten Jensen.

Proppen af flasken

Afskaffelse af modregning af arbejdsindtægt kom ad to omgange. Fra den 1. januar 2023 blev det slut med, at folkepension, seniorpension og førtidspension blev sat ned på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt.

Fra den 1. juni 2023 blev det også besluttet, at pensionisternes egen arbejdsindtægt ikke længere skulle påvirke størrelsen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg – med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.

Det har været usikkert, hvor mange seniorer, der ville benytte sig af de ændrede regler for modregning, men nu begynder der at komme tal.

I et svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra juni står, at der i marts 2025 var omkring 93.600 personer over folkepensionsalderen i lønmodtagerbeskæftigelse – svarende til 8,4 procent af alle personer over folkepensionsalderen.

I samme svar skønnes det, at omkring 67.200 folkepensionister har opnået en økonomisk gevinst ved afskaffelsen af modregningen – enten på grund af egen arbejdsindtægt eller arbejdsindtægt fra ægtefælle eller samlever.

Den gennemsnitlige gevinst for 2024 ligger på 38.700 kroner før skat.

”Det er nogle fantastiske tal, og den gennemsnitlige økonomiske gevinst er næsten dobbelt så stor end beregnet, da loven blev vedtaget. Så proppen er sprunget af flasken, men vi har slet ikke set toppen endnu. Så nu skal vi sørge for, at systemet ikke spænder ben for seniorernes lyst til at blive i jobbet”, siger Palle Smed.