Paradoks: Hver femte underviser i skolen er ikke læreruddannet – men nye lærere kan ikke få job

Der er lærermangel i folkeskolen. Eller hvad? For der er også en for lærerfaget høj arbejdsløshed lige nu.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at 14,5 procent af de årsværk, der undervises i folkeskolen, varetages af ansatte uden en læreruddannelse. Gør man det op i antal hoveder, er det 19,8 procent af underviserne i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse. Omkring 3200 arbejder fuld tid uden en læreruddannelse.

Tallene kan umiddelbart tyde på, at der er lærermangel i folkeskolen. Det er der for så vidt også. Men det er mere kompliceret end som så. For i juli 2025 var der også 4000 ledighedsberørte medlemmer af Lærernes A-kasse, som a-kassens formand, Morten Refskov, skrev tidligere på måneden. Det højeste antal i fire år. Så hvordan kan der både lade til at være lærermangel og høj lærerledighed på samme tid?

200 ansøgninger – stadig intet job

Et eksempel på en læreruddannet, der ikke kan få job, er Michelle Bech, som siden februar 2024 har søgt over 200 job i 11 jyske og fynske kommuner. Som hun skrev i slutningen af august her på Folkeskolen:

”Vi er en generation af lærere, der er klar – men vi har svært ved at blive lukket ind.”

Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, anerkender, at det er et paradoks, når der går arbejdsløsere lærere rundt, samtidig med at en femtedel af underviserne i folkeskolen er uden læreruddannelse. Halvdelen af de 19,8 procent uuddannede undervisere har en gymnasial uddannelse som senest afsluttede uddannelse. Altså dækker tallene i vid udstrækning over de såkaldte 4.g’ere, der arbejder i skolen i deres sabbatår efter studentereksamen.

”Der er et planlægningspres ude på skolerne. Jeg synes, vi har et ansvar for at forsøge at organisere vikardækningen bedre. Måske man i stedet for at have mange løse vikarer kunne ansætte en ekstra læreruddannet på skolen, så man internt kan vikardække hinanden,” siger Gordon Ørskov Madsen.

DLF: Mere samarbejde om vikardækning

Han foreslår også, at skolerne, kommunerne og eventuelt Lærernes A-kasse bliver bedre til at samarbejde om at vikardække.

”Forhåbentlig kunne man ad den vej få bragt de mange læreruddannedes arbejdskraft i spil. Det tror jeg kræver en bedre organisering end i dag, hvor det de fleste steder er den enkelte skole, der prøver at løse det på den bedst mulige måde. Udfordringen er også, at hvis de uddannede lærere uden job ikke får nogle timer i folkeskolen forholdsvis hurtigt, er risikoen, at de gør noget andet med deres arbejdsliv,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Han fortæller, at Danmarks Lærerforening har indledt en dialog med Skolelederforeningen om problemet, og de to organisationer vil forsøge at finde løsninger sammen.

”For vi har alle sammen en interesse i, at flest mulige undervisningstimer dækkes af uddannede lærere, og at vi bruger alle de lærerkræfter med en uddannelse, der findes,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Skolelederforeningens næstformand Kristian Dissing Olesen anerkender også problemet og mener, at det er vigtigt, skolens parter går sammen om at finde en løsning.

”Jeg kender ikke nogen – heller ikke skoleledere – som hellere vil have ikke-uddannede til at undervise på deres skole. Jeg hører sommetider, at nogle har fornemmelsen af, at det er nogle skoleledere, som synes, det er en smart løsning og kan spare nogle penge ved at ansætte ikke-uddannede. Det vil jeg gerne mane i jorden, for det kender jeg ikke nogen, som har en interesse i,” siger han og tilføjer:

”Det er også det absolut dummeste sted, man kan spare penge, for som skoleleder drømmer man om, at der er nogle professionelle voksne omkring eleverne, så de får en god undervisning, der er ro og orden i klassen og nogle trygge forældre”.

Svært for skoleledere at få til at gå op

Kristian Dissing Olesen fortæller dog, at det kan være svært at få til at gå op for skolelederne, når der skal vikardækkes. Blandt andet, fordi lærerne har ret til at holde 6. ferieuge, og det ofte klumper sig sammen, så der er flere lærere væk på samme tid i de uger, der ligger rundt om skolernes ferier.

”Så man kan risikere at have fem lærere væk i uge 8. Og det er simpelthen aldrig lykkedes mig i mine år som skoleleder at finde fem ledige læreruddannede, som kunne komme og dække den uge. Generelt har jeg haft meget svært ved at finde læreruddannede, som var villige til at være tilkaldevikarer,” siger han.

Derfor må skolelederne ty til ikke den bedste løsning – men den bedst mulige løsning – nemlig at bruge det vikarkorps, skolen har, selvom de ofte ikke har en læreruddannelse.

Kristian Dissing Olesen peger også på, at lærerne underviser rigtig meget, og det derfor er svært at bede dem vikardække internt på skolen også. For de har simpelthen ikke tiden til det.

”Jeg kunne godt drømme om, at der var lidt mere luft og overskud i den enkelte lærers skema, for så kunne man nemmere bede en lærer om lige at skrue lidt op i en uge og tage nogle vikartimer torsdag eftermiddag for eksempel. Men den mulighed er der ikke rigtigt lige nu,” siger han.