Hvad optager jer ude på skolerne lige i øjeblikket? Det, som fylder rigtig meget lige nu i Køge kommune, er inklusion. Vi er i gang med at tilpasse os den nye lovgivning, der er på specialundervisningsområdet, som stiller nogle nye krav. Her er vi ved at lave ressourceteam i forhold til hvordan, vi håndterer den nye situation. Det er det, der fylder mest – Inklusion i forhold til den nye lovgivning.
"I øjeblikket er det Aarhus, OK13 og inklusion, der trækker tænder ud"
Hvad synes du, er det vigtigste, der er oppe på kongressen? Overenskomstkravene er hamrende vigtige, og det er vigtigt, at vi får det diskuteret igennem. Det har også været spændende, at der er nogle, som kommer med ændringsforslag, så vi får noget mere debat. Og jeg glæder mig til, at undervisningsministeren kommer og fortæller om Ny Nordisk Skole, fordi det pædagogiske er rigtig interessant.
"Jeg ser frem til at høre Antorini og hendes visioner
Hvad får du mest ud af på kongressen? Dels det at man er med der, hvor beslutningerne bliver truffet, men også at man møder en masse andre mennesker og skaber et netværk. Man lærer jo en masse at kende, som man kan sparre med i hverdagen.
"Jeg suger jo meget til mig, fordi det er første gang, jeg er her"
”Overenskomstkravene er hamrende vigtige”
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.