Lærere er ikke sådan nogle, der har lyst til at flå i andre folks børn.
Christina Rinaldo har været lærer i næsten 25 år, og hun kan slet ikke genkende det billede, der bliver givet af lærere i den verserende debat om, at undervisningsministeren vil give lærerne mulighed for at gribe fysisk ind i tilspidsede situationer.
"Det er helt overdrevet. Vi er jo selv forældre med børn i skolen. Ingen lærere har lyst til at komme tilbage til den sorte skole," siger hun.
Når hun ser kolleger, som hver dag møder op og gør deres bedste, kæmper for eleverne og for skolen, så bliver hun ærgerlig over at høre dem beskrevet som nogle, der hellere vil flå i andre folks børn end at tale med dem.
"Vi står over for en kæmpeopgave med mistrivsel i skolen, så hjælper det ikke at tegne et hel skævt billede af virkeligheden. Det her handler jo alene om at sikre vores retssikkerhed, så vi kan få mulighed for at være kærlige autoriteter over for børnene," siger hun.
Dødtrætte af ikke at blive spurgt
Det er den ærgrelse, der har fået Christian Rinaldo til sammen med en håndfuld lærere at skrive en kronik, som 300 lærere og skolefolk underskrev, før det torsdag blev bragt i Politiken.
"Vi ønsker ikke at gå ud og kritisere nogen. Men vi er mange lærere, som er dødtrætte af, at vi ikke bliver spurgt. Jeg anerkender fuldt ud skoleforskeres vigtige arbejde. Men det er vores hverdag på skolerne, der bliver talt om. Hvorfor skal vi så kæmpe sådan for at få vores naturlige plads i debatten," siger hun.
Det kan ikke nytte, at jeg skal vente på, at nogen kommer til skade, før jeg må gribe ind
Christina Rinaldo Lærer
Christina Rinaldo er glad for det udkast til et lovforslag, som undervisningsministeren har sendt i høring.
"Vi snakkede sammen på mit lærerværelse, og vi var enige om, at det ikke ville ændre meget på vores praksis. Vi er sunde og fornuftige voksne, som tager hobbykniven ud af hånden på barnet, før han gør skade på sig selv eller andre. Det vigtige er, at vores retssikkerhed nu kommer i orden."
Mange tør ikke skille elever ad
Når det er sagt, så er hun sikker på, at det kan gøre en forskel for andre lærere.
"Jeg er også tillidsrepræsentant, og jeg ved, at der er lærere, der er bekymrede for at skille to børn ad, som er oppe og slås. Når børnene er dér, er det fordi, det eneste sprog, de har tilbage er nævernes, og det skal vi have stoppet med det samme. Men mange tør ikke, fordi de ikke må gribe fysisk ind".
Hun understreger, at det er vigtigt, at lærerne ved, at de kan og bør gribe ind så tidligt som muligt.
Selvfølgelig skal det forklares og dokumenteres, hvad man gør, og forældrene skal informeres, hvis man har været nødt til at tage fat i eleven for at flytte ham eller hende fra situationen, siger hun.
"Det er ikke et pædagogisk redskab, men det skaber ro, at man blidt kan tage en elev om skulderen og føre ham udenfor. Det kan ikke nytte, at jeg skal vente på, at nogen kommer til skade, før jeg må gribe ind. Jeg gør jo det her for at hjælpe barnet. Og også for at hjælpe alle de andre børn i klassen, som ikke har brug for en voldsom episode."
Lovforslaget er godt, men Christina Rinaldo ønsker sig, at der bliver skrevet ind en pligt ind til, at skolerne også skal arbejde forebyggende (nedenstående citat er blevet præciseret kl. 11.10, red.).
"Når vi har et barn, der er i virkelige vanskeligheder, så er det eneste, vi er forpligtet til i forslaget, at vi indberetter, hvis vi har grebet fysisk ind. Jeg kunne godt tænke mig, at der i lovforslaget var en forpligtelse på, hvordan der skal sættes ind for, at det ikke sker igen, at barnet reagerer voldsomt," siger hun og påpeger, at en forpligtelse også vil gøre det tydeligt, at skolerne mangler resurser.
"Forebyggelse kræver, at der er resurser, og jeg tror ikke på, at vi kan finde dem i timebanken, som ministeren har foreslået."
Over 300 har skrevet under på Christinas budskab: Vi vil have vores kærlige autoritet tilbage
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.