Det handler ikke om at holde elever fast. Det handler om, at reglerne i dag ikke gør det muligt at være en autentisk lærer.
Det mener Maja Rømer, som er lærer i Gilleleje.
Hun er nomineret til Politikens Undervisningspris, og så blev hun for nylig også interviewet af avisen, hvor hun slår et slag for, at lærere har brug for i højere grad at kunne sætte grænser overfor helt almindelige elever.
Det var et indspark til den verserende diskussion, om lærerne skal have flere beføjelser til at gribe fysisk ind overfor elever. En debat, hun oplever er kørt helt af sporet.
“Samtalen burde starte et helt andet sted. Lige nu bliver den alt for polariseret – som om der kun findes to lejre: de gode og de onde,” siger Maja Rømer.
“Man får en fornemmelse af, at debattørerne prøver at gå efter det, de selv synes, den anden har opfattet helt forkert,” tilføjer hun.
Lærer: Det er et rimeligt krav
Hun fortæller, at hun som lærer kan føle sig fanget i den debat, der bølger efter, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har bebudet, at han gerne vil give lærerne lov til i højere grad at gribe ind overfor elever, der er forstyrrende for undervisningen.
Maja Rømer er helt enig i, at lærerne har brug større beføjelser til at stoppe elever, der udfordrer fællesskabet, fordi de kan.
”Jeg taler ikke om ressourcesvage eller diagnoseramte elever. Jeg taler om helt almindelige elever, der udfordrer læreren og klassen, fordi de kan. Elever, der mangler respekt og forståelse for folkeskolens forpligtende fællesskab,” siger hun.
Der er elever, der ikke gør det så godt, som de kan i fællesskabet. De har fundet ud af, at de kan gå over stregen, uden det har nogen konsekvens
Maja Rømer Lærer
Hun synes derfor, at Mattias Tesfaye har det rigtige budskab. Men hun oplever, at der er mange, der ikke hører det, hun hører.
“Det er helt afgørende, at man forstår, at ministerens samtale om deltagelsespligt i fælleskabet ikke handler om børn med i forvejen udfordringer,” understreger hun.
“Jeg hører ministeren sige, at der skal være tydelige rammer, så undervisningen kan gennemføres. Det synes jeg egentlig er et rimeligt krav.”
Tesfaye har mødt stor modstand
Men langt fra alle er enige i, at lærerne skal gives lovhjemmel til at gribe fysisk ind over for udfordrende elever, der ikke er til skade for sig selv, andre eller inventar.
Senest har skoleforsker Louise Klinge samlet over 500 medunderskrivere til et åbent brev til ministeren, hvor hun på det kraftigste opfordrer undervisningsministeren til at droppe sine planer om at give lærerne større magtbeføjelser.
Ifølge skoleforskeren vil ekstra beføjelser have den direkte modsatte effekt og føre til mere uro og vold i skolen.
Men i Maja Rømers øjne er ministerens mål blot at justere lovgivningen, så den passer til den praksis, der er i skolen.
”Mattias Tesfaye har aldrig sagt, at man skal skubbe til børn eller være fysisk voldsom ved børn. Alle, der kender børn, ved, at det aldrig vil være godt. Jeg tror, at han mener, at man skal have lov til at lægge en hånd på skulderen, følge et barn på vej eller give et kram, når der er brug for det”.
“Det gør vi jo allerede – det er en lærers måde at være til stede i rummet på,” siger hun.
Kan gå over stregen, uden det har konsekvens
I sit brev til undervisningsministeren anbefaler Louise Klinge, at politikerne i stedet for flere beføjelser sikrer, at der er nok lærere, at der indføres forebyggelses- og konfliktteams på skolerne, der kan hjælpe, når der opstår konflikter, at der laves læringsmiljøer, som giver elever mulighed for at trække sig for en periode og så bør lærerne også få supervision.
Det er Maja Rømer ikke uenig i. Men for hende er det vigtigst at kunne være en lærer med autenticitet og nærvær.
”Børn kan mærke, at der står et helt menneske foran dem. Når jeg læser Louise Klinges brev, så er hun helt tilbage til at henvise til halvtredsernes sorte skole. Men det handler ikke om at bruge magt, rive eller slå. Det handler om at være fysisk og åndeligt til stede sammen med børn,” siger Maja Rømer og tilføjer:
”Jeg gad godt, at vi startede samtalen dér – med den autentiske lærer, med ledelse af klasserummet og med, hvordan vi opdrager børn til at indgå i fællesskabet. Så kan vi tage snakken om ressourcer og diagnoser bagefter”.
Hun oplever, at nogle lærere bliver nervøse for at gribe ind, når elever udfordrer.
”Der er elever, der ikke gør det så godt, som de kan i fællesskabet.
De har fundet ud af, at de kan gå over stregen, uden det har nogen konsekvens,” mener Maja Rømer.
“Når læreren skal bruge tid på at sætte helt rimelige grænser for opførsel hos den helt almindelige elev, så går der tid fra børn, der har det svært og tid fra de børn, som sidder og venter og gerne vil lære noget. Det synes jeg er helt urimeligt.”
Lærer: Uden krav smuldrer fællesskabet
”Der er jo ingen, der ønsker, at børn ikke har det godt. Der er ingen, der ønsker, at børn ikke kan udvikle sig. Men man må godt tale om ansvar, man må også godt tale om forældreansvar,” siger hun.
Maja Rømer peger på, at der i folkeskolens formål står, at elever og forældre samarbejder om at leve op til folkeskolens formål.
”Det kræver, at vi som folkeskole lever op til vores del af den aftale. Vi skal være velforberedte, vi skal komme ind og eje et klasserum, og børnene skal mærke, hvem vi er. Men vi har også brug for, at forældre tager ansvar og opdrager deres børn til at indgå i et fællesskab. Fælleskabet smuldrer,
hvis vi ikke kan stille krav til hinanden. Og lytte til hinanden i debatten.”
Lærer er enig med Tesfaye: Det skal være lovligt at være en autentisk lærer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.