Odense Kommune vil efter sommerferien indføre »sammenhængende skoledag« med seks timers daglig skolegang for indskolingseleverne i samtlige kommunens folkeskoler.
Tiltaget skal styrke fagligheden og sikre, at flere elever fremover inkluderes i stedet for at blive visiteret til specialtilbud. På den måde forventer kommunen at kunne spare 26 millioner kroner om året på skoleområdet fra august 2015.
For at projektet kan realiseres, kræver det dog, at kommunen først flytter rundt på 49 millioner kroner.
Uro om længere skoledag i Odense
Blandt andet forudser kommunen, at den længere skoledag medfører færre lønudgifter til pædagoger i skolefritidsordningerne - som i øvrigt bliver tæt på 100 procent forældrebetalte. Desuden forventer Odense Kommune at kunne spare penge på en ny arbejdstidsaftale med lærerne, hvor kommunen forventer mere tilstedeværelse og undervisningstid. Det fortæller skolechef i Odense Kommune, Poul Anthoniussen.
Aftale kan ikke vente på Overenskomst 13
Præcis hvor mange midler kommunen ønsker at frigøre via en ny arbejdstidsaftale, kan skolechefen dog ikke oplyse, mens forhandlingerne mellem Odense Lærerforening og kommunen står på.
»Vi har selvfølgelig en vægtning af, hvor meget lærernes arbejdstidsaftale og pædagogtimer i skolefritidsordningen skal skabe. Men jeg kan ikke oplyse, hvordan den vægtning er, for vi sidder i et forhandlingsrum i forhold til lærernes arbejdstidsaftale«, siger han.
Poul Anthoniussen vurderer ikke, at overenskomstforhandlingerne mellem KL og DLF kommer til at påvirke de lokale forhandlinger.
»Vi bliver færdige med at forhandle her i Odense, før de gør centralt. Jeg tror, vi er færdige engang i februar. Det skal vi være, for Den sammenhængende skoledag skal være implementeret på skolerne allerede i august«, siger han.
»Smart indpakkede besparelser«
Hos Odense Lærerforening, som forhandler om arbejdstiden med Odense Kommune, savner formand Anne-Mette Kæseler Jensen mere specifikke udmeldinger om både indhold og økonomi fra kommunens side.
»Børnene oplever ikke skole og sfo som to forskellige ting«
»Vi har ingen chance for at vide, om projektet overhovedet kan hænge sammen økonomisk. Det skaber uro blandt lærerne og en oplevelse af, at det i virkeligheden er nogle besparelser, der bliver pakket smart ind i en narrativ historie«, siger hun.
Odense vil spare 26 millioner kroner om året på længere skoledag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.