83 procent af lærerne i en ny undersøgelse har elever i deres klasse, der ikke får den særlige støtte, de har brug for.
Og næsten lige så mange har mindst én elev, de ved venter på en udredning eller visitation, fordi de ikke trives.
Og flere end halvdelen oplever voldelig adfærd blandt eleverne hver uge.
Og samtidig lægger to tredjedele af landets kommuner op til, at endnu flere børn med særlige behov skal kunne rummes i den almindelige folkeskole.
Det viser en ny temperaturmåling på inklusionsudfordringerne i folkeskolen, som Danmarks Lærerforening har taget.
Formand Gordon Ørskov Madsen er frustreret på sine medlemmers vegne, på elevernes og på samfundets.
For problemerne med inklusion og mistrivsel har været kendt og stået højt på dagsordenen i årevis, og alligevel bliver tallene værre, for hver gang Lærerforeningen spørger medlemmerne.
Skuffet
Han glæder sig over, at lærernes retssikkerhed nu styrkes med en lovændring, der sikrer, at lærerne fysisk kan guide elever væk fra en problematisk situation og for, at man vil afskaffe kravet om et støttebehov på mindst 9 timer, før der kan bevilges støtte til en elev.
Til gengæld blev han meget skuffet, da undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på skoleledernes årsmøde for nylig gav udtryk for, at de to tiltag er ‘anden halvleg’ i regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen.
Vi har ikke behov for flere forsøg, vi har jo arbejdet med det her i årevis
Gordon Ørskov Madsen Formand for Danmarks Lærerforening
Altså den længe ventede anden halvleg, der skulle tage livtag med inklusionsproblematikken.
”Der er vi nogle, der gentagne gange har sagt, at det er ikke tilstrækkeligt,” understreger Gordon Ørskov Madsen.
”Talis-rapporten peger også på stigende uro, som lærerne bruger alt for meget tid på at skabe ro, så der kan gennemføres undervisning. Det er ikke løst med regler for fysisk indgriben eller lovændringer om specialundervisning. Det kræver indsatser, og det kræver investeringer i indsatser”.
Brug for milliarder
Lærerformanden har ikke svært ved at pege på, hvad der er, han så kraftigt efterspørger.
”Det handler om økonomi, men det handler også om at bruge ressourcerne klogt og mest muligt effektfuldt, og vi ved godt noget om, hvad det er for indsatser, der giver resultater – for eksempel co-teaching og Nest-klasser,” siger lærerformanden og understreger, at det ikke er nok, som mange kommuner lægger op til, at man lukker nogle specialskoler og flytter eleverne og deres speciallærere over i det almene system.
”Der er brug for det, vi kalder ’overgangsinvesteringer’, for der vil være en årrække, hvor der er brug for en sum, en økonomi, der kan bruges til indsatser, der har en effekt, sådan at vi i fremtiden har lidt mindre brug for specialklasser og specialskoleklasser. Den investering vil kunne betale sig både økonomisk og menneskeligt på lidt længere sigt.”
Lærerformanden har oplevet en stor grad af lydhørhed for det synspunkt på Christiansborg og andre steder. Men foreløbig ikke nogen resultater.
Selvom de samlede udgifter til folkeskolen stiger i disse år, så mener jeg ikke, vi er færdige på Christiansborg
Mattias Tesfaye Børne- og Undervisningsminister
Han appellerer også til, at kommunalpolitikerne her op til valget om halvanden uge prioriterer folkeskolen økonomisk, og det glæder ham, at der allerede er mange kommuner, der de senere år har fundet ekstra penge til formålet:
”Men investeringen er nødt til at ske nationalt,” siger han. “For kommunerne har ikke så mange penge at flytte rundt på. Vi er jo oppe i flere milliarder kroner.”
”Vi har ikke behov for flere forsøg”
Regeringspartiet Moderaterne spillede forleden ud med et forslag om at sætte 1,2 milliarder kroner af til forsøg med to-lærer-ordning på 100 skoler.
Men lærerformanden har svært ved at se ideen med at sætte et forsøg i gang.
”Vi har ikke behov for flere forsøg, vi har jo arbejdet med det her i årevis. Der har været rigtig mange inklusionsundersøgelser, og der er stor erfaring med, hvad der virker. Hvis vi udskyder de her indsatser og venter med at gøre noget for alvor, så er udsigten jo den, at i 2030 går 30 procent af folkeskoleudgifterne til specialområdet,” siger Gordon Ørskov Madsen
I den nye inklusionsundersøgelse oplever lærerne at have flere og flere elever i klasserne med særlige behov og stadig sværere vilkår for at hjælpe dem, samtidig med at udgifterne til specialundervisning stiger.
Elever kan ikke en gang koncentrere sig om vendespil
Lærerformanden understreger, at det er det samme i de andre vestlige lande. Og det handler ikke om, at lærerne kalder almindelig arbejdsuro for støj eller slåskampe for sjov for vold.
”Børnehaveklasselederne fortæller mig, at det er blevet svært bare at spille et vendespil til ende, fordi børnene ikke kan holde koncentrationen og kommer op at skændes,” siger han.
Så der er også brug for indsatser, der ligger ud over folkeskoleområdet:
”For det første skal der ske en indsats mod smartphones og de computerspil, som vænner børnene til at blive stimuleret med nye impulser konstant. For det andet er der nogle daginstitutioner, hvor børnene har alt for lidt voksenkontakt og i mindre grad end tidligere bliver trænet i det sociale, i at tage hensyn og give plads.”
Tesfaye: Vi er ikke færdige
Folkeskolen har spurgt undervisningsministeren, om de allerede fremlagte tiltag er alt, hvad der kommer:
”Ro og orden er forudsætning for trivsel. Jeg vil derfor give lærerne flere værktøjer til at håndtere uro og skolen flere forpligtigelser til at hjælpe elever med fravær og mistrivsel. Jeg har allerede igangsat en række tiltag, som skal forebygge fravær og hjælpe eleverne tilbage i skole,” siger han i en skriftlig kommentar.
“Men det er min vurdering, at der er behov for mere. Blandt andet igennem forhandlinger om specialundervisning og reglerne for sygefravær. Derudover er det virkelig positivt at læse de kommunale budgetter for tiden. Mange steder prioriteres folkeskolen – blandt andet med en ekstra lærer eller pædagog i klassen. Men selvom de samlede udgifter til folkeskolen stiger i disse år, så mener jeg ikke, vi er færdige på Christiansborg. Jeg regner derfor med, at der skal tages yderligere tiltag,” lyder det.
Nye tal: Vold, uro og mistrivsel fylder i næsten alle klasser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.