Nye tal: Mere end hver fjerde krone til folkeskolen går til specialområdet

Mere og mere af folkeskolens økonomi går til den lille gruppe af elever, der går i et specialtilbud.

I 2019 optog udgifterne til specialklasser og på specialskoler 24,1 procent af folkeskolens samlede økonomi. I 2025 var andelen steget til 27,8 procent af folkeskolens samlede økonomi.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 

De stigende udgifter til specialområdet skyldes, at flere elever i dag er i et specialtilbud. For mens 5,7 procent af folkeeleverne var i segregerede skoletilbud i 2019, var det 7,1 procent af eleverne fem år senere.

Konkret er antallet af elever i folkeskolens specialklasser over de fem år steget med cirka 23 procent og 27 procent i specialskoler. 

“Analysen viser, at det stigende behov for specialundervisning stadig sluger en større del af folkeskolens økonomi. Også selvom vi godt ved, at det er gået i den retning i en årrække, så viser analysen, at det er en udvikling, der er fortsat,” siger Troels Lund Jensen, der står bag analysen og chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs også

Økonomi

Tesfaye: Folkeskolen trænger til et velfærdsløft

Ifølge analysen er konsekvensen, at selvom der siden 2020 er blevet tilført 2,2 milliarder ekstra om året til folkeskolen, så har det kun slået "igennem med mindre end halv styrke for elever i almene klasser".

Målt pr. elev er der kun sket en stigning i udgifter til eleverne på almenområdet med 2,5 procent, mens de generelle udgifter per elev er steget omkring 5,5 procent. Det er en udvikling, der har stået på i en årrække, og det betyder, at der mangler økonomi til at sætte de tidlige, forebyggende indsatser i gang i de almindelige folkeskoleklasser, påpeger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen:

"Det har store konsekvenser for elevernes indlæring og trivsel. Men det betyder også, at de elever, der kommer i problemer i almenklasserne, ikke får den hjælp, de har behov for. Og at de i mange tilfælde mister modet til at gå i skole," siger han med henvisning til stigningen i antallet af elever med langvarigt ufrivilligt skolefravær.

"Vi har skabt en negativ spiral, som de her tal viser er blevet værre. Så der skal simpelthen sættes ind med to lærere i klassen og specialpædagogiske indsatser i de almene klasser," siger lærerformanden og mener også, at skole-hjem-samarbejdet skal styrkes.

"Vi ved en hel masse om, hvad der til. Men den negative spiral, vi er havnet i, betyder, at skolerne ikke har råd," siger han og peger på, hvad Lærerforeningen mener er løsningen:

"Vi har brug for investeringer i folkeskolen. Lige nu bruger vi pengene på en meget uhensigtsmæssig måde, fordi vi netop sætter indsatser i værk alt for sent. Så får problemerne lov til at vokse sig store," siger han og peger på, at det betyder store omkostninger på lang sigt, når et stort antal elever ikke lærer nok og dermed måske ikke kan komme videre og få en ungdomsuddannelse.

AE: Gør det sværere at løse problemerne

Ifølge AE budgetterede kommunerne i 2025 med 1,8 milliarder mere til specialtilbud end i 2019.

“Det er et problem, fordi der er nogle udfordringer på almenområdet, som nok bliver sværere at løse, hvis økonomien ikke følger med,” siger Troels Lund Jensen og tilføjer:

“Det kan være med til at skabe en negativ spiral, hvor det så bliver sværere at bruge de ekstra ressourcer og tid på de elever, som godt vil kunne trives i en almindelig klasse, hvis rammerne er der."

Chefanalytikeren peger på, at KL har vurderet, at hvis udviklingen fortsætter, så vil omkring 10 procent af eleverne i folkeskolen gå i specialskole i 2030, og udgifter dertil vil udgøre en tredjedel af folkeskolens samlede udgifter. 

Generelt er udgifterne til en elev på specialområdet markant højere end på almenområdet. En elev på specialskole er syv gange dyrere og en elev i folkeskolernes specialklasser er omkring 3 gange dyrere end en elev på almenområdet, hvis man kigger på tal fra 2024.