I sidste uge løftede regeringen sløret for, at der er nye regler på vej for specialundervisning.
For i sin oversigt over kommende lovforslag fremgår det, at regeringen vil følge op på den politiske aftale fra januar, som ikke nåede at blive til lov under den daværende SVM-regering, med et lovforslag til februar.
I den aftale blev et bredt flertal enig om, at der ikke længere skal laves pædagogisk-psykologisk vurderinger (PPV) af elever, som vurderes at have et støttebehov i almenklassen på mindst ni timer. Også kravet om en PPV ved den årlige revisitation af elever i specialklasser og på specialskoler forsvinder.
I stedet får PPR en ny skal-opgave med at rådgive skolerne om tidlige og forebyggende indsatser i almenklasser, ligesom skolerne kan bede PPR hjælpe med at lave såkaldte støtteplaner til børn i faglig og/eller social mistrivsel.
Folkeskolen har talt med Landssamrådet af PPR-chefer, KL og en PPR-leder om deres forventninger til de kommende nye regler.
Nye regler vil understøtte god udvikling
Ændringerne hilses velkommen af både Landssamrådet af PPR-chefer og KL.
”Vi skal væk fra det individorienterede og i stedet styrke klassefællesskabet. Den udvikling skal de nye regler understøtte. Vi tror på, at børn har bedst af at være i et fællesskab, og derfor skal vi have fokus på, hvordan børnene agerer i pædagogiske og didaktiske sammenhænge, så redskaberne til at hjælpe dem ind i fællesskabet bliver bedre end i dag,” siger souschef Kristine Plougsgaard fra KL’s afdeling for børn, unge og folkeskole.
De fleste - om ikke alle PPR’er - har længe observeret og givet sparring til lærere, som kalder på hjælp i forhold til et konkret barn, pointerer forperson for PPR-cheferne Sidsel Bondo.
Men der er også plads til udvikling.
”Det er et paradoks, at vi ofte får kritik for at gøre det, vi kaldes på, nemlig at forholde os til enkelte børn. Det gør det svært for os at komme derhen, hvor vi er med til at skabe gode betingelser for alle børns læring. Så det er en kæmpe gevinst, at den nye lov gør det tydeligt, at PPR skal bidrage til at styrke skolernes almene fællesskab,” siger hun.
Nye regler skal føre til færre indstillinger
Sidsel Bondo vurderer, at over halvdelen af indstillingerne om en PPV indeholder et ønske om henvisning til psykiatrien.
”Det trækker på vores ressourcer, og det vil selve lovgivningen ikke ændre på. Så vi får en stor opgave med at implementere de nye regler på en måde, som fører til færre indstillinger. Den opgave kan hverken PPR eller skolerne stå alene med. Vi skal sammen stille os ind i arbejdsrummet for at finde gode veje,” siger hun.
Politikerne bliver nødt til at kaste et realistisk blik på, hvilke opgaver der reelt fjernes
Sidsel Bondo Forperson for PPR-cheferne
I KL peger Kristine Plougsgaard også på, omstillingen ikke kun bliver en stor opgave for PPR. Lærerne skal også arbejde på en anden måde i klasserummet.
”Ændringerne kræver, at PPR ser på sin organisering, og hvordan man kan hjælpe lærere og pædagoger med at styrke fællesskabet i klassen. Nogle er allerede i gang med den omstilling, så her er PPR tættere på praksis end andre steder. Så vi må forvente, at det forebyggende arbejde vil blive organiseret forskelligt i kommunerne,” siger hun.
PPR skal sætte en tydelig retning for medarbejderne
Det giver ikke mening blot at tale om, hvorvidt de nye regler kræver en ændring af de interne arbejdsgange i PPR, mener Sidsel Bondo.
”Vi kan ikke se PPR som en isoleret enhed. Vi skal tale med skolerne om, hvordan vi bedst løser de nye opgaver sammen. Samtidig skal vi sætte en tydelig retning for vores medarbejdere i PPR om, at de i endnu højere grad skal bidrage til at skabe gode betingelser for alle børns udvikling. For nogle psykologer ligger det allerede lige til højrebenet, mens vejen er længere for andre, så vi skal tilbyde sparring og kompetenceudvikling.”
I Glostrup er PPR-leder Marika Jensen enig i, at der ikke kun skal ske ændringer i PPR.
”Skolerne får en langt større opgave med at lave støtteplaner og også med, hvordan den tidlige indsats for børn, som viser tegn på mistrivsel, skal se ud. Derfor er vores indsats todelt: Vi skal være i dialog med skolelederne om, hvordan omstillingen skal være. På den baggrund skal jeg sammen med mine medarbejdere se på, hvordan vores bidrag til det forebyggende arbejde bliver en hjælp for lærere og pædagoger. Skal vi kun observere i klasserne, eller skal vi også give supervision? Vi skal have et endnu tættere samarbejde med skolerne end i dag, og det har vi lyst til at gå ind i,” siger Marika Jensen.
Vi skal ikke have støtteplaner som erstatning for PPV’er, for så flytter vi os ikke
Kristine Plougsgaard Souschef for KL’s afdeling for børn, unge og folkeskole
Forebyggende arbejde finansieres af papirpenge
Trods den politiske aftale fra januar hersker der endnu en række usikkerheder.
Dels er lovforslaget endnu ikke fremlagt, dels er der uklarheder om økonomien.
”Lige siden aftalen landede har vi sagt, at vi er bekymrede for økonomien. Selv om der skal skrives færre PPV’er, står det ikke mål med de nye krav. Det forventer vi, at vi skal tale med staten om, når vi kommer tættere på,” siger Kristine Plougsgaard med henvisning til de såkaldte DUT-forhandlinger, hvor staten kompenserer kommuner og regioner økonomisk på grund af ny lovgivning.
Sidsel Bondo sætter sin lid til, at KL kommer i mål med forhandlingerne. For som det ser ud lige nu, bygger den politiske aftale på papirpenge, siger hun.
”Størstedelen af finansieringen af det forebyggende arbejde kommer af, at vi ikke længere skal skrive så mange PPV’er, fordi 9-timersgrænsen for specialundervisning og kravet om PPV ved revisitation i specialtilbud fjernes. Men min vurdering er, at rigtig mange kommuner ikke længere skriver PPV’er til børn, som har brug for støtte i almenundervisningen. Og i revisitation af børn i specialtilbud skriver psykologen ofte blot nogle få linjer i et referat fra et statusmøde, hvis alle er enige om, at barnet skal fortsætte i tilbuddet. Det er en kæmpe udfordring, at ministeriet tror, at vi kan komme i mål med at inddrage PPR i både fravær, støtteplaner og forebyggende arbejde ved at fjerne opgaver, som reelt ikke eksisterer,” siger PPR-chefernes forperson.
Politikerne har lavet en fejlberegning
I Glostrup skriver PPR kun en PPV, når forældre beder om det, og når en elev skal visiteres til et segregeret tilbud.
Derfor mener Marika Jensen, at politikerne har forregnet sig i forhold til, hvor mange timer det vil frigive, at der skal skrives færre PPV’er.
”De nye regler vil ikke frigive penge eller ressourcer hos os, vi har for længe siden minimeret vores tidsforbrug på PPV’er. Samtidig er vi ikke blevet demografireguleret i mange år. Vi har haft en stor befolkningstilvækst, så den tid, vi har opnået ved at omlægge vores opgaver siden inklusionsloven i 2012, bruger vi på at betjene flere børn, som samtidig kommer med mere komplekse problemstillinger end tidligere. Det er et spørgsmål, hvor tæt vi kan komme på den tidlige indsats, hvis politikerne ikke sender ressourcer med de nye regler,” siger PPR-lederen.
Selve det at skrive en PPV tager måske to-tre timer, men den bygger på alt det arbejde, der er gået forud med at observere i klassen, sparre med lærerne og tale med forældre og barn, forklarer Sidsel Bondo.
Det arbejde kommer stadig til at finde sted, når der er bekymring for et barns læring og udvikling.
”Politikerne bliver nødt til at kaste et realistisk blik på, hvilke opgaver der reelt fjernes. Hvis det skal lykkes os at bidrage til udviklingen af gode læringsfællesskaber i almenskolen, skal vi have betydeligt færre indstillinger til en PPV på enkelte børn. Her har vi den udfordring, at PPR reelt også fungerer som henvisningscentral til psykiatrien. Det er svært at komme ud af, så længe der er en opfattelse af, at en diagnose er svaret på børns mistrivsel,” siger Sidsel Bondo.
Ordet støtteplan sender et forkert signal
En anden knast i aftalen er ordet støtteplan. Det er en plan for indsatser målrettet en elev i faglig og/eller social mistrivsel og/eller mod læringsmiljøet.
Både PPR-chefer og KL er bange for, at ordet kan få navnlig forældre til at opfatte støtteplanen som et tilsagn om, at deres barn skal have individuel hjælp fra en form for støttepædagog.
”Formålet med de nye regler er, at vi skal se på børnegruppen. Derfor foretrækker vi et ord, som i højere grad illustrerer, at der skal være fokus på klassefællesskabet. Vi skal ikke have støtteplaner som erstatning for PPV’er, for så flytter vi os ikke,” siger Kristine Plougsgaard.
KL har foreslået pædagogisk udviklingsplan eller læring, deltagelse og didaktik.
”Så bliver det ikke så mudret, hvad planen handler om, men vores begreber er ikke så mundrette,” medgiver souschefen.
Sidsel Bondo har ikke hørt en eneste fagperson fra PPR, skole, dagtilbud eller familieafdeling tale positivt om betegnelsen støtteplan.
”Ordet signalerer til forældrene, at ’mit barn skal have støtte,’ mens loven handler om, hvordan alle voksne omkring børnene kan hjælpe dem til at trives, lære og udvikle sig. Vi foreslår, at det skal hedde en lærings- og trivselsplan. Så fokuserer navnet på målet med planen,” sammenfatter hun.
Marika Jensen fra Glostrup peger på en anden problemstilling.
”Jeg tænker, at der skal laves ret mange støtteplaner, når målet er tidlig hjælp til børn, som viser tegn på mistrivsel. Vi skal ind over, inden mistrivslen bliver så alvorlig, at det bliver vanskeligt at samarbejde om at lave en plan. Men det er svært for skolerne at finde tid til samarbejdet, da denne opgave typisk skal tages fra lærernes møde- og forberedelsestid,” siger PPR-lederen.
Et andet dilemma er, at skolen ikke skal, men kan inddrage PPR, når der skal laves en støtteplan.
”Det gør det uklart, hvilke støtteplaner vi skal ind i, og hvilke vi ikke skal indover. Det interessante er også, hvilken ret og myndighed vi kan gå ind med. Hvis skolen ikke er enig i vores anbefalinger, hvordan stiller det så forældrene retssikkerhedsmæssigt?” spørger Marika Jensen.
Støtteplaner skal have alle i klassen i sigte
Det fremgår af den politiske aftale, at forældre både skal kunne klage over afslag på en støtteplan og over manglende opfølgning på planen.
Det vil potentielt kunne påvirke samarbejdet negativt, lyder bekymringen.
”Det er vanskeligt for lærerne at følge op på ti særaftaler i klassen, så det skal vi helst undgå. PPR kan hjælpe med at gøre planerne konkrete og hverdagsnære. Så hvis ét barn har brug for ekstra omsorg eller for at blive forberedt på, hvad der skal ske i timen, kan vi så finde nogle handlinger, alle i klassen har gavn af, og som kan finde sted i de eksisterende rammer? Samtidig skal vi organisere opfølgningen på aftalerne hver tredje måned på en smidig og nem måde, så det ikke bliver ressourcekrævende,” siger Sidsel Bondo.
Der vil altid være klager, tilføjer Kristine Plougsgaard fra KL. For alle ønsker, at deres børn trives og har det godt i skolen.
”Forældre skal selvfølgelig have mulighed for at klage, men vi håber, at den tidlige dialog om den forebyggende indsats vil betyde, at vi undgår så mange klager. Vi bakker op om, at der skal kunne laves en støtteplan for enkelte elever, men hvis flere elever i en klasse har én, skal planerne pege i samme retning i forhold til, hvad man kan gøre ved klassemiljøet,” siger hun.
Sidsel Bondo sidder i en arbejdsgruppe, som skal til at lave en skabelon for støtteplanen. Det bliver frivilligt for kommunerne at bruge den, så de kan tage det, de kan bruge.
”Ideen er, at planen skal være med til at løfte den samlede indsats for barnet og klassen, så det også bliver nemt at følge op på den.”
Psykologer tilbyder et andet blik på den fælles udfordring
Når det gælder det forebyggende arbejde, skal PPR i gennemsnit øremærke 12 timer per klasse om året.
”Vi skal finde en vej, som giver mening for børn, lærere og forældre. Det kan ske som supervision for alle lærerteam og med nem adgang til sparring,” siger Sidsel Bondo og peger på, at PPR i nogle kommuner giver alle lærerteam supervision hver sjette uge.
”De kommuner har oplevet et kraftigt fald i indstillingerne af individuelle børn. Det er tit enkelte børn, som udfordrer lærerne, og hvis adgangen til sparring og hjælp er en indstilling til PPR, kalder lærerne på det. Men når forældre oplever, at deres børn trives, bliver der mindre efterspørgsel efter PPR og udredninger i psykiatrien.”
Sidsel Bondo tænker ikke umiddelbart, at lovændringen kalder på en anden sammensætning af personalet i PPR – for eksempel færre psykologer og flere pædagogiske konsulenter.
”Skolerne er fulde af dygtige lærere og pædagoger i forskellige vejlederfunktioner, og de har en kæmpe vidensbank. Der vil fortsat være brug for pædagogiske konsulenter, men psykologerne kan med deres uddannelsesbaggrund inden for både udviklingspsykologi, socialpsykologi, arbejds- og organisationspsykologi og klinisk psykologi tilbyde et andet blik på den fælles udfordring, det er, når børn ikke trives og udvikler sig i skolen. Men psykologerne skal klædes endnu bedre på til at forstå lærernes arbejdsvilkår og værktøjskasse, så deres vejledning nemt kan omsættes til indsatser i klassens hverdag,” siger Sidsel Bondo.
Buen bliver spændt hårdt
Landets PPR’er er klar til at kaste sig over forandringerne, vurderer både Sidsel Bondo og Kristine Plougsgaard.
”Der har løbende været dialog om, hvad der er på vej, siden en ekspertgruppe blev nedsat til at se på reglerne for specialundervisning. Så alle er bevidste om, at der skal ske en forandring,” siger Kristine Plougsgaard.
Sidsel Bondo har ikke hørt om et eneste PPR, som ikke allerede er i gang med at rykke langt tættere på skolerne.
”Vi er så klar til at trække i arbejdstøjet sammen med skolerne,” siger forpersonen for Landssamrådet af PPR-chefer.
PPR i Glostrup er også klar, men buen bliver spændt hårdt, vurderer Marika Jensen.
”Vi står med den klassiske udfordring, at vi skal omstille til det nye, samtidig med at vi udfører vores eksisterende praksis. Vi har også fået en akut psykiatriplan, som psykologerne er voldsomt involveret i, og skolernes skemaer skal være færdige i marts, så til den tid skal de være klar til at implementere lovgivningen. Så vi er i den grad under tidspres, og da loven ikke er vedtaget endnu, kender vi ikke de vejledninger, der følger med. Vi vil gerne denne ændring, og den skal nok lykkes, men det er en udfordring, at vi kun har et halvt år til det,” siger PPR-lederen.
Nye regler for specialundervisning på vej: Her er parters forventninger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.